Redaktionen
Antallet af danskere, der får stillet en ADHD- eller autismediagnose, er steget markant gennem de seneste årtier. En ny undersøgelse fra blandt andet Københavns Universitet peger imidlertid på, at forklaringen ikke ser ud til at være en stigende genetisk risiko, men snarere en ændret måde at stille diagnoser på.
Studiet bygger på analyser af genetiske oplysninger fra mere end 37.000 danskere, som fik stillet en ADHD- eller autismediagnose mellem 1994 og 2016. Resultaterne er offentliggjort af forskere fra Københavns Universitet og samarbejdspartnere.
Tallene viser, at ADHD-diagnoser er blevet langt mere almindelige. Hvor omkring 0,1 procent af befolkningen havde en ADHD-diagnose i år 2000, var andelen vokset til over 3 procent i 2022.
Generne har ikke ændret sig
Forskerne vurderer, at udviklingen i højere grad skyldes ændringer i den kliniske praksis end ændringer i befolkningens genetiske sammensætning.
– Genetik er vores mest objektive vurdering, for sammensætningen af de gener, der forårsager ADHD og autisme har ikke ændret sig de sidste 100 år – så hurtigt går evolutionen ikke, siger Andrew J. Schork, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet og seniorforfatter på studiet.
Han peger på, at samfundets opfattelse af diagnoser og de kriterier, der anvendes i psykiatrien, har udviklet sig betydeligt.
– Kriterierne og kulturen, for hvordan psykiatriske diagnoser stilles, kan til gengæld ændre sig hurtigt. Vores studie viser, at personer diagnosticeret i 2016 derimod har mindre genetisk risiko end personer diagnosticeret i 1994, siger Andrew J. Schork.
Forskerne har anvendt såkaldte polygene risikoscorer, som samler effekten af tusindvis af genetiske variationer, der er forbundet med ADHD og autisme. Ifølge studiet havde personer, der blev diagnosticeret i de senere år af undersøgelsesperioden, i gennemsnit en lavere genetisk disposition end personer, der fik diagnosen i begyndelsen af perioden. For ADHD var forskellen omkring 10 til 15 procent, mens den for autisme var op til 25 procent.
Flere med mildere symptomer får en diagnose
På baggrund af resultaterne vurderer forskerne, at diagnoserne i dag omfatter en bredere gruppe mennesker end tidligere. Det betyder ifølge studiet, at personer med mildere symptomer i dag i højere grad bliver udredt og diagnosticeret.
Forskerne understreger dog, at resultaterne ikke bør opfattes som et bevis på, at mennesker bliver fejldiagnosticeret eller overdiagnosticeret.
– Vores resultater underkender ikke mennesker med ADHD eller autisme. De viser derimod, at den kliniske praksis, diagnosemanualer og samfundets forståelse af diagnoserne er blevet bredere over tid, siger Sonja LaBianca, postdoc ved Institut for Biologisk Psykiatri på Amager og Hvidovre Hospital og hovedforfatter på studiet.
Hun gør samtidig opmærksom på, at undersøgelsen kun omfatter perioden frem til 2016.
– Desværre kan vi ikke sige noget om ændringerne i den polygene profil efter 2016, siger Sonja LaBianca.
Kan nuancere debatten
De senere års markante stigning i antallet af ADHD- og autismediagnoser har sat gang i en omfattende debat om blandt andet presset på psykiatrien, skolens rolle, sociale medier og spørgsmålet om under- eller overdiagnosticering.
Forskerne bag studiet håber, at de nye resultater kan bidrage med et mere nuanceret perspektiv.
– Udfordringen er, at der mangler objektive data, og der findes ikke en blodprøve, der kan bekræfte, om man har en psykisk lidelse. Derfor har genetikken en vigtig rolle at spille i debatten, og vores data peger på, at diagnoserne gradvist er blevet bredere og mere inkluderende, samtidig med at den genetiske profil er konsekvent, siger Andrew J. Schork.
Studiet konkluderer ikke, at den nuværende diagnosepraksis er forkert. Derimod peger forskerne på, at udviklingen afspejler ændrede diagnosekriterier og en bredere forståelse af ADHD og autisme gennem de seneste årtier.
Kildegrundlag: Artiklen bygger på en pressemeddelelse fra Københavns Universitet om et forskningsstudie baseret på genetiske data fra mere end 37.000 danskere diagnosticeret med ADHD eller autisme i perioden 1994-2016. De faglige vurderinger og konklusioner i artiklen stammer fra forskerne bag studiet og er gengivet med tydelig kildeangivelse.
