Redaktionen
En ny analyse fra Røde Kors peger på en markant skævhed i danskernes mulighed for at forberede sig på en krise. Mens myndighederne anbefaler, at alle har mad, vand og nødvendige forsyninger til mindst tre døgn, viser undersøgelsen, at mange økonomisk trængte familier slet ikke har mulighed for at bygge et hjemmeberedskab op. Samtidig lever de med en langt større frygt for både krig, forsyningssvigt og sammenbrud i samfundet.
DANMARK: Når myndighederne opfordrer danskerne til at være klar til at kunne klare sig selv i mindst tre døgn under en samfundskrise, lyder budskabet umiddelbart enkelt: Sørg for at have mad, vand, medicin og kontanter hjemme.
Men for en stor gruppe familier er det langt fra så ligetil.
En ny analyse fra Røde Kors viser, at økonomisk trængte familier i markant mindre grad end resten af befolkningen har mulighed for at opbygge det hjemmeberedskab, som myndighederne anbefaler. Undersøgelsen bygger på svar fra 2.137 forældre, som alle har modtaget julehjælp og lever med meget begrænset økonomisk råderum.
Billedet, der tegner sig, er alvorligt: Mange af de mest sårbare familier mangler ikke blot forsyninger. De lever også med en betydeligt større utryghed i hverdagen og en voksende frygt for, hvad der sker, hvis samfundet rammes af en større krise.
Halvdelen mangler mad og drikke til tre døgn
Ifølge analysen svarer 50 procent af de økonomisk trængte familier, at de ikke har nok mad og drikke til at klare sig i mindst tre dage. I den generelle befolkning gælder det 24 procent.
Dermed står en stor gruppe familier allerede fra begyndelsen svagere, hvis en alvorlig hændelse skulle ramme landet og gøre det nødvendigt at kunne klare sig selv i en periode.
For mange handler det ikke om manglende vilje, men om en økonomi, der i forvejen er spændt til det yderste. En af de adspurgte i undersøgelsen beskriver det sådan:
“Vi har ikke engang råd til at komme igennem en måned med mad osv. Der er ingen luft i økonomien til forberedelse”
Det citat rammer ifølge Røde Kors kernen i problemet: Når økonomien ikke rækker til hverdagen, er det næsten umuligt også at skulle afsætte penge til ekstra lagre af vand, mad og andre fornødenheder.
Anbefalinger rammer skævt
Beredskabsstyrelsen anbefalede i august 2024, at alle borgere i Danmark opbygger et lille nødberedskab derhjemme med blandt andet fødevarer, drikkevand, medicin og kontanter nok til mindst tre dage.
Men analysen fra Røde Kors viser, at den anbefaling i praksis ikke er lige realistisk for alle.
Ifølge Louise K. Jühne Paulsen, der er beredskabschef i Røde Kors, peger tallene på en tydelig social skævhed:
“Tallene viser desværre, at anbefalingerne om hjemmeberedskab ikke er realistiske for mange familier i Danmark, og flere uddyber i undersøgelsen, at de slet ikke kan se for sig, hvordan de skal kunne bygge et lager op, når de ikke kan få pengene til at række til hverdag. Det er en følelse af afmagt hos dem, men bidrager også til en frygt for, at de er prisgivet og i øvrigt selv skyld i det, skulle krisen komme og de ikke er forberedte”
Med andre ord bliver beredskabsdebatten ikke kun et spørgsmål om sikkerhed og praktiske forberedelser. Den bliver også et spørgsmål om social ulighed.
Frygten fylder mere hos de mest udsatte
Undersøgelsen viser samtidig, at økonomisk trængte familier langt oftere end andre går med bekymringer om, hvad der kan ramme Danmark.
44 procent frygter en militær konflikt eller krig i Danmark. I den øvrige befolkning er det 13 procent.
45 procent er bekymrede for en forsyningskrise, mens det samme gælder 16 procent i befolkningen generelt.
Derudover svarer:
- 42 procent, at de føler sig utrygge i hverdagen
- 49 procent, at de frygter cyberangreb
- 32 procent, at de ikke har tillid til, at myndighederne kan håndtere en krise effektivt
Tallene peger på, at utrygheden ikke kun handler om mangel på konserves og drikkevand, men om en mere grundlæggende usikkerhed på, om man som familie kan komme sikkert gennem en krise.
Bekymringen handler især om børnene
Hos Røde Kors oplever man, at katastrofetankerne fylder meget hos nogle af de familier, der i forvejen står i en udsat situation.
Louise K. Jühne Paulsen siger: “For nogle fylder katastrofetankerne det hele. Det handler især om, at de er usikre på, hvordan de selv skal handle i en krise, og frygten for ikke at kunne passe på deres børn i en krisesituation”
Det er netop den dimension, der gør analysen mere end blot en opgørelse over manglende forsyninger. Bag tallene ligger familier, hvor frygten hænger tæt sammen med oplevelsen af ikke at have de nødvendige ressourcer til at beskytte sine børn, hvis noget alvorligt sker.
Røde Kors efterlyser tydeligere svar fra myndighederne
På baggrund af analysen opfordrer Røde Kors myndighederne til at være mere tydelige om, hvilken hjælp mennesker i udsatte positioner kan forvente, hvis de ikke selv har mulighed for at etablere et hjemmeberedskab.
For hvis det offentlige budskab alene lyder, at alle bør være klar selv, risikerer det ifølge organisationen at efterlade de mest pressede familier med en følelse af både afmagt og skyld.
Her bliver spørgsmålet ikke kun, hvordan borgere kan forberede sig på en krise, men også hvordan samfundet tager hånd om dem, der ikke har økonomisk mulighed for det.
En krisedebat med sociale slagsider
Analysen rejser dermed en bredere diskussion om, hvordan beredskab tænkes i et samfund, hvor ikke alle har de samme muligheder for at følge anbefalingerne.
For mens nogle familier uden større problemer kan købe ekstra ind og lægge lagre til side, står andre med en økonomi, hvor hverdagens helt almindelige udgifter allerede er svære at få til at hænge sammen.
I den virkelighed kan tre dages ekstra forsyninger være et mål, der føles meget langt væk.
Fakta fra analysen
- 50 procent af økonomisk trængte familier har ikke nok mad og drikke til mindst tre dage
- I den generelle befolkning gælder det 24 procent
- 42 procent føler sig utrygge i hverdagen mod 20 procent i den generelle befolkning
- 44 procent frygter militær konflikt eller krig i Danmark mod 13 procent i den generelle befolkning
- 45 procent er bekymrede for en forsyningskrise mod 16 procent i den generelle befolkning
- 49 procent frygter cyberangreb mod 34 procent i den generelle befolkning
- 32 procent har ikke tillid til, at myndighederne kan håndtere en krise effektivt mod 17 procent i den generelle befolkning
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er lavet af Røde Kors og bygger på svar fra 2.137 forældre, der har modtaget julehjælp. Alle de adspurgte lever med et begrænset økonomisk råderum. Spørgeskemaet blev besvaret i perioden fra 23. september til 20. oktober 2025.
