Redaktionen
Tre nabobyer har lagt brikkerne til næste års kommunale husholdning, men bag de politiske håndtryk gemmer sig tre vidt forskellige strategier for velfærd, mursten og kassebeholdning. Der er endnu ikke noget budgetforlig fra Haderslev Kommune, som er offentliggjort ved redaktionens slutning, hvorfor det er kun Tønder, Esbjerg og Aabenraa, som indgår i denne artikel.
Når de syd- og sønderjyske byråd i disse uger forsegler de økonomiske aftaler for 2027 og overslagsårene frem mod 2030, tegner der sig et fascinerende landkort. På papiret kredser alle tre kommuner – Tønder, Aabenraa og Esbjerg – om de samme grundlæggende temaer: bedre skoler, trygge rammer for de ældre, grøn omstilling og attraktive rammer for familielivet.
Men dykker man ned i selve forligsteksterne, bliver kontrasterne i de bagvedliggende vilkår og politiske metoder slående. Tønder satser offensivt på tilflytning og lokal identitet båret frem af statslige særkroner. Aabenraa høster frugterne af en polstret kommunekasse og udvider den daglige velfærd uden besparelser. Og i Esbjerg gennemfører man et massivt uddannelses- og klimaryk, mens advarselslamperne for den langsigtede likviditet blinker faretruende i baggrunden.
Tønder vil tiltrække nye hænder med marsken som trumfkort
I Tønder Kommune, hvor samtlige byrådets partier står bag aftalen under overskriften »Fælles om Fremtiden«, er den helt store opgave at vende demografien og sikre arbejdskraft. Uden nye skatteborgere og hænder til virksomhederne risikerer den sydvestjyske kommune at sande til.
Derfor har forligspartierne afsat midler til en decideret gentænkning af bosætningsindsatsen. Kommunen investerer blandt andet tre millioner kroner i etableringen af et helt nyt karrierekollegium, der skal lokke praktikanter, projektansatte og nyuddannede til egnen. Samtidig gøres det nemmere og billigere for unge op til 25 år at bevæge sig rundt i den vidtstrakte geografi via ordningen FlexUng, ligesom der lægges 2,5 millioner kroner til nye industriparker, erhvervsarealer og attraktive byggegrunde.
Forliget udnytter egnens særkende som udviklingsmotor. Vadehavet, marsken og kulturarven skal ikke blot bevares, men fungere som trækplastre for tilflyttere og gæster. Det afspejler sig i anlægsprogrammet, hvor der er afsat millioner til formidling langs kysten, kystsikring af digerne ved Ballum-Astrup og Juvrediget samt markante kultursatsninger som Museum Wegner, en ny masterplan for Tønderhallerne til 100 millioner kroner i de senere overslagsår og støtte til Tønder Festival.
På velfærdsfronten er der afsat 64,4 millioner kroner til en langsigtet udvikling af fremtidens skoler og dagtilbud, herunder en ny multisal i Skærbæk til 20 millioner kroner. Tønder understøttes dog kraftigt udefra: Forliget bemærker udtrykkeligt, at kommunen i forbindelse med den nationale økonomiaftale modtager 18,9 millioner kroner i finansieringstilskud samt 25 millioner kroner fra statens særlige pulje til vanskeligt stillede kommuner.
Aabenraa udvider velfærden uden at røre sparekniven
Kører man mod øst til Aabenraa Kommune, møder man en helt anden stemning i budgetforliget »Fokus på driften«. Hvor mange danske kommuner melder om stramninger, kan forligspartierne i Aabenraa fremvise et usædvanlig stærkt økonomisk råderum.
Kommunen opererer med et forventet overskud på den ordinære drift på hele 169,1 millioner kroner i 2027 og en kassebeholdning, der ved udgangen af 2027 lander på knap 400 millioner kroner. Det økonomiske albuerum betyder, at byrådet har kunnet tilføre omkring 33 millioner kroner til nye driftsudvidelser – vel at mærke uden at gennemføre generelle besparelser eller omprioriteringer.
Pengene rulles direkte ud i den borgernære hverdag. Folkeskolerne får et løft på 5,4 millioner kroner årligt svarende til over 1.000 kroner ekstra pr. elev, SFO-miljøerne tilføres ekstra midler, og der sættes penge af til at håndtere kapacitet i dagplejen og et stigende antal hjemmepassede børn. På ældre- og socialområdet investeres der målrettet i opnormering i hjemmeplejen og på plejehjemmene, ligesom der afsættes to millioner kroner årligt til udbredelse af vågeteknologi i 100 plejeboliger.
Også fortidens udeståender ryddes af vejen: Aabenraa afsætter 3,5 millioner kroner i 2027, så der sammen med tidligere hensættelser er reserveret i alt 25 millioner kroner til at kompensere deltidsansatte efter en principiel voldgiftsafgørelse om overarbejdsbetaling. Samtidig afdrages der ekstraordinært 8,5 millioner kroner på feriepengeforpligtelsen som led i en plan om at barbere 100 millioner kroner af den langfristede gæld. På anlægssiden holder Aabenraa sig derimod tilbage med store nybrud; her koncentrerer man sig primært om at gennemføre allerede besluttede bolig- og anlægsprojekter samt etablere et fælles velkomstcenter ved Frøslevlejren for 10 millioner kroner i samspil med eksterne fonde.
Esbjerg ruller milliarder ud trods truende kassekollaps
Mod nordvest præsenterer Esbjerg Byråd en budgetaftale med titlen »Ansvar for hverdagen og ambitioner for fremtiden«. Her er ambitionsniveauet på anlæg og faglig omstilling tårnhøjt, men de økonomiske skygger er anderledes mørke.
Forligspartierne i Esbjerg sætter alt ind på at give folkeskolen et historisk rygstød. Alene til driftsforbedringer afsættes der omkring 105 millioner kroner over den fireårige budgetperiode, herunder et fast løft på 29,6 millioner kroner årligt fra 2028, som skal sikre flere voksne i klasserne og tidlige indsatser. Dertil kommer, at rammen til renovering af de fysiske skoler skrues op til 60 millioner kroner årligt fra 2029. På klimaområdet tager Esbjerg førertrøjen med konkrete projekter som en forstærket højvandsmur til 12 millioner kroner, nedsivningsanlæg for vejvand, solceller på kommunale tage og skovrejsning.
Men det markante investeringsprogram har en pris. Esbjergs egne beregninger viser, at budgettet ganske vist balancerer i 2027, men styrer mod et driftsunderskud på 145 millioner kroner i 2028. Endnu mere opsigtsvækkende er likviditeten: Forligsteksten konstaterer sort på hvidt, at den reelle kassebeholdning ved udgangen af 2028 forventes at gå i minus med 203 millioner kroner, selv om kommunens egne målsætninger foreskriver en positiv beholdning.
For at holde sig inden for de nationale udgiftsrammer har Esbjerg måttet forskyde anlægsprojekter for 118,5 millioner kroner ud i overslagsårene og indarbejde en »negativ driftspulje« på 15,2 millioner kroner, som forvaltningen først skal udmønte senere. Samtidig kæmper kommunen med voldsomme merudgifter på det specialiserede socialområde. Her videreføres store ekstrabevillinger, men kobles med krav om strammere visitering, flere controllere og effektiviseringer for 10 millioner kroner i 2027 stigende til 20 millioner kroner fra 2029.
Forskellige virkeligheder i samme region
Når man sammenstiller de tre forlig, bliver det klart, at kommunernes geografiske naboskab dækker over tre vidt forskellige finansielle virkeligheder.
Hvor Aabenraa befinder sig i en konsolideringsfase med ro i maven og plads til at forbedre den daglige drift over en bred kam, må Esbjerg balancere på en økonomisk knivsæg, hvor store ambitioner på skole- og anlægsområdet ledsages af en reel trussel om kassekredit og usikkerhed om den kommende udligningsreform i 2029.
For Tønders vedkommende handler det kommende år i høj grad om at omsætte statslige udligningskroner til varig tiltrækningskraft. Udfordringen for Tønder bliver at sikre, at investeringerne i ungemiljøer, turisme, kultur og erhvervsarealer bærer frugt, inden de demografiske forskydninger for alvor sætter ind.
De tre budgetforlig skal nu igennem de formelle politiske behandlinger i de respektive byrådssale, før de endeligt vedtages i løbet af efteråret.
