Redaktionen
Efter næsten et årti med intens faglig og politisk kamp, træder en længe ventet lovgivning i kraft den 1. juli 2025, som skal sætte en stopper for den uregulerede og ofte sundhedsskadelige hundeavl i Danmark.
Den Danske Dyrlægeforening (DDD) hylder den nye bekendtgørelse som et gennembrud, men understreger samtidig vigtigheden af omfattende oplysning og ærlig dialog for at sikre, at de nye regler får den ønskede effekt. Det fremgår af en udsendt pressemeddelelse fra Den Danske Dyrlægeforening.
Den nye “Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde” markerer et skelsættende øjeblik for dyrevelfærd. Kernen i de nye regler er et fundamentalt princip: Ingen hund må anvendes i avl, hvis den bærer på arvelige egenskaber, der kan medføre en negativ påvirkning af fremtidige afkoms sundhed og velfærd. Dette indebærer blandt andet, at specifikke sundhedsundersøgelser bliver obligatoriske for udvalgte racer, der er kendt for at være disponerede for arvelige sygdomme.
Dyrlægeforeningen jubler: Slut med ukontrolleret avl
Hos Den Danske Dyrlægeforening er der stor tilfredshed med, at lovgivningen endelig tager fat om kernen af problemet med ekstrem avl. “Det er helt afgørende, at vi nu sætter klare grænser for, hvornår og hvordan man kan avle på hunde. Vi har kæmpet for dette i årevis – både fagligt og politisk, både nationalt og internationalt,” siger Christine Fossing, forperson for DDDs Faggruppe Familiedyr.
Bekendtgørelsen er resultatet af et omfattende og bredt samarbejde mellem forskellige interessenter, herunder DDD selv, en række dyreværnsorganisationer og Dansk Kennel Klub. Fælles for dem alle har været et udtalt ønske om at forbedre hundes sundhed og velfærd i Danmark, ikke med symbolpolitik, men med løsninger, der er funderet i faglig viden og praksis.
“Dette brede samarbejde har været afgørende for, at vi nu står med en bekendtgørelse, der både tager højde for hundenes sundhed og velfærd og for virkeligheden i dyreklinikkerne,” forklarer Christine Fossing.
Fra frivillighed til krav: Når udseendet ikke må koste helbredet
På trods af mange års fokus på de alvorlige problemer, der følger med ekstrem avl, har frivillige retningslinjer vist sig utilstrækkelige til at skabe de nødvendige forbedringer i praksis. Manglende lovgivning har gjort det svært at håndhæve sunde avlspraksisser, og samtidig er mange hundekøbere ofte uvidende om de potentielle sundhedsproblemer, der kan følge med et hundes udseende.
Den nye bekendtgørelse markerer derfor et afgørende skifte fra blot opfordringer til egentlige, juridisk bindende krav. Fremover vil det være utvetydigt reguleret, at hunde med dokumenterede sundhedsproblemer ikke må anvendes i avl. Dette gælder uanset, hvor “søde” hundene ser ud, eller hvor eftertragtet et bestemt udseende måtte være. Reglerne fastslår for eksempel, at hunde, der har svært ved at trække vejret, lider af smertefulde arvelige lidelser, eller er disponerede for andre alvorlige genetiske sygdomme, ikke må indgå i avlen. Dette princip gælder for alle hunde, uanset om de er racehunde, krydsninger eller blandinger, og det omfatter både private opdrættere og professionelle kenneler.
Derudover sættes der klare grænser for, hvor mange gange en tæve må føde, og hvor lang tid der skal gå mellem kuld. Det bliver også fortid med avl på nært beslægtede dyr samt tæver, der har gennemgået gentagne kejsersnit. Disse tiltag har til formål at beskytte både avlstæver og hvalpe mod overbelastning og unødig lidelse.
“Det er et vigtigt første skridt mod mere ansvarlig avl. Det giver dyrlæger et konkret værktøj til at tage den svære, men nødvendige samtale med ejere, opdrættere og købere,” pointerer Christine Fossing.
Udfordringen i klinikken og den uregistrerede avl
DDD understreger, at lovgivningen alene ikke er nok. De nye regler skal leve og håndhæves i den daglige virkelighed ude på dyreklinikkerne, hvor dyrlægerne møder hundeejere, der måske netop har købt en hund med avlsambitioner.
“Det er ikke populært at fortælle en ejer, at deres hund ikke bør bruges i avl. Det kræver faglighed, men også kommunikation og forståelse – og her har vi brug for oplysning og støtte,” siger Christine Fossing.
Samtidig advarer DDD om en voksende “gråzone” inden for hundeavl: den stigende og ofte uregistrerede avl af blandingshunde og såkaldte “designerhunde”, som opererer uden for de etablerede kennelklubbers systemer. “Mange tror, at blandingshunde per definition er sunde, men det er ikke nødvendigvis sandt. Avl bør altid foregå med god faglig rådgivning omkring forældredyrenes sundhed,” forklarer hun.
Derfor opfordrer Dyrlægeforeningen alle hundekøbere til at anskaffe deres hunde fra opdrættere og ejere, der kan fremvise bevis for ansvarlig avl. Ved tvivl anbefales det at kontakte den lokale dyrlæge for at få rådgivning om, hvad ansvarlig avl indebærer. Det er vigtigt at huske, at det er ejerens ansvar at sikre, at hunden, der bruges i avl, er sund og egnet til formålet.
Oplysning er nøglen til succes
For at de nye regler skal gøre en reel forskel, er det afgørende, at hundeejerne forstår, hvad kravene indebærer, og hvorfor de er nødvendige. Dette kræver en bred og professionel oplysningsindsats, som ikke alene kan lægges på landets dyrlæger.
“Vi taler om et grundlæggende skifte i forståelsen af, hvordan man avler hunde med ansvar og hensyn til sundhed. Det kræver, at myndighederne hjælper med at informere befolkningen bredt,” siger Hanne Knude Palshof, forperson for Den Danske Dyrlægeforening.
Hun understreger, at det ikke er realistisk at forvente, at den enkelte dyrlægeklinik skal forklare hele baggrunden for de nye regler, når hundeejerne møder dem for første gang. Der skal kommunikeres offensivt, systematisk og landsdækkende gennem myndighedernes egne kanaler for at sikre, at budskabet når ud. “Ellers bliver bekendtgørelsen endnu et sæt gode intentioner, der aldrig for alvor når ud til dem, den handler om: Hundeejerne,” advarer hun.
Behov for opfølgning og bredere lovgivning
For at vurdere effekten af den nye bekendtgørelse foreslår DDD en “nulpunktsanalyse” af den nuværende sundhedstilstand og avlspraksis i Danmark. “Vi har brug for fakta, hvis vi skal måle effekten af lovgivningen,” siger Christine Fossing.
Desuden peger hun på, at problemer med ekstrem avl ikke er begrænset til hunde. Andre dyrearter, som f.eks. katte og kaniner, er også udsat for lignende praksisser og bør inkluderes i fremtidig lovgivning.
Med den nye bekendtgørelse er der nu sat en vigtig retning: Dyrevelfærd skal prioriteres højere end ekstreme udseender og hurtige avlsgevinster. “Vi skal hjælpe ejerne til at forstå, at det ikke handler om forbud – men om fremtid. En fremtid, hvor hunde trækker vejret frit, lever uden smerter og får et liv med kvalitet. Det er vores fælles ansvar,” afslutter Christine Fossing.
