Redaktionen
En dybdegående analyse af solcelleafstemningerne – Hvem stemmer, og hvad betyder det for fremtiden?
Tønder Kommune står over for en massiv udbygning af vedvarende energi, primært i form af store solcelleparker. For at inddrage borgerne i denne transformation har kommunen benyttet sig af vejledende lokale afstemninger. Nu foreligger resultaterne for fem af disse projekter, og en dybdegående analyse afslører et komplekst billede af lokal opbakning, modstand og bemærkelsesværdigt lav valgdeltagelse. Spørgsmålet er: Hvordan skal kommunalbestyrelsen fortolke disse signaler fra borgerne, og hvad betyder de for Tønders vej mod en grønnere fremtid?
Den grønne omstilling er et nationalt anliggende, men dens konkrete udmøntning foregår lokalt. I Tønder Kommune, med dens store arealer og geografiske potentiale, er udbygningen af solenergi en central del af denne omstilling. Mens ambitionen om at producere mere grøn strøm er bredt anerkendt, opstår der ofte lokale kontroverser, når projekterne skal realiseres i nærområder. For at navigere i dette spændingsfelt har Tønder Kommune valgt at give borgerne mulighed for at ytre sig gennem vejledende afstemninger. Disse afstemninger er ikke juridisk bindende, men skal tjene som et pejlemærke for de politiske beslutningstagere.
Resultaterne fra fem nylige afstemninger er nu offentliggjort, og de giver et unikt indblik i borgernes holdning til solcelleprojekterne ved Lovrup, Tyvse, Bredebro, Ballum Hede og Løgumkloster. Ved første øjekast tegner der sig et billede af stærk modstand i visse områder og mere blandede resultater andre steder. Men en nærmere granskning af tallene, især med fokus på valgdeltagelsen, afslører et endnu mere nuanceret og potentielt udfordrende landskab for kommunens grønne ambitioner.
Projekt for projekt: Et kig på de lokale stemmer
For at forstå den samlede fortælling er det essentielt at dykke ned i de individuelle afstemningsresultater. Hvert projekt har sin egen lokale kontekst, og borgerne i de forskellige områder har reageret forskelligt på de foreslåede solcelleparker.
Kilde: Tønder Kommune
Projekt #8 (VE2023) Lovrup Solenergipark: En klar afvisning fra de engagerede
Det første projekt, Lovrup Solenergipark ved Lovrup Skov, oplevede en markant modstand blandt de stemmende borgere. Med en vælgertotal på 105 personer deltog 55, hvilket giver en deltagelsesprocent på hele 52,38 %. Dette er den højeste deltagelse blandt de fem projekter, hvilket indikerer et stærkt lokalt engagement – eller måske snarere en stærk lokal bekymring – for projektet.
- Ja-stemmer: 9 (16,36 % af de afgivne stemmer)
- Nej-stemmer: 44 (80,00 % af de afgivne stemmer)
- Blanke stemmer: 2 (3,64 % af de afgivne stemmer)
Resultatet er entydigt: et overvældende flertal af de fremmødte vælgere har sagt nej til solenergiparken ved Lovrup. Med 80 % nej-stemmer er dette den klareste afvisning af et projekt i denne serie af afstemninger.
Når man ser på opbakningen i forhold til den samlede vælgergruppe, er det endnu mere slående. Kun 8,57 % af de stemmeberettigede borgere i Lovrup-området har aktivt stemt ja, mens hele 41,90 % har stemt nej. Dette indikerer en bred og organiseret modstand i lokalområdet, som kommunalbestyrelsen må forholde sig yderst alvorligt til. Den høje deltagelsesprocent understreger, at resultatet afspejler en udbredt holdning blandt de direkte berørte borgere.
Kilde: Tønder Kommune
Projekt #12 (VE2022) Solenergianlæg Tyvse: Flertal mod trods god deltagelse
Solenergianlægget ved Tyvse oplevede ligeledes en relativt høj deltagelsesprocent på 47,37 %, hvor 63 ud af 133 stemmeberettigede valgte at afgive deres stemme. Dette signalerer også en aktiv debat og et betydeligt lokalt engagement i projektet.
- Ja-stemmer: 24 (38,10 % af de afgivne stemmer)
- Nej-stemmer: 38 (60,32 % af de afgivne stemmer)
- Blanke stemmer: 1 (1,59 % af de afgivne stemmer)
Også her er konklusionen klar: et flertal af de stemmende har sagt nej til projektet. Med over 60 % nej-stemmer er modstanden tydelig, omend ikke så massiv som i Lovrup.
Ser man på andelen af den samlede vælgergruppe, der har stemt ja, er det 18,05 %, mens 28,57 % har stemt nej. Projektet har altså ikke formået at vinde et flertal blandt de lokale, der har haft mulighed for at udtrykke sig. Den relativt høje deltagelse giver dette nej et betydeligt vægt.
Kilde: Tønder Kommune
Projekt #13 (VE2022) Solenergianlæg nord for Bredebro: Lav deltagelse og tydelig modstand
For solenergianlægget nord for Bredebro var billedet en smule anderledes, især hvad angår valgdeltagelsen. Med en vælgertotal på 248 deltog kun 48 personer, hvilket resulterer i en deltagelsesprocent på blot 19,35 %. Dette er en af de laveste deltagelser blandt de fem projekter, hvilket kan tyde på enten mindre lokalt engagement, opfattet mindre direkte påvirkning, eller måske en vis apati.
- Ja-stemmer: 14 (29,17 % af de afgivne stemmer)
- Nej-stemmer: 33 (68,75 % af de afgivne stemmer)
- Blanke stemmer: 1 (2,08 % af de afgivne stemmer)
Selvom deltagelsen var lav, er der stadig et markant flertal på næsten 69 % af de afgivne stemmer, der har sagt nej til projektet. Dette viser, at selv med et lavere engagement, er modstanden blandt de stemmende stadig klar.
Andelen af ja-stemmer ud af den samlede vælgertotal er kun 5,65 %, mens nej-stemmerne udgør 13,31 %. Dette understreger, at opbakningen til projektet er minimal, selvom et flertal af dem, der deltog, sagde nej. Den lave deltagelse kan dog gøre det vanskeligere for politikerne at vurdere den brede befolknings holdning, da den tavse majoritet kan have diverse, uudtrykte meninger.
Kilde: Tønder Kommune
Projekt #25 (VE2023) Solcellepark ved Ballum Hede: En markant nej-stemme
Solcelleparken ved Ballum Hede oplevede en deltagelsesprocent på 39,30 %, hvor 101 ud af 257 stemmeberettigede afgav deres stemme. Dette er en solid deltagelse, som indikerer, at projektet har vakt debat og mobiliseret borgere i området.
- Ja-stemmer: 30 (29,70 % af de afgivne stemmer)
- Nej-stemmer: 65 (64,36 % af de afgivne stemmer)
- Blanke stemmer: 6 (5,94 % af de afgivne stemmer)
Resultatet viser et klart flertal på over 64 % af de afgivne stemmer imod solcelleparken. Ligesom ved de andre projekter med negativt resultat, er der en tydelig modstand mod etableringen af anlægget i nærområdet.
Ud af den samlede vælgergruppe har 11,67 % stemt ja, mens 25,29 % har stemt nej. Dette forstærker billedet af en udbredt lokal modstand i Ballum Hede-området, selv med en relativt høj deltagelsesprocent. De mange blanke stemmer (næsten 6%) kan indikere en vis usikkerhed eller en protest mod projektet uden at tage direkte stilling for eller imod.
Kilde: Tønder Kommune
Projekt #26 (VE2023) Solcellepark ved Løgumkloster: Et ja, men med lav opbakning blandt alle
Det sidste projekt i rækken, Solcelleparken ved Løgumkloster, skiller sig markant ud fra de øvrige fire, da det er det eneste projekt, der har opnået et ja-flertal blandt de stemmende borgere. Ud af 1.131 stemmeberettigede afgav 239 deres stemme, hvilket svarer til en deltagelsesprocent på 21,10 %. Denne deltagelsesprocent er den laveste blandt de tre projekter med en vælgertotal over 200 og ligner niveauet for Bredebro-projektet.
- Ja-stemmer: 140 (58,58 % af de afgivne stemmer)
- Nej-stemmer: 89 (37,24 % af de afgivne stemmer)
- Blanke stemmer: 10 (4,18 % af de afgivne stemmer)
Med næsten 59 % ja-stemmer blandt de deltagende vælgere, har projektet fået en klar tilkendegivelse om opbakning fra dem, der har stemt. Dette er en vigtig sejr for projektets fortalere.
Men når man ser på andelen af ja-stemmer ud af den samlede vælgertotal, tegner der sig et andet billede: kun 12,38 % af alle stemmeberettigede borgere i Løgumkloster-området har aktivt stemt ja. Til sammenligning har 7,87 % stemt nej. Den store forskel mellem procentsatsen for ja-stemmer af afgivne stemmer (58,58 %) og ja-stemmer af samlet vælgertotal (12,38 %) understreger dilemmaet ved lav valgdeltagelse. Ja-flertallet er reelt et flertal af de få, der har stemt, ikke af den brede befolkning. De mange blanke stemmer kan også her indikere en vis usikkerhed eller en form for protest uden at tage direkte stilling.
Den store fortælling: Lav deltagelse, stærk lokal modstand og et ensomt ja
Når man analyserer resultaterne på tværs af de fem projekter, tegner der sig et par tydelige mønstre, som Kommunalbestyrelsen i Tønder må forholde sig til i sin videre planlægning af vedvarende energi.
1. Lav valgdeltagelse: Er borgernes stemme hørt?
Et gennemgående træk ved alle afstemningerne er den generelt lave valgdeltagelse. Den svinger fra 19,35 % i Bredebro til 52,38 % i Lovrup, men i gennemsnit ligger den langt under, hvad man normalt ser ved politiske valg. Dette rejser fundamentale spørgsmål om borgernes engagement i og opfattelse af disse vejledende afstemninger.
- Apatisk vælgerkorps? Den lave deltagelse kan tolkes som et udtryk for apati eller ligegyldighed fra en stor del af de berørte borgere. Måske er mange af den holdning, at den grønne omstilling er et nødvendigt onde, som de ikke kan påvirke, eller at projekterne ikke påvirker dem direkte nok til at motivere en stemmeafgivelse.
- Tillid til politikerne? Det kan også skyldes, at mange borgere har tillid til, at kommunalbestyrelsen vil træffe de rette beslutninger og derfor ikke ser behov for at udtrykke sig i en vejledende afstemning.
- Information og adgang: En anden forklaring kan være manglende viden om afstemningerne eller praktiske barrierer for at stemme. Har alle potentielle stemmeberettigede fået tilstrækkelig og letforståelig information om projekterne og processen? Har afstemningsformen været tilgængelig for alle?
- “Silent majority” – Hvem er de? Den store gruppe, der ikke har stemt, udgør det såkaldte “tavse flertal”. Deres holdning er ukendt. Er de passive modstandere, der ikke ønsker at engagere sig? Er de tavse fortalere, der er tilfredse med status quo? Eller er de simpelthen uvidende eller uinteresserede? Denne uvished gør fortolkningen af resultaterne mere kompleks.
Uanset årsagen svækker en lav deltagelsesprocent den demokratiske legitimitet af resultaterne. Kommunalbestyrelsen står over for den udfordring at skulle træffe beslutninger på baggrund af tilkendegivelser fra et mindretal af de berørte borgere.
2. Overvældende lokal modstand mod solcelleparker
Fire ud af de fem projekter – Lovrup, Tyvse, Bredebro og Ballum Hede – er blevet mødt med et markant nej-flertal blandt de stemmende. Nej-andelen svinger fra 60,32 % i Tyvse til hele 80,00 % i Lovrup. Dette sender et krystalklart signal om, at borgerne i de umiddelbare nærområder til de foreslåede parker ikke ønsker disse anlæg tæt på.
Denne modstand er ofte drevet af en række faktorer, herunder:
- Visuel påvirkning: Store solcelleparker kan radikalt ændre landskabet og opfattes som visuel forurening, der ødelægger udsigten og den æstetiske værdi af området.
- Tab af natur og landbrugsjord: Bekymring for, at værdifuld natur eller produktiv landbrugsjord går tabt til solcelleanlæg.
- Ejendomsværdi: Frygt for, at ejendomsværdien falder i nærområderne til solcelleparkerne.
- Lokal identitet og kulturarv: Modstand mod ændringer, der truer lokal identitet eller historiske landskaber.
- Manglende lokal gevinst: En følelse af, at den lokale befolkning bærer byrden, mens gevinsten tilfalder eksterne investorer eller den bredere samfundsøkonomi uden direkte lokale fordele.
Den stærke modstand i fire ud af fem områder indikerer en bred bekymring blandt de direkte berørte lokalsamfund. Dette er et klart politisk signal, der ikke bør ignoreres, selvom afstemningerne er vejledende.
3. Solcelleparken ved Løgumkloster: Det ensomme ja – men er det nok?
Projektet ved Løgumkloster er den eneste af de fem afstemninger, der opnåede et ja-flertal (58,58 %) blandt de fremmødte. Dette resultat kan give kommunalbestyrelsen et argument for at fortsætte med dette projekt, da der trods alt er en klar tilkendegivelse fra de engagerede borgere.
Men som tidligere nævnt er deltagelsesprocenten for dette projekt også relativt lav (21,10 %). Det betyder, at kun 12,38 % af alle stemmeberettigede borgere i området har stemt ja. Dette tal er væsentligt lavere end de nej-procenter, der er set i de andre afstemninger i forhold til den samlede vælgergruppe (f.eks. 41,90 % nej i Lovrup). Dette svækker argumentet om en bred folkelig opbakning og understreger, at selvom der er et lokalt “ja”, er det ikke nødvendigvis et rungende ja fra majoriteten af indbyggerne i området.
Spørgsmålet er, hvor stor en andel af den samlede vælgertotal, der skal sige ja til et projekt, før det kan betragtes som bredt accepteret. Der er ingen fast politisk regel, men en “ja”-procent på under 15 % af den samlede vælgerbase kan give anledning til politisk debat og potentielt udfordringer.
Fremtidens grønne transformation: Hvad betyder det for Tønder Kommune?
Resultaterne fra disse vejledende afstemninger giver Tønder Kommune vigtige, men også udfordrende, indsigter i den lokale dynamik omkring den grønne omstilling. Kommunalbestyrelsen står nu over for en række strategiske overvejelser:
1. Betydningen af “vejledende”: Demokratiets grænser og vægtning
Det mest presserende spørgsmål er, hvordan kommunalbestyrelsen vil vægte disse resultater. Er en klar nej-stemme fra en engageret minoritet nok til at stoppe et projekt, selvom deltagelsen er lav? Eller skal kommunen prioritere de nationale og regionale mål for vedvarende energi, selvom det går imod lokale ønsker?
Disse afstemninger er “vejledende”, hvilket giver politikerne et manøvrerum. Men hvis politikerne konsekvent tilsidesætter klare lokale nej-resultater, risikerer de at underminere borgernes tillid til den demokratiske proces og det lokale engagement. Det kan skabe apati eller endda aktiv modstand mod fremtidige kommunale initiativer. En balanceret tilgang er nødvendig, hvor man både anerkender den lokale stemme og forfølger de bredere strategiske mål.
2. Behov for forbedret dialog og inddragelse
Den lave valgdeltagelse og den udbredte modstand i fire ud af fem projekter indikerer et potentielt behov for at gentænke strategien for borgerinddragelse. Spørgsmålet er, om kommunen og udviklerne har formået at kommunikere projekternes fordele, afbødende foranstaltninger og eventuelle lokale gevinster tilstrækkeligt effektivt.
Fremadrettet kunne man overveje:
- Tidligere og mere omfattende information: Sikre at al relevant information er let tilgængelig og formidles i god tid, via flere kanaler og i et sprog, der er forståeligt for alle.
- Proaktiv dialog: Iværksætte informationsmøder, workshops og åbne hus-arrangementer, der aktivt inviterer til dialog og besvarer borgernes spørgsmål og bekymringer.
- Fokus på lokale gevinster: Tydeliggøre, hvordan lokalsamfundet kan drage direkte fordel af VE-projekterne, f.eks. gennem lokalt medejerskab, grønne puljer til lokalområdet, eller etablering af lokale arbejdspladser. En stærkere incitament til at sige ja kan være afgørende.
- Alternative placeringsmuligheder: Udforske muligheden for at placere anlæg på mindre konfliktskabende steder, f.eks. langs motorveje, industribygninger eller arealer, der allerede er degraderet.
3. Den grønne omstillings landskab: Balancen mellem energi og natur
Resultaterne afspejler den grundlæggende konflikt mellem ambitionen om at producere mere grøn energi og ønsket om at bevare det lokale landskab og naturværdier. Solcelleparker kræver store arealer, og det er ofte i landdistrikterne, disse arealer findes. Dette skaber uundgåeligt spændinger med lokale beboere, der ser deres udsigt, naturområder og landbrugsjord ændret.
Tønder Kommune skal fortsat arbejde med en helhedsorienteret planlægning, der tager højde for både energimål, landskabsæstetik, naturbevaring og lokal accept. Det kan indebære at fastsætte klare rammer for, hvor solcelleparker kan placeres, og hvor de absolut ikke skal placeres, for at minimere konflikter og beskytte særligt værdifulde områder.
4. Løgumkloster som case-studie for succes (trods lav deltagelse)?
Det faktum, at Løgumkloster-projektet opnåede et ja-flertal, kan give værdifuld læring for kommunen. Hvad var anderledes i kommunikationen eller den lokale kontekst her, der gjorde, at et flertal af de stemmende valgte at støtte projektet? Selvom den samlede opbakning målt på vælgertotalen var lav, kan der være specifikke faktorer, der kan replikeres i fremtidige projekter, som kan bidrage til større lokal accept. Måske har borgerne i Løgumkloster en anden opfattelse af projektets indvirkning, eller også har der været en mere effektiv kommunikation af fordele.
Et mandat fra de få – en udfordring for de mange
Afstemningsresultaterne fra Tønder Kommunes vejledende afstemninger om solcelleparker afslører et komplekst demokratisk landskab. Mens resultatet for Løgumkloster Solcellepark vidner om et lokalt ja blandt de stemmende, demonstrerer de øvrige fire projekter en klar modstand.
Den gennemgående lave valgdeltagelse er dog den mest markante fællesnævner. Den rejser spørgsmål om, hvor repræsentative resultaterne reelt er for den brede befolknings holdning, og hvordan kommunalbestyrelsen bedst kan fortolke og agere på disse signaler. Et flertal af de stemmende er ét aspekt, men når dette flertal udgør en lille andel af den samlede vælgerbase, kalder det på yderligere refleksion.
For Tønder Kommune bliver den videre vej mod en grøn omstilling en balancegang mellem at forfølge ambitiøse klimamål og at sikre tilstrækkelig lokal accept. Det kræver mere end blot afstemninger; det kræver en kontinuerlig, transparent og proaktiv dialog, der adresserer borgernes bekymringer og tydeliggør de lokale fordele. Kun ved at genopbygge tilliden og sikre en bredere forankring af projekterne kan Tønder Kommune undgå yderligere konflikter og sikre, at den grønne omstilling sker i harmoni med lokalsamfundene. Kampen om solcelleparkerne er et mikrokosmos af den grønne omstillings nationale udfordring: hvordan omsætter vi de store visioner til konkrete, lokalt acceptable handlinger? Tønder Kommunes svar på dette spørgsmål vil være afgørende for dens grønne fremtid.
