Redaktionen
Danmark, Tyskland og Holland vil mindske den samlede belastning af Vadehavet og styrke naturens modstandsdygtighed over for klimaforandringer. Esbjerg-deklarationen omfatter blandt andet fiskeri, turisme, skibsfart og energi – og indeholder et mål om flere strengt beskyttede områder.
Vadehavet skal i videst muligt omfang være et naturligt og bæredygtigt økosystem, hvor naturens processer kan forløbe uforstyrret. Samtidig skal menneskers brug af området ske på en måde, som bevarer naturværdierne og kun tillader bæredygtige aktiviteter.
Det er den overordnede retning i Esbjerg-deklarationen 2026, som Danmark, Tyskland og Holland har underskrevet den 6. november.
Deklarationen indeholder 25 strategiske mål for det fælles arbejde med at beskytte Vadehavet. De handler både om klimaforandringer, naturgenopretning og den belastning, som menneskelige aktiviteter påfører verdensarvsområdet.
For turisme og fiskeri er budskabet, at aktiviteterne indgår i en samlet indsats for at reducere presset på naturen. Deklarationen indfører dog ikke i sig selv konkrete besøgstal, fiskekvoter eller navngivne områder med nye adgangs- eller fiskeriforbud.
Beskyttelsen skal også omfatte påvirkninger udefra
Landene forpligter sig til at beskytte Vadehavets enestående universelle værdi. Det er den naturværdi, som ligger til grund for områdets optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.
Beskyttelsen skal ifølge deklarationen omfatte påvirkninger både inde fra verdensarvsområdet og udefra. Nye planer og projekter i og omkring området skal derfor vurderes med hensyn til verdensarvens naturværdier i overensstemmelse med gældende national lovgivning.
Et centralt mål er en omfattende fælles strategisk miljøvurdering på tværs af de tre lande. Den skal give grundlag for at håndtere de kumulative virkninger – altså de samlede påvirkninger fra flere aktiviteter – og mindske presset fra menneskelig brug.
Dermed lægger deklarationen op til, at belastningen ikke alene vurderes aktivitet for aktivitet, men også som en samlet påvirkning af ét sammenhængende naturområde.
Turisme skal være bæredygtig – men der er ikke fastsat et loft over besøg
Turisme nævnes direkte som et af fem centrale temaer i den integrerede forvaltningsplan for verdensarvsområdet »Ét Vadehav«.
I deklarationens mål 7 forpligter landene sig til fortsat at mindske belastningerne fra disse temaer og deres samlede virkninger. Det skal blandt andet ske ved at gennemføre forvaltningsplanen, bruge eksisterende viden og værktøjer samt styrke samarbejde, forskning og bevidsthed om naturhensyn.
For turismen betyder det, at brugen af Vadehavet skal ses i sammenhæng med beskyttelsen af områdets naturværdier og naturlige processer. Deklarationens overordnede ambition er udelukkende bæredygtig anvendelse, som fuldt ud respekterer verdensarvsstatussen.
Dokumentet fastsætter imidlertid ikke et maksimalt antal besøgende. Det udpeger heller ikke bestemte turistaktiviteter, som skal ophøre, eller konkrete steder, hvor adgangen skal begrænses.
Det vil derfor være at gå længere end deklarationens ordlyd at beskrive aftalen som et generelt stop for turisme. Den fastlægger en fælles retning for at reducere belastningen, men beskriver ikke den konkrete regulering af besøgende.
Fiskeriet er omfattet af målet om mindre pres
Fiskeri er ligesom turisme et af de fem centrale temaer, hvor landene vil mindske belastningen og de kumulative virkninger.
Deklarationen lægger op til samarbejde med de relevante sektorer. Den fremhæver også, at landene skal søge samspil mellem naturbeskyttelsesmål og interesser knyttet til bæredygtig anvendelse.
Fiskeriet skal dermed indgå i arbejdet med at beskytte Vadehavet som samlet økosystem. Samtidig skal landene udveksle og gennemføre bedste miljøpraksis for at undgå og afbøde negative påvirkninger fra bestemte menneskelige aktiviteter.
Der står dog ikke i deklarationen, hvilke fiskeredskaber eller fiskeriformer der konkret skal begrænses. Den fastsætter heller ikke nye kvoter eller et generelt fiskeriforbud.
Dokumentets konkrete betydning for det enkelte fiskeri kan derfor ikke udledes alene af deklarationen. Det kræver opfølgning på, hvordan målene omsættes til forvaltning og eventuelle nationale beslutninger.
Landene vil arbejde for flere strengt beskyttede områder
Et særskilt mål er at tilstræbe en udvidelse af de strengt beskyttede områder som led i gennemførelsen af EU’s biodiversitetsstrategi for 2030.
Det er et tydeligt mål om at styrke arealbeskyttelsen, men deklarationen angiver hverken en bestemt størrelse, en procentdel eller en geografisk placering.
Den beskriver heller ikke, hvilke konkrete aktiviteter der skal være tilladt eller forbudt i eventuelle nye områder. Det er derfor ikke muligt ud fra dokumentet at fastslå, hvilke konsekvenser en udvidelse vil få for fiskeri, turisme eller andre aktiviteter bestemte steder i Vadehavet.
Samtidig vil landene beskytte naturlige levesteder og hjemmehørende arter samt forebygge introduktion af invasive arter.
Naturens egne processer skal styrke klimatilpasningen
Klimaforandringer er et gennemgående tema i deklarationen. Ambitionen er, at Vadehavets økosystem skal kunne udfolde sit naturlige potentiale for at tilpasse sig klimaforandringerne.
Landene vil styrke udvekslingen af viden og identificere mangler i forståelsen af klimaeffekter. Manglerne skal håndteres gennem koordineret forskning og overvågning af både påvirkningerne og de tilhørende foranstaltninger.
Deklarationen fremhæver også behovet for bedre viden om naturlig sedimenttransport. Det handler om de processer, der flytter sand og andre sedimenter, og som indgår i Vadehavets naturlige dynamik. Klimaforandringernes betydning skal medtænkes i arbejdet med nationale sedimentstrategier.
Naturbaserede pilotprojekter og tiltag til at begrænse og tilpasse sig klimaforandringer skal indarbejdes i politikkerne for Vadehavet, hvor det er relevant. Vellykkede projekter og bedste praksis skal indgå i langsigtet forvaltning.
Deklarationen udpeger dog ikke konkrete anlæg eller lokale klimatilpasningsprojekter.
Saltmarsker, havgræsenge og havbund skal beskyttes
Et af klimamålene handler specifikt om Vadehavets levesteder.
Landene vil beskytte og, hvor det er relevant, genoprette modstandsdygtigheden og de naturlige kulstofbindingsfunktioner i blandt andet saltmarsker, havgræsenge og havbundslevesteder.
Dermed knytter deklarationen naturbeskyttelse og klimaindsats sammen. Målet er både at bevare levestederne og at beskytte deres naturlige funktioner.
Der fastsættes ikke et bestemt arealmål for genopretningen eller en beregnet klimaeffekt. Dokumentet angiver således en indsatsretning, men ikke hvor meget kulstof tiltagene forventes at binde.
Også kystsikring, havne og energi skal tage hensyn
Ud over fiskeri og turisme omfatter målet om mindre belastning skibsfart og havne, energi samt kystsikring og beskyttelse mod oversvømmelser.
Også aktiviteter, der skal beskytte mennesker og kystområder, indgår dermed i den samlede vurdering af påvirkningerne på Vadehavet.
Landene vil desuden arbejde for, at de fælles naturbeskyttelsesmål afspejles i den maritime fysiske planlægning for Nordsøen og kystområderne.
På ét område er ordlyden særligt direkte: Mål 10 siger, at ny udvinding af fossile brændstoffer inden for verdensarvsområdets grænser skal forbydes. Punktet siger derimod ikke, at al eksisterende udvinding skal ophøre, og dets angivne geografiske afgrænsning er selve verdensarvsområdet.
Fugle, fisk og sammenhængende levesteder indgår i beskyttelsen
Beskyttelsen skal også række ud over selve samarbejdsområdet.
Landene vil bevare og udvikle økologiske korridorer, der skaber sammenhæng mellem levesteder. Samarbejdet om trækfugle skal styrkes langs den østatlantiske trækrute fra Vestafrika til Arktis.
Derudover fortsætter beskyttelsen af de arter, som er relevante for aftalen om bevarelse af sæler i Vadehavet.
Ministrene vedtager samtidig en trilateral strategi for infrastruktur til vedvarende energi, en opdateret klimatilpasningsstrategi og Swimway-visionen med tilhørende handlingsprogram. Sidstnævntes konkrete indsatser er ikke gengivet i deklarationen og kan derfor ikke beskrives nærmere på baggrund af dette dokument alene.
Forskning og lokal deltagelse skal følge aftalen
Udviklingen i Vadehavets natur skal følges gennem koordineret overvågning og regelmæssige kvalitetsstatusrapporter. Rapporterne skal blandt andet indeholde en samlet vurdering af verdensarvens tilstand og bruges som grundlag for handling og evaluering.
Samtidig skal lokalsamfund, interessenter, organisationer og især yngre generationer inddrages i beskyttelsen og forvaltningen.
De strategiske mål skal danne grundlag for bevaringsprojekter og aktiviteter i perioden 2026-2030 under ledelse af det trilaterale Vadehavsråd.
Deklarationen fastlægger dermed både en ambition om stærkere naturbeskyttelse og en ramme for det videre samarbejde. Hvor store ændringer den konkret vil medføre for turisme, fiskeri og andre aktiviteter, afhænger af den efterfølgende gennemførelse.
