Læserbrev: Ubesvarede spørgsmål om Tøndermodellen

Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning 

Indsendt af Bjarne Christensen, Skærbæk

Ved seneste kommunalbestyrelsesmøde den 30. april 2026 benyttede jeg spørgetimen til at stille et helt centralt spørgsmål til borgmester Jørgen Popp Petersen: Er Tøndermodellen lovlig?

Det er et spørgsmål, som ikke kun jeg, men mange borgere i kommunen har en klar interesse i at få besvaret. Desværre må jeg konstatere, at jeg ikke fik noget egentligt svar.

Når man som borger møder op og stiller et konkret og sagligt spørgsmål om lovligheden af en model, der potentielt kan få vidtrækkende konsekvenser for kommunen, må man kunne forvente et klart svar. Det fik jeg ikke.

Det efterlader mig – og forhåbentlig også andre – med en stigende bekymring.

For sagen stopper ikke ved et manglende svar. Jeg er også dybt bekymret for, om Tøndermodellen er i strid med EU’s konkurrenceregler. Hvis det viser sig at være tilfældet, kan det få alvorlige økonomiske konsekvenser for Tønder Kommune.

Vi taler ikke småbeløb. En overtrædelse af EU’s konkurrencedirektiv kan i værste fald medføre bøder i størrelsesordenen op mod 100 millioner kroner.

Endnu mere alvorligt er spørgsmålet om statsstøtte. Hvis den konstruktion, der er valgt – den såkaldte VE-model – vurderes som ulovlig statsstøtte, kan det føre til krav om tilbagebetaling i størrelsesordenen 3,5 til 4 milliarder kroner.

Det er beløb, som i sidste ende kan ramme skatteborgerne i Tønder Kommune.

Det undrer mig i den forbindelse, at modellen tilsyneladende giver private borgere mulighed for kun at købe op til 150 andele, dog dem der bor tæt kan købe op 300 andele, mens TVE kan købe op til 40 procent til kostpris. Det rejser efter min opfattelse helt oplagte spørgsmål om ligebehandling og lovlighed.

Derfor gentager jeg mit spørgsmål:

Er Tøndermodellen lovlig?

Og hvis kommunen ikke med sikkerhed kan svare ja til det, hvorfor vælger man så at fortsætte uden en klar afklaring?

Som borger forventer jeg ikke bortforklaringer eller udenomssnak – jeg forventer klare svar, når der er tale om potentielle milliardrisici for vores kommune.

Det skylder man både borgerne og kommunens fremtid.

  • Related Posts

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Af hensyn til den fremtidige udvikling i Havneby på Rømø lægger Tønder Kommune nu op til at godkende det omdiskuterede kommuneplantillæg for den historiske ejendom Poppelgården. Det sker på trods…

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Efter flere års forberedelse og intense lokale diskussioner skal politikerne i Tønder Kommune nu afgøre, om planerne for Energipark Haved skal lægges frem for borgerne. Projektet er undervejs skrumpet for…

    Fik du læst disse artikler?

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Grønt lys til Poppelgården rykker nærmere

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Omstridt energipark tættere på afgørelse, når 16 store 180 m vindmøller ved Rejsby sendes mod offentlig høring

    Tønder dropper central regnskabshjælp til foreninger og satser i stedet på kurser, netværk og digitale værktøjer

    Tønder dropper central regnskabshjælp til foreninger og satser i stedet på kurser, netværk og digitale værktøjer

    Syd- og sønderjysk budgetkryds – Det her vil kommunerne i 2027

    Syd- og sønderjysk budgetkryds – Det her vil kommunerne i 2027

    Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

    Ambitiøst Rømø-projekt rykker nærmere afgørelsen

    Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner

    Kæmpe prishop rammer stikkontakten i aften, når elprisen skyder over fem kroner
    Skip to content