Redaktionen
Seniorrådet i Tønder Kommune har gennemgået Ankestyrelsens statistik over klagesager for 2025 — og konklusionen er klar: Kommunen får i højere grad end landsgennemsnittet omgjort afgørelser, især inden for hjælpemidler efter servicelovens §112. Det vækker spørgsmål om sagsbehandlingen i kommunen og stiller krav om opmærksomhed på procedurer og vurderingsgrundlag.
Fakta i tal: Flere sager ved Ankestyrelsen — og flere hjemvisninger
Ifølge materialet, som Sundhedsudvalget blev orienteret om, har Ankestyrelsen i 2025 behandlet 98 sager vedrørende Tønder Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Derudover blev 11 sager afvist i perioden. Af de 98 sager ligger 25 inden for serviceloven, og heraf hører 17 under Sundhedsudvalgets område.
Detaljerne over de 17 sager i Sundhedsudvalgets område ser ud som følger:
- 10 sager om hjælpemidler (§112): 3 stadfæstet, 1 ændret/ophævet og 6 hjemvist
- 1 sag om hjælpemidler (§90 jf. SEL §112): hjemvist
- 4 sager om biler (§114 og §115): stadfæstet
- 1 sag om boligindretning (§116): stadfæstet
- 1 sag om forbrugsgoder (§113): stadfæstet
I alt er 9 afgørelser stadfæstet, 1 ændret/ophævet og 7 hjemvist. Til sammenligning oplyser Ankestyrelsen, at omgørelsesprocenten på landsplan for de relevante paragraffer under serviceloven var 33,6 % i 2025 — mens Tønder Kommunes omgørelsesprocent inden for Sundhedsudvalgets område ligger væsentligt højere, nemlig på 47,1 %.
Hvad betyder “hjemvisning” og “stadfæstelse”? — Ankestyrelsens forklaring
Sagsbeskrivelsen fra Ankestyrelsen indeholder også forklaringer på afgørelsestyperne, som Seniorrådet har brugt til sin gennemgang. Som Ankestyrelsen formulerer det:
- “Når en sag hjemvises, bliver sagen sendt tilbage til kommunen. Kommunen skal inddrage de forhold, som Ankestyrelsen har peget på i hjemvisningen og træffe en ny afgørelse.”
- “En sag stadfæstes, hvor Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse, mens en sag ændres/ophæves, hvor Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse.”
Det betyder kort sagt, at en hjemvisning peger på mangler i kommunens beslutning, som kræver genbehandling.
Hvorfor er det især hjælpemidler, der skaber problemer?
Det er især sager om hjælpemidler efter §112, som lander i Ankestyrelsen og ofte bliver hjemvist. Begrebet dækker over en bred vifte af produkter og løsninger — fra kropsbårne hjælpemidler til tekniske genbrugshjælpemidler — som har stor betydning for borgernes hverdag og selvstændighed.
Eksempler på hjælpemidler, som typisk er omfattet, er:
- Kropsbårne hjælpemidler: proteser, ortopædiske sko, støttekorsetter, stomiprodukter og hjælpemidler til diabetikere.
- Tekniske/genbrugshjælpemidler: kørestole, rollatorer, el-scootere (hvis vurderet nødvendige), plejesenge, lifte, badehjælpemidler samt kommunikationshjælpemidler og nødkald.
Fordelingen af hjemvisninger peger på, at vurderingen af borgernes behov og kommunens afgørelsesgrundlag i flere tilfælde ikke lever op til Ankestyrelsens krav — og at der derfor må foretages nye vurderinger, når sagen returneres.
Stor sagsmængde i Pleje og Omsorg — men relativt få klager
Myndighedsafdelingen i Pleje og Omsorg håndterede i 2025 over 8.000 ansøgninger. Set i det lys udgør de 17 servicelovsager, som Ankestyrelsen behandlede i Sundhedsudvalgets område, kun en lille del af den samlede sagsportefølje — men de har en stor betydning for de borgere, der berøres, når afgørelser må ændres eller genbehandles.
Sundhedsudvalgets notat fastslår også, at nogle sager afvises af Ankestyrelsen, fordi borgeren har klaget for sent, har opgivet klagen, eller fordi Ankestyrelsen ikke er kompetent myndighed og sender sagen videre.
Politisk og administrativ opfølgning — høringer indkaldes
Vicekommunaldirektøren anbefalede, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning og sender sagen i høring i 60+ Seniorrådet og Handicaprådet. Ved udvalgets møde den 13. april 2026 blev orienteringen taget til efterretning, og sagen sendt i høring — et skridt, der åbner for lokal dialog om, hvordan kommunen kan forbedre praksis.
Notatet registrerer desuden, at “60+ Seniorrådet har ingen bemærkninger.” Børge Rossen deltog ikke i behandlingen af punktet.
Hvad kan konsekvenserne blive?
En høj andel hjemviste sager kan få flere praktiske konsekvenser: For borgeren betyder det ofte forlængede sagsforløb og usikkerhed om hjælpemidlets tilgængelighed. For kommunen stiller det krav om mere præcise vurderinger, bedre dokumentation og eventuelt justering af interne retningslinjer, så afgørelserne i højere grad kan holde over for Ankestyrelsens vurdering.
Har du oplevet en sag om hjælpemidler eller fået en afgørelse hjemvist? Del din historie med redaktionen, så vi kan belyse både konsekvenserne for den enkelte og mulige forbedringsforslag.
