Debatindlæg:: Udgifterne og indtægterne skal følges ad:En bøn om retfærdig beskatning afsommerhusturismen

Indsendt af Lars Rømer Olsen Folketingskandidat for Socialdemokratiet i Tønder ogTorben Struck Gruppeformand for Socialdemokratiet i Tønder. Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning

I mange af landets kystkommuner ser vi hvert år frem til sommerens indtog med glæde.

Turisterne bringer liv, handel og vækst til vores lokalsamfund. Men bag den solskinsfyldte facade gemmer der sig en økonomisk ubalance, som vi finder dybt urimelig.

Som reglerne er i dag, tilfalder skatteindtægterne fra sommerhusejernes udlejning og generelle indkomst udelukkende deres bopælskommune. Men det er i sommerhuskommunen, at de reelle udgifter lander.

Det er os, der skal finansiere vedligeholdelsen af de veje, stier mm, turisterne benytter, sørge for ekstra
affaldshåndtering, sikre beredskabet og opretholde de sundhedstilbud, der også benyttes af vores mange gæster.

Det er sund fornuft, at den kommune, der har udgifterne til infrastrukturen og servicen, også får del i de indtægter, aktiviteten genererer. Vi foreslår derfor en model, hvor beskatningen af indtægter fra sommerhusområderne tilfalder den kommune hvor indtægten skabes, altså i opholdskommune.

Alternativt en skat pr overnatning på f.eks. 50 kr. pr nat som vi kender fra mange andre lande. Det vil ikke blot skabe en mere retfærdig balance i det kommunale Danmark; det vil også give os i kystkommunerne de nødvendige ressourcer til at investere endnu mere i den natur og de faciliteter, som gør vores områder attraktive for både fastboende og turister.

Vi opfordrer Christiansborg til at kigge på den nuværende udlignings- og beskatningsmodel. Det handler ikke om at straffe turisterne eller ejerne, men om at sikre, at regningen og gevinsten lander det samme sted. Hvis vi fortsat skal kunne levere service i topklasse i vores ferieområder, må og skal økonomien hænge sammen.

Lad os få en beskatning, der følger virkeligheden – til gavn for hele Danmark.

  • Related Posts

    Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

    Søndag 8. november byder på to markante lokale arrangementer i Tønder Kommune på præcis samme tidspunkt. Søndag 8. november klokken 10-13 bliver en travl formiddag i Tønder Kommune. Mens Toftlund…

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Historisk interesserede kan have svært ved at få adgang til gamle aviser. Det har et medlem af Facebook-gruppen Løgumkloster Nostalgi gjort opmærksom på. Et borgerforslag vil nu give alle borgere…

    Fik du læst disse artikler?

    Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

    Toftlund Hallerne indvies samtidig med stor plantedag i Soldaterskoven

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Borgerforslag: Medier med mediestøtte skal frigive gamle aviser

    Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

    Arrild Ferieby Restaurant inviterer til gratis juleaften – og søger hjælp til at gøre festen mulig

    Voldsom brand på havnen i Årøsund: Både og bygninger står i flammer

    Voldsom brand på havnen i Årøsund: Både og bygninger står i flammer

    75 millioner til mere liv mellem husene: Lokale kræfter i Tønder Kommune kan søge støtte

    75 millioner til mere liv mellem husene: Lokale kræfter i Tønder Kommune kan søge støtte

    Stolt købmand i Visby nomineret til Årets Hverdagshelt

    Stolt købmand i Visby nomineret til Årets Hverdagshelt
    Skip to content