Grøn strøm belønnes: Milliontilskud til kommuner med vindmøller og solceller

Regeringen har besluttet at belønne de kommuner, der bidrager mest til den grønne omstilling.

Det sker nu med et nyt årligt tilskud på 200 millioner kroner til kommuner, der planlægger og opstiller vindmøller og solcelleanlæg på land. Det skriver By- land og kirkeministeriet i en udsendt pressemeddelelse.

Fra 2026 og frem til 2035 vil de kommuner, som tager et aktivt ansvar for at fremme vedvarende energi, modtage økonomisk støtte. De første midler bliver fordelt allerede i 2026, og tilskuddet gives både til kommuner, der har etableret nye VE-anlæg (vedvarende energikilder) og til dem, der i forvejen har en høj produktion fra sol og vind.

Grøn indsats skal kunne mærkes lokalt

Ifølge minister for byer og landdistrikter, Thomas Danielsen, handler det om at anerkende de kommuner, der tager ansvar på vegne af hele landet:

– Når kommuner gør en indsats for at sikre mere grøn strøm, skal de også kunne mærke det positivt i deres økonomi. Det her er en klar anerkendelse af deres indsats og et vigtigt skridt for hele Danmark.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard supplerer:

– Den grønne omstilling kræver handling lokalt. Kommuner med vindmøller og solceller går forrest og er med til at sikre, at vi får nok strøm til både borgere og virksomheder – og på en bæredygtig måde.

Kriterier for fordeling

I perioden 2026-2030 fordeles pengene ud fra to kriterier:

  1. Hvor meget ny VE-kapacitet, der er blevet koblet til nettet i kommunen.
  2. Hvor meget strøm kommunen producerede i 2024 fra eksisterende VE-anlæg.

Efter 2030 vil det alene være ny kapacitet, der afgør, hvor meget tilskud en kommune får. For at sikre, at alle midler bliver brugt, er der fastsat en minimumsgrænse på én million kroner per kommune.

Udbetalingen vil ske én gang om året, med offentliggørelse i april, så kommunerne kan tage højde for tilskuddet i deres budgetplanlægning.

Med det nye tilskud opfylder regeringen sit løfte fra landdistriktsudspillet Sammenhæng og balance fra august 2024, hvor det blev understreget, at kommuner, der tager ansvar for den grønne omstilling, også skal belønnes økonomisk.

  • Related Posts

    DMI dropper langtidsudsigter: Besparelser rammer populære prognoser

    Langtidsudsigterne fra Danmarks Meteorologiske Institut har gennem årene delt vandene. For nogle har de været genstand for grin og skepsis, mens andre har brugt dem aktivt til at planlægge arbejde,…

    Risiko for sne og fygning truer trafikken: Myndigheder advarer mod unødige ture fredag

    Risiko for lukkede veje og nedsat sigtbarhed i det sydlige Danmark Bilister og andre trafikanter opfordres til at tænke sig grundigt om, inden de bevæger sig ud på vejene fredag.…

    Fik du læst disse artikler?

    Søren Vester gæster valgaften for nyt FritidsForum

    Søren Vester gæster valgaften for nyt FritidsForum

    Tønder Kommune inviterer til kulturaften med valg og foredrag

    Tønder Kommune inviterer til kulturaften med valg og foredrag

    Fra harpiks til skovbund: EM i håndbold planter rødder i Herning

    Fra harpiks til skovbund: EM i håndbold planter rødder i Herning

    Norlys-støtte i 2025: Penge til fællesskaber, kultur og faciliteter i Tønder Kommune

    Norlys-støtte i 2025: Penge til fællesskaber, kultur og faciliteter i Tønder Kommune

    Sidste særudstilling inden modernisering – med sønderjysk modernisme i centrum

    Sidste særudstilling inden modernisering – med sønderjysk modernisme i centrum

    Talentforløb giver unge klarere blik for fremtiden

    Talentforløb giver unge klarere blik for fremtiden
    Skip to content