Redaktionen
En ny dom fra Østre Landsret slår fast, at det midlertidige huslejeloft fra 2022 ikke var i strid med Grundloven. Hos Lejernes Landsorganisation bliver afgørelsen set som en vigtig afklaring i en tid, hvor spørgsmålet om huslejer igen er rykket højt op på den politiske dagsorden.
Et midlertidigt loft over huslejestigninger er ikke i sig selv et brud på Grundloven. Det er hovedbudskabet i en dom fra Østre Landsret, som ifølge Lejernes Landsorganisation kan få stor betydning for den videre politiske debat om regulering af private huslejer.
Sagen handler om det huslejeloft, der blev indført i 2022 som reaktion på den kraftige inflation, der fulgte i kølvandet på krigen i Ukraine. Loftet satte en midlertidig grænse for, hvor meget huslejen måtte stige i lejemål, der reguleres efter nettoprisindekset. Konkret blev stigningerne begrænset til højst fire procent årligt i 2022 og 2023.
Ifølge Lejernes Landsorganisation viser dommen nu, at den type indgreb ikke generelt kan betragtes som ekspropriation.
Chefjurist i LLO Anders Svendsen kalder afgørelsen for væsentlig.
“En meget vigtig dom.”
Han henviser til, at landsretten i sin afgørelse fastslår, at der med det midlertidige huslejeloft fra 2022-2023 “ikke generelt var tale om et indgreb, der havde karakter af en afståelse, hvorfor loven ikke var ekspropriativ”.
LLO ser dommen som politisk rygstød
Hos Lejernes Landsorganisation bliver dommen læst som en klar besked til Christiansborg om, at der fortsat er mulighed for at gribe ind over for høje huslejer.
Organisationen peger på, at huslejerne både før og efter loftets udløb er steget markant, særligt når boliger bliver genudlejet. Derfor mener LLO, at der stadig er behov for politiske indgreb, særligt i den del af markedet, hvor der i dag er fri markedsleje.
Anders Svendsen siger:
“Den nye dom omhandler et tidligere lejeloft, indført i 2022, men den viser, at der ikke var hold i påstandene om, at lejeloft generelt skulle være i strid med grundloven. Det er mere ønsketænkning fra udlejernes side end saglig juridisk analyse”.
Han understreger samtidig, at et nyt loft over huslejen i nyere private udlejningsejendomme efter hans vurdering ikke på forhånd vil være på kollisionskurs med Grundloven.
“Ønsker man at gennemføre et nyt huslejeloft for de lejeboliger, der i dag har fri markedsleje, så er det som udgangspunkt et spørgsmål, som Folketinget godt må forholde sig til, uden at komme på kant med grundloven”.
Striden om huslejen fortsætter
Dommen falder ind i en debat, der i det seneste år har fået ny styrke. En væsentlig del af diskussionen handler om de mange nyere private lejeboliger med fri markedsleje, hvor huslejen ifølge LLO i nogle tilfælde ligger på mellem 18.000 og 22.000 kroner om måneden.
Det er især her, organisationen mener, at udviklingen er løbet af sporet. Samtidig peger LLO på, at der i dag findes omkring 200.000 boliger i Danmark med fri markedsleje.
Spørgsmålet om et nyt huslejeloft har mødt modstand fra både investorer, udlejere og pensionsbranchen, som har advaret om, at en ny regulering vil være et indgreb i den private ejendomsret og kan hæmme nybyggeriet. Men ifølge Lejernes Landsorganisation svækker landsrettens dom nu argumentet om, at et loft automatisk vil være grundlovsstridigt.
Sagen er sendt videre til Højesteret
Den konkrete retssag blev anlagt af ejendomsinvestoren Boda Holding ApS mod Social- og Boligministeriet. Sagen begyndte i Østre Landsret som første instans og er siden blevet anket til Højesteret.
I den konkrete sag krævede udlejeren mere end 500.000 kroner i erstatning for tabt lejeindtægt, men da landsretten afviste argumentet om ekspropriation, blev det økonomiske krav også afvist.
LLO forventer, at Højesteret vil nå frem til samme resultat. Organisationen henviser blandt andet til en ældre højesteretsdom fra 1965, hvor en endnu strammere huslejeregulering heller ikke blev anset som ekspropriation.
Anders Svendsen siger:
“Landsrettens dom ligger efter min opfattelse i klar forlængelse af det, som mange juridisk kyndige personer allerede dengang fastslog”.
Debatten er langt fra slut
Selv om dommen giver Lejernes Landsorganisation medvind, er sagen næppe slut med det samme. Højesteret skal nu tage stilling, og samtidig fortsætter den politiske diskussion om, hvor langt Folketinget bør gå i reguleringen af det private lejeboligmarked.
Foreløbig står det dog klart, at Østre Landsret ikke ser det midlertidige huslejeloft fra 2022 som hverken ekspropriation eller et brud på Grundloven. Det giver nyt brændstof til debatten om, hvorvidt politikerne endnu en gang skal sætte en øvre grænse for huslejestigninger i Danmark.
