Redaktionen
Omkring 75 deltagere var mandag aften samlet, da Tønder Kommune inviterede lokale foreninger til undervisning i fundraising. Aftenen handlede om at gøre gode idéer mere klar til mødet med fonde og puljer.
Når en forening får en idé til et nyt projekt, er det ofte kun begyndelsen. Før projektet kan blive til virkelighed, skal der findes økonomisk støtte, udarbejdes ansøgninger og skabes kontakt til de fonde, som kunne være interesserede i at bidrage.
Det var netop nogle af disse udfordringer, som deltagerne fra foreninger i Tønder Kommune kunne få større indsigt i mandag aften. Her havde Tønder Kommune inviteret til undervisning i fundraising, hvor omkring 75 repræsentanter fra lokale foreninger og organisationer deltog.
Undervisningen blev varetaget af Dennis, der er medindehaver af Fonde.dk. Med afsæt i praktiske erfaringer og konkrete eksempler fik deltagerne en grundig introduktion til, hvordan en forening kan arbejde mere målrettet med at skaffe fondsmidler til projekter, der kan komme fællesskabet til gavn.
Fra idé til færdigt projekt
Et centralt tema på aftenen var, at fundraising ikke kun handler om at skrive en ansøgning. Det handler i høj grad også om at have et klart projekt, kunne beskrive behovet og forklare, hvilken forskel projektet vil gøre.
Foreningerne blev blandt andet præsenteret for en model, hvor projektet bevæger sig fra en begyndende problemstilling over en konkret løsning til en ny virkelighed. På den måde blev der sat fokus på sammenhængen mellem det problem, en forening ønsker at løse, den indsats den vil sætte i gang, og de resultater projektet forventes at skabe.
For en fond er det væsentligt at kunne se, hvorfor projektet er nødvendigt, hvem det hjælper, og hvordan det konkret vil forbedre forholdene for målgruppen. Derfor blev deltagerne opfordret til at arbejde grundigt med projektets formål og med den fortælling, der skal formidles til mulige bidragsydere.
Mere end en god idé
En god idé er ikke nødvendigvis nok til at opnå støtte. Mange foreninger og organisationer søger hvert år penge til forskellige formål, og derfor konkurrerer mange projekter om de samme midler.
Undervisningen satte fokus på en række forhold, som kan have betydning for, om en fond finder et projekt relevant. Det gælder blandt andet, om fondens formål passer til projektet, om fonden støtter i det geografiske område, og om den normalt giver støtte i den størrelsesorden, foreningen søger.
Det kan også have betydning, om fonden tidligere har støttet lignende projekter, om ansøgningsproceduren passer til foreningens ressourcer, og om der er en åben ansøgningsrunde eller en bestemt frist, der skal overholdes.
Deltagerne blev opfordret til at udvælge de kriterier, der har størst betydning for netop deres projekt. Det kan gøre arbejdet mere overskueligt og samtidig være med til at sikre, at foreningen bruger tiden på de fonde, hvor der er det bedste match.
Fundraising kræver vedholdenhed
På en af præsentationerne blev der vist 12 kompetencer, som kan styrke en forenings arbejde med fundraising. Blandt dem var entusiasme og forpligtelse, evnen til at spørge og overbevise, selvtillid, vedholdenhed samt evnen til at håndtere nederlag.
Der blev også lagt vægt på sandfærdighed, gode organisatoriske evner, sociale kompetencer, kreativitet og evnen til at skabe og bruge kontakter. Kompetencerne viser, at fundraising både kræver forberedelse, kommunikation og et godt netværk.
Et af budskaberne var dermed, at afslag ikke nødvendigvis betyder, at et projekt er dårligt. Det kan i stedet være et tegn på, at projektet ikke passede til den pågældende fond, at ansøgningen skulle have været anderledes, eller at tidspunktet ikke var det rigtige.
Vigtigt at finde det rigtige fondsmatch
Et andet fokusområde var forholdet mellem projektet og den fond, der søges hos. På undervisningsmaterialet blev blandt andet begreber som fondsmatch, dokumentation, kapacitet, relationer og timing fremhævet.
Fondsmatch handler om, hvorvidt projektet passer til fondens formål. Dokumentation handler om, hvorvidt ansøgningen underbygger behovet og viser, at projektet er realistisk. Kapacitet handler om, hvorvidt foreningen har de nødvendige ressourcer til at gennemføre projektet.
Derudover kan relationer og tidligere kendskab til en fond have betydning. Det samme kan timingen, for eksempel om ansøgningen bliver sendt på et tidspunkt, hvor fonden faktisk har mulighed for at støtte den type projekt, som foreningen arbejder med.
På den måde blev deltagerne mindet om, at en ansøgning ikke bør sendes bredt ud uden nærmere overvejelser. Det er ofte mere effektivt at undersøge fondenes formål og krav grundigt og derefter målrette ansøgningen.
Medierne kan skabe opmærksomhed
Dennis fortalte også om betydningen af at synliggøre et projekt, før alle detaljer er på plads. Foreninger kan med fordel kontakte medierne allerede i projektets grundfase, hvis de har en relevant historie at fortælle.
Medieomtale kan være med til at gøre et projekt kendt blandt lokale borgere, samarbejdspartnere og mulige støtter. Samtidig kan omtalen være med til at vise, at der er et lokalt behov og engagement bag projektet.
Som eksempel blev der fortalt om et projekt, hvor en gruppe ønskede at rejse en statue. Det viste sig vanskeligt at finde finansiering, men efter at projektet blev omtalt i medierne, opstod der interesse fra en fond, som ønskede at undersøge muligheden for at bidrage økonomisk.
Eksemplet illustrerede, at en forening ikke nødvendigvis skal vente med at fortælle om sit projekt, til hele finansieringen er på plads. Den offentlige interesse kan i nogle tilfælde være med til at åbne døre, som ellers ikke ville være blevet opdaget.
Introduktion til Fonde.dk
Som en del af aftenen fik deltagerne en introduktion til Fonde.dk. Platformen kan bruges af foreninger og organisationer, som ønsker at få et overblik over relevante fonde og puljer.
Her kan foreningerne blandt andet arbejde med at finde frem til fonde, der støtter inden for bestemte fagområder, geografiske områder eller projektstørrelser. En sådan søgning kan være et vigtigt første skridt, når en forening skal vurdere, hvor det giver mening at sende en ansøgning.
Undervisningen handlede samtidig om, at digitale værktøjer ikke kan stå alene. Det er fortsat nødvendigt, at foreningen selv læser fondens retningslinjer, undersøger tidligere bevillinger og vurderer, om projektet passer til fondens formål.
Fælles viden kan styrke det lokale foreningsliv
Aftenen gav de mange deltagere mulighed for at få ny viden om en opgave, som for mange frivillige foreninger kan være både tidskrævende og vanskelig. Når en forening skal søge fondsmidler, kræver det ofte, at frivillige bruger tid på både projektbeskrivelse, budget, dokumentation og kontakt til mulige samarbejdspartnere.
Med undervisningen fik deltagerne konkrete perspektiver på, hvordan arbejdet kan struktureres. De fik også indblik i, hvilke overvejelser der kan være relevante, før en ansøgning bliver skrevet og sendt af sted.
For foreningerne i Tønder Kommune kan den nye viden dermed blive et praktisk redskab i arbejdet med kommende projekter. Målet er, at flere gode lokale idéer kan blive udviklet og på længere sigt realiseret til gavn for fællesskaber i kommunen.
