Debatindlæg:Nedlukning af et erhverv / fiskepladser !

Indsendt af Johannes Jensen, 6780 Skærbæk. Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning
Sprængstof , fiskere , DN og Beredskabsstyrelsen !

Er der miner og sprængstof i Nordsøen nær Rømø, og på en betydelig del af Rømø?

Der er fisket i området siden omkring 1960, og siden ca 1980 er ikke opsamlet noget.

Der er ikke brunget noget til sprængning så vidt man kan fremsøge, og ældre fiskere husker ikke nogle fund. Så der er sandsynligvis ingen miner i området.

Har fiskerne bare fisket løs i forbudt område ? NEJ.

Fiskerne og deres færden på havet registreres i et samarbejde med myndighederne via satellit fra de forlader havneområdet og til de returnerer igen. Således har fiskernes tilstedeværelse og færden i området været fuld tilgængelig. Ingen af fiskerne på Rømø er nogensinde gennem ca 60 år blevet gjort bekendt med at deres primære fiske område var indbefattet i nogen bekendtgørelse.

Så fiskerne har passet deres job og virksomhed i god tro.

Har Beredskabsstyrelsen og myndighederne efterlevet sine forpligtelser?

Den danske stat har i 1997 sammen med 39 øvrige lande tilsluttet sig og underskrevet Ottawa konventionen. I denne aftale fremgår meget tydelig under punktet minerydning: ” Landene skal rydde alle minerede områder under deres jurisdiktion inden for en periode på 10 år fra aftalens indgåelse” Så hvis der har været miner i området, skulle disse altså have været fjernet senest 2007.

Beredskabsstyrelsen har virkelig udført deres opgave dårlig. Både med hensyn til rydningen og efterfølgende dokumentation, men da især på den virkelig uværdige måde de senest sammen med Danmarks Naturfredningsforening er faldet vore lokale fiskere i bagholdsangreb.

De ansvarlige bør synliggøres, og det bør belyses hvordan det kan lade sig gøre at en interesseorganisation (læs – politisk kamporganisation) kan få etableret den slags ”lokumsaftaler” med en åbenlys ukontrolleret styrelse som burde være et serviceorgan for vi borgere?

Har I hørt vore lokale politikeres mening om sagen og opbakning til erhvervet? Nej,-Èn, Allan Svendsen har båret sagen til folketinget. De øvrige ca 30 magter ikke at tilkendegive sig i forhold til at et erhverv lukkes ned fra den ene dag til den anden. De har travlt med idiotiske hotelbyggerier, placering af vindmøller/solceller imod befolkningens afstemninger, og de skal jo også have
besluttet, hvor plakaten med kongeparret skal hænge i deres nyrenoverede byrådssal.

Måske vi skal forstå at deres hænder er fulde! Amen.

  • Related Posts

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    En 51-årig tysk bilist blev søndag eftermiddag kørt til sygehuset efter et færdselsuheld i Abild. Ulykken skete omkring klokken 16.30, da den tyske mand kørte ud fra Østerbyvej og ikke…

    Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper

    Søndag eftermiddag blev en ferieidyl på Lakolk Strand ved Rømø forvandlet til et mareridt for en tysk familie. En hyggelig stund i familiens autocamper endte i en voldsom eksplosion og…

    Fik du læst disse artikler?

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    Tysk bilist brød vigepligten i Abild

    Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper

    Eksplosion på Lakolk Strand, hvor en 11-årig pige blev fløjet til OUH efter grillulykke i autocamper

    Postnummeret kan afgøre vejen til det første job

    Postnummeret kan afgøre vejen til det første job

    Stor uensartethed i juniormesterlære set med lokale tal og anbefalinger

    Stor uensartethed i juniormesterlære set med lokale tal og anbefalinger

    23 lokale initiativer får økonomisk rygstød

    23 lokale initiativer får økonomisk rygstød

    Milliardregn over Danmarks yderområder

    Milliardregn over Danmarks yderområder
    Skip to content