Redaktionen
:Ny analyse vækker bekymring
Antallet af unge, der tager en studentereksamen uden efterfølgende at komme i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, er steget til det højeste niveau nogensinde. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der samtidig peger på markante forskelle mellem landets kommuner.
Ifølge tallene fra AE stod 29.225 studenter under 30 år på landsplan i 2025 uden enten at være i gang med eller have gennemført en videregående uddannelse fem år efter deres studentereksamen. Det svarer til 10,3 procent af alle studenter – en stigning på 1,7 procentpoint siden 2020. Analysens konklusioner og vurderinger baserer sig på data fra Danmarks Statistik.
For Tønder Kommune viser analysen, at 225 tidligere studenter står uden en erhvervskvalificerende uddannelse fem år efter gymnasiet. Det svarer til en andel på 11,1 procent, hvilket placerer Tønder en smule over landsgennemsnittet, men i tråd med en generel landsdækkende tendens, hvor andelen i kommunen er vokset med 3,6 procentpoint siden 2020.
Ujævn fordeling på tværs af kommunegrænsen
Selvom udfordringen er landsdækkende, viser AE’s undersøgelse, at udviklingen er ujævnt fordelt. De højeste andele findes især på Sjælland samt på Lolland og Falster. I kommuner som Halsnæs, Stevns, Tårnby og Ishøj er omkring 14 procent af de unge studenter fortsat uden uddannelse fem år efter deres eksamen.
I den modsatte ende af skalaen ligger blandt andet Allerød og Lemvig, hvor kun omkring syv procent står i samme situation.
Analytiker Rasmus Lindø Kaslund fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at det stigende antal studenter, der ikke bruger deres eksamen til videre uddannelse, er et voksende samfundsproblem.
– Hvis vi ikke får de her unge tilbage på uddannelsessporet, risikerer de et arbejdsliv med mindre jobsikkerhed og lavere indkomst, lyder vurderingen fra Rasmus Lindø Kaslund.
Vejledning og fremtidige løsninger
Mens kommuner som Stevns, Norddjurs og Glostrup har oplevet de største stigninger siden 2020, har kun otte af landets kommuner formået at knække kurven og reducere andelen af studenter uden videre uddannelse.
Ifølge AE’s analyse kan den kommende erhvervs- og praksisrettede gymnasiale uddannelse, epx, blive en del af løsningen, når den er fuldt indfaset. Da uddannelsen først åbner i 2030, vil effekten dog tidligst kunne aflæses i statistikkerne mange år senere.
– Den nye epx vil formentlig hjælpe flere unge på vej mod uddannelse. Men indtil da er der brug for bedre vejledning for de ufaglærte studenter og generel oplysning om de forskellige muligheder. For eksempel er de færreste unge nok klar over, hvor gode job- og videreuddannelsesmuligheder man får, hvis man vælger en erhvervsuddannelse, forklarer Rasmus Lindø Kaslund.
AE vurderer i deres analyse, at der frem mod 2033 vil være et markant behov for fortsat fokus på at guide studenter videre i systemet, da epx først der vil få reel betydning for tilgangen af ufaglærte studenter.
