Redaktionen
TØNDER — Trods et nej fra Erhvervsstyrelsen arbejder Tønder Kommune videre med ambitiøse planer om at udvikle både en stor, sammenhængende industripark og flere mindre, bynære industriarealer. Planen er at tage sagen i egne hænder: politisk afklaring om prioriteringer, økonomi og en mulig ny strategi for arealopkøb skal nu på bordet.
På økonomiudvalgsmødet dene 21. maj 2026 skal udvalget diskutere om der skal arbejdes videre med industriparkområdet, og beslutte om der skal arbejdes med et eller to spor.
Baggrunden: Afslag fra staten, men kommunal vilje
I foråret 2025 søgte Tønder Kommune om at blive udpeget under regeringens ordning, men 28. oktober 2025 gav Erhvervsstyrelsen afslag på ansøgningen. Kommunens indsendte forslag bar titlen “Statens Industripark – Tønder”, men kommunen blev ikke med i puljen af statsligt udpegede kommuner.
Alligevel viser sagsfremstillingen, at kommunen mener, at potentialet for lokal industriel vækst stadig er til stede — og at det derfor giver mening at arbejde videre selvstændigt med en lokal løsning.
To parallelle spor — én stor park og flere små
Forvaltningen skitserer to hovedspor:
- Spor A: Etablering af en ny, større industripark i et sammenhængende areal med plads til energitunge eller arealkrævende produktionsvirksomheder.
- Spor B: Udvikling eller udvidelse af udvalgte eksisterende erhvervsområder, små bynære industriparker, der kan rumme mindre eller lokale produktionsaktiviteter.
Målet er at kombinere mulighederne: både at kunne tilbyde større, sammenhængende arealer — som efterspørges af visse industrier — og samtidig skabe fleksible, bynære løsninger til mindre virksomheder.
Hvad ønsker kommunen at opnå?
I dokumentet fremhæver forvaltningen flere strategiske gevinster i arbejdet med industriparker. I sagsfremstillingen står blandt andet: “Nye industriarbejdspladser, der kan modvirke befolkningsnedgang og give grundlag for øget tilvækst til uddannelsesområdet”. Der peges også på, at der er en stigning i efterspørgslen efter større, sammenhængende erhvervsarealer, og at kommunens grænsenære placering giver adgang til tysk arbejdskraft. Yderligere potentialer er at udnytte lokal vedvarende energi i energitunge virksomheder samt at styrke kommunens erhvervsprofil.
Forvaltningen fremhæver samtidig, at manglen på kvalificeret arbejdskraft gør det vigtigt at skabe attraktive virksomheder med flere jobmuligheder — både for at fastholde nuværende borgere og tiltrække nye.
Politisk proces og milepæle i 2026
Forvaltningen foreslår en detaljeret fremdriftsplan med afgørende beslutningspunkter i løbet af 2026:
- Spor A — trin 1 (maj/juni 2026): Politisk stillingtagen til at igangsætte en udviklingsplan. Her skal bl.a. afdækkes antal berørte beboelsesejendomme, berørte ejendomme med dyrehold, infrastruktur og adgangsforhold for tung transport samt tilgængelighed af el og vand. Materialet er planlagt til at blive præsenteret på et minibudgetseminar, inklusive et oplæg til en arealopkøbsstrategi.
- Spor A — trin 2 (august 2026): Beslutning om politiske mål og økonomisk rammesætning for projektet — herunder eventuel erhvervelse af arealer og ressourcer til intern organisering og projektledelse.
- Spor A — trin 3 (oktober/november 2026): Politisk behandling af et udkast til en gennemarbejdet udviklingsplan og beslutning om næste skridt.
Parallelt med ovenstående forløber Spor B med tilsvarende faser: afdækning og screening af eksisterende områder i juni/august 2026, stillingtagen til grundlag og økonomi i august/september og politisk udvælgelse af konkrete områder i efteråret 2026, som så kan indarbejdes i kommuneplanrevisionen.
Det understreges, at trin 2 i begge spor forudsætter en klar politisk beslutning om finansiering af arealopkøb, prioritering af interne ressourcer og etablering af projektledelse.
Arealopkøb som nyt værktøj — et paradigmeskifte?
Et centralt element i forvaltningens anbefaling er overvejelsen af en egentlig arealopkøbsstrategi: kommunen skal måske købe og reservere større områder proaktivt for at kunne reagere hurtigt, når der opstår interesse fra potentielle virksomheder. I sagsfremstillingen anbefales det konkret — og ordret — “at forvaltningen udarbejder oplæg til arealopkøbsstrategi til politisk drøftelse.”
Forvaltningen peger på inspiration fra Esbjerg Kommune, der tidligere har arbejdet aktivt med at købe og holde arealer klar til erhvervsinvesteringer. Hidtil har Tønder kun haft mindre, spredte arealer at tilbyde, men efterspørgslen stiger på arealer af betydeligt større størrelse.
En arealopkøbsstrategi vil kræve politisk mod til nytænkning, økonomiske midler og en ændret tilgang til kommunens ejendomsforvaltning — både i relation til budget og til juridiske/planmæssige rammer.
Hvem bliver involveret — lokalt og nationalt samarbejde
Hvis arbejdet fortsætter, lægger forvaltningen op til en bred, løbende dialog. På oversigten over samarbejdspartnere står navne som Tønder Erhvervsråd, Forsvaret, Invest in Denmark og URS, samt lokale interessenter som eksisterende virksomheder, ejendomsmæglere, finansieringskilder og juridiske rådgivere. Disse aktører skal bidrage til udviklingsplanen og til markedsføringen over for potentielle investorer.
Samarbejdet med Forsvaret kan blive relevant, hvis større arealer eller infrastruktur i grænselandet involveres, og dialog med Invest in Denmark og erhvervsrådet skal sikre, at kommunens profil er kendt nationalt og internationalt.
Økonomi, risici og konsekvenser for borgere
Udviklingen af industriparker er forbundet med både muligheder og udfordringer. På den positive side kan en park skabe nye arbejdspladser, øge skatteindtægter og gøre regionen mere attraktiv for unge og fagfolk. Men projektet rummer også økonomiske risici: køb af jord og infrastruktur koster, og kommunens likviditet og prioriteringer skal afstemmes politisk. Der er også plan- og miljøhensyn samt nabo- og trafikpåvirkninger, som skal beskrives og vurderes i konkrete lokaliseringsforslag.
For beboere i eventuelle berørte områder rejser planen spørgsmål om ekspropriation, kompensation, miljøpåvirkning og støj- og trafikgener. Forvaltningen planlægger derfor at kortlægge berørte boliger og ejendomme tidligt i processen, ligesom udspil om dyrehold og landbrugsinteresser skal håndteres.
Hvad angår myndighedsgrundlag, henvises til Planloven og til, at indsatsen vil indgå i den kommende kommuneplanstrategi og Tønder Kommunes arealstrategi.
Politiske overvejelser og dilemmaer
Kommunalbestyrelsen står over for flere valg: hvilke industrityper skal prioriteres (fx grøn teknologi, fødevareproduktion, tung industri), hvor skal parken ligge geografisk i kommunen, skal der investeres i proaktive arealopkøb, og hvordan sikrer man balance mellem erhvervsudvikling og hensyn til landbrug, natur og lokale beboere?
Sagsfremstillingen understreger behovet for politisk afklaring på disse punkter, før arbejdet går videre fra koncept til realisering. Forvaltningens fagchef for Plan, Klima, Byudvikling og Ejendomme indstiller derfor — ordret — “at igangsætte udarbejdelsen af en udviklingsplan for en ny større industripark (SPOR A, trin 1), at igangsætte afdækning af eksisterende erhvervsområder med potentiale for udvidelse (SPOR B, trin1), og at forvaltningen udarbejder oplæg til arealopkøbsstrategi til politisk drøftelse.”
Det er et klart signal om, at administrationen ønsker mandat til at gå videre med detaljerede undersøgelser og udarbejdelse af materiale til politisk behandling.
Hvad siger erhvervslivet og lokalbefolkningen?
Sagsmaterialet beskriver, at der vil være dialog med Tønder Erhvervsråd og lokale virksomheder. Mange i erhvervslivet har længe efterspurgt større arealer, fordi moderne produktionsvirksomheder ofte arbejder på skalaer, der ikke kan indpasses i små parceller. For borgere kan svaret være ambivalent: nye jobmuligheder og øget aktivitet i kommunen er attraktive, men frygt for påvirkning af natur, trafik og landbrugsjord kan skabe modstand.
Kommunen må derfor balancere forventningerne — sikre reelt borgerinddragelse og gennemsigtighed i beslutningsprocessen — samtidig med at man fastholder muligheden for at reagere hurtigt på investorinteresse.
Tid til lokal planlægning — og en ny strategi?
Med de fremlagte trin og tidshorisont for 2026 er det tydeligt, at Tønder Kommune nu bevæger sig fra idéfase mod konkret planlægning. Processen omfatter omfattende tekniske, juridiske og økonomiske analyser og kræver samtidig politisk opbakning for at kunne binde midler og eventuelt købe arealer.
I dokumentet fremgår det, at arbejdet med industriparker kan “understøtte flere strategiske mål” for kommunen. Spørgsmålet er, om det lokale politiske flertal vil sætte den fornødne økonomi og mod til at ændre den hidtidige mere passive arealpolitik til en mere aktiv, proaktiv arealpolitik — et paradigmeskifte, som forvaltningen omtaler.
Næste skridt
Kommunalbestyrelsen ventes i de kommende måneder at tage stilling til forvaltningens indstilling. Hvis politikerne giver grønt lys til trin 1 i Spor A og Spor B, vil kommunen gå videre med detaljerede kortlægninger, interessentdialoger og udarbejdelse af et udkast til udviklingsplaner, som efterfølgende skal behandles politisk.
For borgerne betyder det, at lokale høringsrunder og opsamlende møder sandsynligvis vil blive en del af forløbet, når konkrete lokaliteter og arealer skal identificeres.
Tønder Kommune står dermed ved en vending: et lokalt initiativ, født af et statsligt afslag, som kan føre til større erhvervssatsning og et nyt greb om kommunens arealpolitik — hvis politikerne tør tage beslutningen og finde finansieringen.
