Redaktionen
Tøndermodellen — kommunens omfattende satsning på vedvarende energi — er kommet i fokus igen. Borger og erhvervsdrivende Bjarne Christensen fra Skærbæk kræver nu et klart svar fra borgmester Jørgen Popp Petersen: Er modellen lovlig, eller sætter kommunen borgernes økonomi på spil?
Bjarne Christensen rejste spørgsmålet i byrådssalen, da der var Kommunalbestyrelsesmøde den 30. april og fulgte op i et læserbrev (som du kan læse her). Hans bekymring er både juridisk og økonomisk: Hvis modellen senere vurderes at være i strid med EU’s konkurrenceregler eller statsstøtteregler, kan konsekvenserne blive enorme — og i sidste ende ramme alle kommunens skatteydere.
”Mener du at den model, hvor Tønder kommune gennem Tønder Forsyning, har stiftet et aktieselskab TVE (Tønder Vedvarende Energi A/S, red.) som i sidste ende er 100% ejet af Tønder kommune, hvor politikerne fra KVU udvalget har indkaldt udviklerne til møde på Rådhuset, uden referater og Tønder forsyning har udsendt mails til udviklerne om at afholde møder hvor der bliver lagt en model frem som udviklerne kan indgå i en aftale om at afgive helt op til 40% af alle projekter til kostpris og en forening i Højer, Bæredygtig Fremtid med Martin Iversen og Bo Jessen i bestyrelsen får samme rettigheder. De udviklere der nu er i fuld gang med at projektere og klargøre deres projekt, sammen med Teknik og miljø afdelingen i Kommunen de har alle indgået en aftale om afgivelse af op til 40% uden Risiko.
Jeg som ejer af et selskab har ikke mulighed for at investere mere end 150 Andele, Tønder kommune har Forfordelt sine egne selskaber, og spørgsmålet som jeg ønsker besvaret af dig som øverste Ansvarlig for Tønder Kommune: Mener du den model overholder alle Danske Love.” spurgte Bjarne Christensen direkte i salen. Han fik ikke et klart svar.
Led i en større debat
Spørgsmålet handler ikke kun om tekniske detaljer i enkelte projekter, men om hele den måde, kommunen har valgt at strukturere investering og ejerskab på. Bjarne Christensen siger, at modellen synes at give kommunalt tilknyttede aktører særlige fordele, samtidig med at private borgere og lokale virksomheder kun kan investere i langt mindre omfang.
”Jeg arbejder med vindmøller og batteri og har stillet spørgsmål til borgmesteren…” sagde han i mødet og fulgte op med skarp kritik: “Jeg er meget meget skuffet over alle de her steder herinde og det der foregår i Tønder Kommune.”
Bjarne Christensen peger især på, at kommunens selskab TVE (ejet af Tønder Forsyning) efter hans oplysninger kan få ret til at købe op til 40 procent af projekter til kostpris, mens borgere i praksis tilbydes relativt små andels-pakker.
Et konkret beløbseksempel
For at gøre risikoen håndgribelig har Bjarne Christensen fremhævet tal fra et konkret projekt — Projekt 19 Towii. Tallene, som er citeret i debatten, viser, at selv ét projekt kan være af en størrelse, der rækker langt ud over den enkelte borgers investeringsevne:
- Projekt 19 Towii: 14 vindmøller à ca. 80 mio. kr. pr. mølle → samlet omkring 1,1 mia. kr.
- 40 % af dette projekt svarer til cirka 440 mio. kr. — det beløb, TVE efter kritikkens påstande kan få ret til at købe.
- Tidligere projekter viser, at borgere i praksis ofte køber omkring 2 % af projekterne — i dette eksempel svarer 2 % til ca. 22 mio. kr.
- Fordeling af andele i debatten: 300 andele til de nærmeste naboer, 150 andele til øvrige borgere. Et eksempel på individuel maksimal investering er 150 andele × 3.500 kr. = 525.000 kr.
Ifølge kritikerne vil resten af projektet blive ejet af TVE A/S, som så skal købe for knap 420 mio. kr. — og det køb kan kræve en kommunegaranti. En kommunegaranti betyder, at kommunen (og dermed i sidste ende borgerne) hæfter for den gæld, der optages.
Skalaen, når man ganger op
Tal fra debatten viser, at dette kun er begyndelsen. Planerne for Tønder omfatter langt flere projekter:
- Planlagt udbygning nævnt i debatten: ca. 125 vindmøller à i gennemsnit 60 mio. kr. → omkring 7,5 mia. kr.
- Solparker (anslået i debatten): ca. 1.500 hektar → prisoverslag ca. 6 mia. kr.
- Samlet investeringsbehov i de fremlagte planer: cirka 13,5 mia. kr.
Hvis kommunen følger den omtalte model og indskyder omkring 40 % (minus f.eks. en borgerandel på 2 %), nævnes i debatten et kommunalt investeringsbehov på i nærheden af 5 mia. kr. — et beløb, som for mange borgere virker uhørt stort i forhold til, hvad den enkelte kan bidrage med.
”Vi taler ikke småbeløb”
Bjarne Christensen advarer om, at forskellen mellem individuelle borgeres relativt små investeringer og den kommunale andels store forpligtelser kan gøre borgerne sårbare:
“Hvis det her bliver vurderet som ulovlig statsstøtte, taler vi om en tilbagebetaling på op mod fire milliarder kroner. Det er penge, som kommunen simpelthen ikke har, og som i sidste ende vil efterlade skatteborgerne med regningen,” skriver Bjarne Christensen i sit læserbrev.
Han pointerer også bredere risikoer ved en mulig EU-vurdering “For sagen stopper ikke ved et manglende svar. Jeg er også dybt bekymret for, om Tøndermodellen er i strid med EU’s konkurrenceregler.”
I debatten er der nævnt, at overtrædelse af konkurrenceregler i enkelte tilfælde kan føre til bøder i størrelsesordenen op til 10 % af omsætningen — et niveau, som i eksemplet er fremført som potentielt i nærheden af 100 mio. kr. Og risikoen ved krav om tilbagebetaling af statsstøtte er vurderet af kritikerne til at kunne løbe op i milliarder.
Borgmesterens svar: Undersøgelse frem for konklusion
Under mødet valgte borgmester Jørgen Popp Petersen ikke at angive, om modellen er lovlig. Han sagde, at spørgsmålet blander flere forskellige forhold — politik, administration, selskabsstruktur og dialog med udviklere — og at konkrete anklager bør indberettes, så administrationen kan efterse dem.
Som borgmesteren formulerede det “Hvis der er konkret forhold, som skal undersøges, så må de sendes via til administrationen, så vi kan få fremstilling til det på korrekt vis.”
Det svar rakte ikke til at afværge kritikkens krav om et entydigt politisk svar. For Bjarne Christensen er det ikke tilstrækkeligt at henvise til administrative procedurer — han vil have en politisk afklaring, inden store forpligtelser besluttes.
Gennemsigtighed og proceskritik
Udover de økonomiske tal retter kritikken sig også mod arbejdsformen. Bjarne Christensen hævder, at udviklere er blevet indkaldt til møder uden skriftlige referater, at aftaler er forhandlet mellem teknik- og miljøafdelingen og udviklere uden politisk indsigt, og at aktindsigt i de konkrete aftaler har været vanskelig at få.
Bjarne Christensen sagde i mødet “Jeg er meget meget skuffet over alle de her steder herinde og det der foregår i Tønder Kommune.”
Manglende dokumentation og åbenhed understøtter ifølge Bjarne Christensen bekymringen for, at væsentlige beslutninger træffes uden tilstrækkelig offentlig kontrol.
Hvad sker nu?
Sagen kan udvikle sig i flere retninger:
- Politisk debat i byrådet om, hvorvidt kommunegaranti skal stilles, og hvilke konsekvenser en sådan garanti har for kommunens økonomi.
- Anmodninger om aktindsigt og dokumentation af aftaler mellem kommunen, Tønder Forsyning/TVE og eksterne udviklere.
- Juridisk/administrativ gennemgang af, om den valgte model overholder dansk lov og EU-regler om konkurrence og statsstøtte, og især hvis nogen påklager sagen til EU om overtrædelse af EUs konkurrenceregler og EUs Statsstøtteregler
Bjarne Christensen slår fast, hvad han forventer af politikerne: “Som borger forventer jeg ikke bortforklaringer eller udenomssnak – jeg forventer klare svar, når der er tale om potentielle milliardrisici for vores kommune. Det skylder man både borgerne og kommunens fremtid.”
Sagen er langt fra afgjort. Spørgsmålet om Tøndermodellens lovlighed og de økonomiske konsekvenser har nu rykket sig fra teknisk plan til politisk og offentlig debat — og mange borgere vil med rette kræve bedre indsigt i de aftaler, som potentielt kan få store konsekvenser for kommunens økonomi.
Fakta: Nøgletal og påstande nævnt i debatten
- Projekteksempel: Projekt 19 Towii — 14 vindmøller á ~80 mio. kr. → samlet ~1,1 mia. kr.
- 40 % af projektet = ca. 440 mio. kr. (påstået mulighed for kommunalt selskab).
- Historiske borgerandele i lignende projekter anslås af debattører til ~2 % → ca. 22 mio. kr. i dette eksempel.
- Individuel maksimal investering i debat-eksempel: 150 andele × 3.500 kr. = 525.000 kr.
- Planlagt udbygning omtalt i debatten: 125 møller (á ~60 mio.) → ~7,5 mia. kr.; solparker → ~6 mia. kr.; samlet ~13,5 mia. kr.
- Kommunens andel ved 40 % (afrundet, minus borgerandele) nævnt i debatten til ~5 mia. kr.
- Mulig bøde for konkurrenceovertrædelser: i debatten nævnt som omkring 100 mio. kr. i et tænkt scenarie.
- Muligt krav om tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte: i debatten nævnt i størrelsesordenen 3,5–4 mia. kr.
