Redaktionen
Løgumklosters klangfulde ikon befinder sig i en økonomisk klemme. Når medlemmerne af Kultur- og Fritidsudvalget i Tønder Kommune sætter sig til mødebordet på onsdag, venter der en ansøgning fra Kong Frederik IX’s Klokkespil, som kalder på lokalpolitisk stillingtagen. Institutionen bag klokkespillet anmoder om mere end en fordobling af det årlige kommunale driftstilskud for at sikre fremtiden for det historiske instrument.
Klokkespillet modtager i dag 56.800 kroner om året fra kommunekassen, men ønsker beløbet hævet til 144.770 kroner. Det svarer til en stigning på 87.970 kroner.
Kulturarv med royal klang
Historien bag klokketårnet strækker sig tilbage til sensommeren 1973. Nærmere bestemt den 19. august 1973 indviede Hendes Majestæt Dronning Margrethe II klokkespillet som et levende minde om sin afdøde far, Kong Frederik IX. Den kongelige begivenhed faldt sammen med markeringen af 800-året for både Løgumkloster by og cistercienserklosterets grundlæggelse.
Siden har klokkerne dannet klangbund for et stykke enestående dansk musikhistorie. Efter en omfattende restaurering rummer tårnet i dag 73 klokker, hvilket placerer anlægget i den absolutte verdenselite målt på både omfang og klangkvalitet. Spændvidden gør det muligt at fremføre stort set alt repertoire skabt til instrumentet. Sideløbende har klokkerne dannet grundlag for, at Løgumkloster Kirkemusikskole siden 1979 har kunnet huse Danmarks eneste deciderede uddannelse for klokkenister.
Småbidrag rækker ikke længere til driften
I selve ansøgningen til udvalget lægger ledelsen bag klokkespillet ikke skjul på, at hverdagen hviler på et skrøbeligt økonomisk fundament:
”Vi har ingen faste indtægter, men spørger hvert år de kirkelige institutioner og skoler i nærområdet om et bidrag på 3.000,- kr. Det er man flinke til at give, og hele byen nyder musikken fra Klokkespillet, men der er faste omkostninger, som vi ikke kan se bort fra, når vi har en så unik uddannelse i byen på Kirkemusikskolen, hvor man kan uddanne sig til klokkenist.”
I henvendelsen fremhæves det desuden, at samspillet mellem klokkespillet og den historiske klosterkirke fortsat trækker talrige gæster til kommunen. Busselskaber fra både ind- og udland – herunder mange tyske turister – lægger jævnligt vejen forbi for at lytte til koncerterne eller de faste automatiske klokkeslag.
Regnskabsassistance, el og slidte snore presser budgettet
Det vedlagte udgiftsbilag til dagsordenen kaster et detaljeret lys over, hvad pengene reelt går til. Ud af det samlede ansøgte beløb på 144.770 kroner tegner de faste driftsudgifter sig for 110.257 kroner, mens udgifter til arrangementer og markedsføring udgør 34.513 kroner.
Blandt de rene driftsomkostninger vejer service og teknisk vedligehold tungt med 22.500 kroner, efterfulgt af regnskabsmæssig assistance til 22.000 kroner, forsikringer til 18.000 kroner, eludgifter for 14.757 kroner samt revisorbistand på 8.000 kroner.
Dertil kommer en særskilt post på 15.000 kroner øremærket til reparation og udskiftning af klokkernes slidte beslag og snore, foruden en pulje på 10.000 kroner til havemand og uforudsete udgifter.
Kulturelt set ønsker klokkespillet at opretholde en aktiv koncertkalender, hvilket afspejler sig i budgettet med 31.013 kroner afsat direkte til koncerter samt 3.500 kroner til annoncering og reklame.
Forvaltningen foreslår et kompromis med faste bånd
Forud for udvalgsmødet har den kommunale administration vurderet ansøgningen fagligt. Embedsværket anerkender institutionens store betydning for egnen, men lægger op til en mere afmålt model end den fulde ansøgte ramme.
Forvaltningen anbefaler, at politikerne maksimalt hæver det samlede årlige tilskud til 100.000 kroner. Samtidig stiller embedsfolkene to klare faglige krav som betingelse for en eventuel bevilling: Pengene skal øremærkes udelukkende til faste driftsudgifter og nødvendige reparationer, mens udgifter til arrangementer og koncerter fremover skal søges ad særskilte puljer. Desuden skal klokkespillet forpligte sig til hvert år at aflevere et revisionspåtegnet regnskab til Kultur- og Frivillighedsforvaltningen.
Ifølge sagsakterne kan merudgiften findes inden for udvalgets eksisterende budgetramme. Vicekommunaldirektøren har indstillet sagen til drøftelse blandt udvalgets medlemmer på onsdagens møde, hvor klokkespillets fremtidige økonomiske vilkår nu skal vejes op mod kommunens øvrige kulturmidler.
