Redaktionen
MANDØ / VADEHAVET: Med blot 33 faste indbyggere og en beliggenhed midt i det omskiftelige Vadehav mærker Mandø naturens kræfter tættere på end de fleste. Netop denne udsathed gør nu den lille vadehavsø til centrum for et ambitiøst forsknings- og udviklingsarbejde, der skal give svar på et af tidens mest presserende spørgsmål: Hvordan redder vi vores natur og kulturarv, når klimaet forandrer sig uigenkaldeligt?
Under overskriften ”Under vejr med Mandø: Sammen skaber vi fremtidens klimaarv” rykker forskere og fagfolk ud på øen for at undersøge, hvad stigende vandstande, hyppigere stormfloder og et pres fra grundvandet betyder for øens eksistensgrundlag. Målet er at skabe en model for, hvordan sårbare kystsamfund forvalter deres værdier i en fremtid, hvor naturen kræver mere plads.
De svære valg for fremtiden
Mandø er en del af UNESCO Verdensarv, og øens særegne bygningskultur, landbrugsjord og rige fugleliv hænger uløseligt sammen med havets rytme. Men ifølge fagfolkene bag projektet rækker udfordringerne langt ud over øens diger, for lignende scenarier venter mange andre kystsamfund i de kommende årtier.
Kultur- og verdensarvskonsulent ved Nationalpark Vadehavet, Mette Slyngborg, ser Mandø som et levende laboratorium for de store dilemmaer, klimaforandringerne bringer med sig.
“Mandø er et helt særligt sted i Vadehavet. Øen rummer både natur i verdensklasse, stærke kulturhistoriske værdier og en levende lokal fortælling. Samtidig står Mandø over for nogle af de store spørgsmål, som mange kystområder kommer til at møde i de kommende årtier: Hvad skal vi beskytte? Hvad skal vi tilpasse? Og hvad betyder det at give en arv videre, når selve landskabet forandrer sig?” siger Mette Slyngborg.
Arbejdet kommer til at kortlægge Mandøs nuværende kultur- og naturværdier og se på, hvordan de forvaltes i dag. Samtidig vil forskerne opstille realistiske scenarier for øens fremtid, som spænder fra fysisk beskyttelse og tilpasning til en egentlig tilbagetrækning fra visse områder.
Lokalbefolkningen i maskinrummet
En afgørende forudsætning for projektet er, at strategien ikke trækkes ned over hovedet på øboerne fra et skrivebord i København eller Aarhus. Tværtimod skal mandøboerne, jordejerne og de lokale foreninger inddrages direkte gennem samtaler, præsentationer og workshops.
Lektor Anne Wagner fra Københavns Universitet fremhæver, at beboernes nære kendskab til øens vilkår er helt uundværlig viden i forskningsarbejdet.
”Vi vil engagere borgerne i samtalen om øens fremtidige klimaarv: Hvilke muligheder og hvilken fremtid ser de lokale, og hvordan kan deres viden og erfaringer pege på muligheder for at tænke kultur- og naturarv sammen med langsigtet klimatilpasning?” uddyber Anne Wagner.
Erfaringer der kan eksporteres til resten af verden
Ambitionen er, at det treårige arbejde skal munde ud i en fælles, demokratisk forankret forvaltningsplan for øen. Erfaringerne skal dog ikke blive liggende i skuffen på Mandø, men deles bredt via rapporter, faglige netværk og en afsluttende konference.
Ifølge Anne Tietjen, professor ved Arkitektskolen Aarhus, efterspørger kystområder verden over netop konkrete metoder, der balancerer kulturarv og klimatilpasning.
”Projektet skal ikke alene skabe en forvaltningsstrategi for fremtidens klimaarv på Mandø. Ambitionen er også, at projektet kan blive et eksempel for andre kystområder i Danmark og internationalt, hvor kulturarv, naturarv og klimatilpasning i stigende grad skal tænkes sammen. Der er brug for at udvikle en samskabende, kreativ og stedsbaseret tilgang til kultur- og naturarv i klimaudsatte kystområder”, udtaler Anne Tietjen.
Projektet, der løber frem til 2029, er muliggjort gennem økonomisk opbakning fra Augustinus Fonden og den filantropiske forening Realdania.
Hos Augustinus Fonden lægger adm. direktør Frank Rechendorff Møller vægt på koblingen mellem den lokale forankring og den faglige tyngde:
”Mandø er et særligt eksempel på de udfordringer, klimaforandringerne skaber for kultur- og naturarven. Projektets samspil mellem lokal viden og stærke faglige kompetencer ser vi som en særlig styrke, der kan bidrage med metoder til fremtidens forvaltning af truet kultur- og naturarv. Derfor støtter vi projektet, som har relevans, der rækker langt ud over Mandø, både nationalt og internationalt,” siger Frank Rechendorff Møller.
Samme toner lyder fra Realdania, hvor projektchef Thomas Waras Brogren ser et stort potentiale for andre vadehavsområder.
”Kulturarv og naturarv i hele verden er truet af klimaforandringernes konsekvenser. Udviklingsprojektet for Mandø vil kunne tjene som eksempelprojekt for Vadehavets barriereøer i Danmark, Tyskland og Holland og for klimaudsatte kystområder i Danmark og resten af verden. Og erfaringer fra projektet vil skabe ny viden om, hvordan man kan skabe fælles visioner sammen med de lokale beboere, så man opnår medejerskab og lokal forankring til strategier for fremtidens klimaarv,” udtaler Thomas Waras Brogren.
Bag partnerskabet står ud over beboerne via Mandø Fællesråd også Nationalpark Vadehavet, Arkitektskolen Aarhus, Københavns Universitet, Esbjerg Kommune samt Museum VEST.
