Rigsrevisionen kritiserer Ankestyrelsens tilsyn med lovbrud på socialområdet – utilstrækkelig reaktion og manglende fokus

Rigsrevisionen har i en ny beretning fremsat alvorlig kritik af Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner på socialområdet. Undersøgelsen, der følger op på henvendelser fra Folketingets Socialudvalg om ulovlig administration i kommunerne, konkluderer, at Ankestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad udnytter sine reaktionsmuligheder ved lovbrud. Denne kritik bakkes op af Rigsrevisionens tidligere beretning (SR1824), der ligeledes peger på væsentlige mangler i Ankestyrelsens tilsynspraksis.

Statsrevisorerne anmodede om undersøgelsen efter at have modtaget bekymrende signaler fra Socialudvalget om potentielle lovovertrædelser i kommunernes administration af socialområdet. Ønsket var en dybdegående analyse af, hvorvidt Ankestyrelsen effektivt sanktionerer og fører tilsyn med de kommuner, der handler i strid med loven.

Den aktuelle undersøgelse har fokuseret på, hvordan Ankestyrelsen konkret har anvendt sine forskellige reaktionsmuligheder i tilsynssager på socialområdet, og hvilke typer af sager der eventuelt har resulteret i sanktioner over for kommuner og regioner. Ankestyrelsen råder over en række værktøjer, fra vejledende udtalelser om lovlighed til mere indgribende sanktioner som tvangsbøder og annullering eller suspension af ulovlige beslutninger.

Rigsrevisionen vurderer i den nye beretning, at Ankestyrelsen har mulighed for at være mere proaktiv i sin tilgang ved at prioritere tilsynet med de områder, hvor risikoen for lovbrud er størst. Styrelsens egen tilsynsmodel indeholder retningslinjer for udvælgelse af sager, men Rigsrevisionens undersøgelse indikerer, at denne model ikke altid fører til det mest effektive tilsyn.

Rapport (SR1824) dumper Ankestyrelsens tilsyn

Kritikken af Ankestyrelsens tilsyn forstærkes af konklusionerne i Rigsrevisionens beretning SR1824.

Der fremhæves flere væsentlige kritikpunkter:

• Passiv og reaktiv tilgang: Ankestyrelsens tilsyn beskrives som overvejende passivt og reaktivt, primært baseret på klager frem for en aktiv og risikobaseret udvælgelse af tilsynsområder.
• Utilstrækkelig brug af sanktioner: Rigsrevisionen konstaterer, at Ankestyrelsen i for ringe grad anvender de sanktionsmuligheder, den har til rådighed ved konstaterede lovbrud i kommunerne. Dette sender et svagt signal om vigtigheden af lovoverholdelse.
• Lang sagsbehandlingstid: Beretningen peger på lange sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen, hvilket forsinker retningen af ulovlige forhold og potentielt skader borgernes retssikkerhed.
• Manglende fokus på væsentlige områder: Rigsrevisionen kritiserer, at Ankestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad fokuserer sit tilsyn på de områder, hvor der er størst risiko for fejl og lovbrud, eksempelvis komplekse sagsbehandlingsområder eller områder med mange klager.
• Uklar kommunikation og vejledning: Der peges på mangler i Ankestyrelsens kommunikation og vejledning til kommunerne om gældende regler og god forvaltningsskik, hvilket kan bidrage til lovbrud.
• Svag opfølgning på tilsyn: Rigsrevisionen konstaterer, at Ankestyrelsen ikke altid følger tilstrækkeligt op på de påbud og henstillinger, der gives til kommunerne i forbindelse med tilsynssager, hvilket risikerer at underminere effekten af tilsynet.

Samlet set konkluderer resumeet fra SR1824, at Ankestyrelsens tilsyn ikke er tilstrækkeligt effektivt til at sikre lovligheden af kommunernes ageren på socialområdet og beskytte borgernes rettigheder.

Samlet kritik kræver handling

Den nye beretning fra Rigsrevisionen, i samspil med de tidligere fremsatte kritikpunkter i SR1824, tegner et billede af et tilsynssystem, der ikke fungerer optimalt. Der er en klar indikation af, at Ankestyrelsen bør revurdere sin tilsynspraksis, blive mere proaktiv i sin tilgang, gøre hyppigere brug af sanktionsmulighederne og sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.

For yderligere detaljer om den aktuelle undersøgelses resultater henvises til Rigsrevisionens beretning, som kan findes på Rigsrevisionens hjemmeside. Den samlede kritik fra Rigsrevisionen lægger et betydeligt pres på Ankestyrelsen for at gennemføre de nødvendige forbedringer af tilsynet med socialområdet, så borgernes retssikkerhed sikres bedre i fremtiden.