Redaktionen
Indsendt af Noa Christiansen, Elev på Løgumkloster Højskole, Brorsonsvej 2, 6240 Løgumkloster, Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning
Et uventet venskab med to ukrainere ændrede mit perspektiv
Krig er en svær størrelse at forholde sig til, og vi vil helst glemme, at det overhovedet sker. Jeg må indrømme, at jeg længe har gået med skyklapperne højt.
Men da virkeligheden kom tæt på, og jeg hørte historien om krigen i Ukraine fra et ukrainsk synspunkt, måtte jeg stoppe med undskyldningerne. Jeg mødte mine ukrainske venner Shu og Dasha på højskolen, og nu kan jeg ikke lade være med at gøre noget – selvom det aldrig vil føles, som om jeg kan gøre nok.
Shu virker som en, der har levet 100 liv, og hendes evne til at læse folk omkring hende er noget, jeg virkelig beundrer. Dasha er typen, der har gang i 100 ting på én gang, og jeg bliver tit i tvivl om, hvorvidt hendes døgn har flere timer end mit. De er begge mennesker, som betyder meget for mig, trods vi kun har kendt hinanden i knap tre måneder.
Det lyder, selv for mine egne ører, selvisk, at jeg først er begyndt med min aktivisme, efter jeg har fået venner, som har oplevet krigen. Jeg tror, på godt og ondt, at det egentlig er meget menneskeligt. Jeg kan dog mærke skammen, som siger, at jeg ikke har gjort nok før i tiden, og den skam holder et tæt greb om min evne til at tilgive mig selv.
Fra tanke til handling
Da jeg var færdig med at have ondt af mig selv, tænkte jeg:
Hvad kan jeg så gøre? Hvordan kan jeg appellere til et publikum, som ikke har haft glæden af at være venner med Shu eller Dasha? Hvad kunne have fået mig til at donere penge, før jeg fik en bedre forståelse af, hvad krig kan gøre ved mennesker?
Jeg tror, vi alle har ting, vi ikke får brugt – endda ting, som andre kan få glæde af. Det ligger i skabet eller på hylden og venter på den rette ejermand.
Derfor tænkte jeg, at et loppemarked ville være perfekt. Så manglede jeg bare fællesskabets støtte, så det kunne blive stablet på benene.
På Løgumkloster Højskole har vi mange udvalg, og jeg fik pitchet min idé om at holde et loppemarked. Med lidt nervøsitet i stemmen fik jeg spurgt alle udvalgene, om de havde lyst til at bidrage med noget.
Jeg blev fyldt med glæde, da jeg hørte deres sjove idéer og mærkede deres lyst til at hjælpe.
Et fællesskab for Ukraine
Vores madudvalg vil gerne lave pandekager, barudvalget vil lave lækre sommerdrinks, sjov-og-spil-udvalget vil lave hønseskidning, og barndomsnostalgiudvalget vil lave ansigtsmaling. Alt vores overskud skal selvfølgelig hjælpe mennesker, som er underlagt krigen i Ukraine.
Det varmer at kunne mærke, at vi kan samles om et fælles formål: Hjælp Ukraine. For børnene, der bliver født ind i en verden med krig, for soldaterne, der beskytter deres land, for den smukke ukrainske kultur, for dem, der ikke længere kan være trygge i deres eget hjem – og for Shu og Dasha.
Hvis du også har lyst til at hjælpe, kan du bidrage ved at donere dine ting til loppemarkedet (kontakt Noa på mail: filippaboas@gmail.com eller telefon: 51 95 03 53), hvor pengene vi tjener, vil gå ubeskåret til Ukraine.
Du kan også bidrage ved at møde op søndag den 17. maj på Løgumkloster Højskole fra kl. 12-17 og deltage i vores aktiviteter.
Læs mere om dagen på vores hjemmeside: www.logumklosterhojskole.dk/det-sker/loppemarked-f26.
