Redaktionen
Mennesker med handicap møder fortsat massive barrierer, når de søger arbejde – også selv om mange virksomheder melder om mangel på arbejdskraft. En ny analyse fra Fonden Incita viser, at blinde og kørestolsbrugere ofte bliver fravalgt, allerede inden de når til en samtale hos arbejdsgiveren.
Ifølge Incita Arbejdsgiveranalyse 2026 svarer mere end halvdelen af de adspurgte arbejdsgivere, at de på forhånd vil sige nej til en ansøger, der er blind eller bruger kørestol, uden overhovedet at tage vedkommende ind til samtale. Undersøgelsen bygger på svar fra 585 beslutningstagere i små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland.
Fordomme vægter tungere end arbejdsevne
Analysen viser, at det ikke kun er fysiske handicap, der fører til fravalg. Over hver femte arbejdsgiver oplyser, at de ikke vil indkalde en ansøger med en psykiatrisk diagnose til samtale. Samtidig svarer 32 procent, at de på forhånd vil afvise en kandidat, der oplyser at have angstsymptomer – uden først at have mødt personen.
”Mange virksomheder vil gerne tage socialt ansvar, men vores analyse viser også, at mennesker med handicap stadig bliver sorteret fra meget tidligt i processen. Barriererne handler om fordomme – ikke om manglende arbejdsevne,” siger Christina Grøntved, administrerende direktør i Fonden Incita.
Hun peger på, at et stort potentiale går tabt, når kandidater fravælges på baggrund af helbred eller funktionsnedsættelse, før deres kvalifikationer overhovedet bliver vurderet.
Fleksjob kendes – støtteordninger overses
Der er stor forskel på, hvad arbejdsgiverne kender til af muligheder, når de skal ansætte medarbejdere med handicap. Næsten 9 ud af 10 arbejdsgivere kender fleksjobordningen, men kun 14 procent bruger de handicapkompenserende ordninger i praksis. Samtidig svarer 48 procent, at de slet ikke kender til disse ordninger.
Det betyder, at mange virksomheder går glip af støtte, der kunne gøre det langt nemmere at ansætte mennesker med særlige behov – for eksempel hjælpemidler, personlig assistance eller andre former for kompensation.
Analysen peger også på, at sprog spiller en betydelig rolle i udvælgelsen af kandidater. Hele 73 procent af de adspurgte arbejdsgivere vil afvise en ansøger, der hverken taler dansk eller engelsk. Derudover oplyser 46 procent, at de vil fravælge ansøgere, som kun taler og forstår engelsk.
Udseende, livshistorie og tro kan koste jobbet
Undersøgelsen tegner desuden et billede af forskelsbehandling baseret på andre personlige forhold end handicap og sprog. Kandidater, der er hjemløse, har markant dårligere chancer for at komme i betragtning – 38 procent af arbejdsgiverne vil ikke indkalde en ansøger, der er uden fast bolig.
Tidligere straffede eller personer med fodlænke møder også modstand: 27 procent af de adspurgte siger, at de vil afvise sådanne kandidater på forhånd. Også udseende og religiøse markører spiller ind. 19 procent vil sortere ansøgere fra med synlige tatoveringer, og samme andel siger, at de vil fravælge kandidater med religiøs hovedbeklædning.
Tallene viser, at både livshistorie, udtryk og tro fortsat kan være afgørende for, om man får en chance på arbejdsmarkedet.
Små justeringer – stor effekt
På trods af de tydelige barrierer viser analysen også, at mange virksomheder har gode erfaringer med at tilpasse arbejdet, så medarbejdere med særlige behov kan fastholdes i job. Blandt de arbejdsgivere, der allerede har gjort en indsats, peger flere på konkrete greb, der virker i hverdagen.
Fleksible arbejdstider, tættere dialog og forskellige hjælpemidler nævnes som nogle af de mest anvendte tiltag. 47 procent fremhæver fleksibel arbejdstid som et effektivt middel til at fastholde medarbejdere. 31 procent peger på en tættere og mere løbende dialog som afgørende, mens 20 procent fremhæver brug af hjælpemidler som en vigtig del af løsningen.
”Ofte handler det ikke om store eller komplicerede løsninger. Små tilpasninger i hverdagen kan gøre en stor forskel – både for medarbejderen og for arbejdspladsen,” siger Christina Grøntved.
Hun understreger, at erfaringerne viser, at relativt enkle ændringer kan være nok til, at mennesker med handicap kan bidrage stabilt og værdifuldt på en arbejdsplads.
Et fælles ansvar – men hvem skal gå forrest?
Incita Arbejdsgiveranalyse 2026 undersøger også, hvordan arbejdsgiverne fordeler ansvaret for at få flere mennesker med handicap i job. 53 procent mener, at ansvaret er fælles, men primært ligger hos kommunen. 22 procent peger især på arbejdsgiverne, mens 20 procent mener, at det først og fremmest er den enkelte kandidat, der har ansvaret.
Dermed tegner analysen et billede af, at mange ser opgaven som et samspil mellem det offentlige system, virksomhederne og de mennesker, der søger job – men også, at der er uenighed om, hvem der skal tage det første skridt.
Rummeligheden vokser – men målet er ikke nået
Incita Arbejdsgiveranalyse 2026 er den ellevte i rækken og betegnes som en af de mest omfattende undersøgelser af det rummelige arbejdsmarked i Danmark. Resultaterne viser, at der over tid er sket fremskridt, og at flere virksomheder er åbne over for at ansætte mennesker med særlige behov. Samtidig gør tallene det klart, at der stadig er et stykke vej igen, før arbejdsmarkedet reelt kan kaldes inkluderende.
Fonden Incita arbejder for, at flere mennesker med handicap og andre særlige behov får mulighed for et aktivt og selvstændigt liv som en del af fællesskabet – både gennem fondens daglige indsatser og ved at bidrage med ny viden.
I forlængelse af den nye analyse lyder en klar opfordring til alle, der har indflydelse på området.
”Vi opfordrer alle – politikere, arbejdsgivere, kandidater, interesseorganisationer og fagpersoner – til aktivt at bruge analysens indsigter. Vi har brug for hinanden, hvis flere mennesker med særlige behov skal have en chance på arbejdsmarkedet. Det er et fælles ansvar,” siger Christina Grøntved slutteligt i den udsendte pressemeddelelse.
