Åbner nyt kontor i Sønderborg med to lokale profiler

Efter flere måneders forberedelser har Advodan Sønderjylland nu åbnet et nyt kontor i Sønderborg. Med etableringen udvider advokatvirksomheden sin tilstedeværelse i landsdelen og styrker samtidig bemandingen med to kendte lokale profiler.

Det nye kontor på Ulkebøldam er en del af Advodan Sønderjyllands strategi om at komme tættere på både virksomheder og private kunder i hele regionen. Samtidig bliver advokat Susanne Højgaard Larsen og advokatsekretær Sandra Cordes en del af holdet, der skal drive den nye afdeling.

TønderNYT kunne allerede i maj fortælle, at Advodan arbejdede på at etablere sig i Sønderborg. Nu er planerne blevet til virkelighed.

Vil være tættere på klienterne

Ifølge direktør Stefan Østerby-Jørgensen har ønsket om en lokal tilstedeværelse i Sønderborg været længe undervejs.

– Vi er utrolig stolte over i dag at kunne åbne dørene til vores nye kontor i Sønderborg. Det har længe været et mål for os at etablere os i byen, fordi vi ser et stort potentiale i området og ønsker at komme endnu tættere på vores klienter. At vi samtidig har fået mulighed for at tiltrække en så dygtig og respekteret advokat som Susanne Højgaard Larsen, gør glæden endnu større, siger han.

Advodan peger på, at Sønderborg gennem en årrække har udviklet sig til en af de mest dynamiske kommuner i landsdelen med et aktivt erhvervsliv og stor lokal udvikling. Virksomheden vurderer derfor, at der er et solidt grundlag for at udvide rådgivningen i området.

Velkendte ansigter skal opbygge den nye afdeling

For Susanne Højgaard Larsen bliver det en mulighed for fortsat at arbejde i et lokalområde, hun allerede har et indgående kendskab til.

– Sønderborg er for mig et område med stærke relationer, høj aktivitet og stor lokal stolthed. Det betyder meget for mig fortsat at kunne være en del af den udvikling og samtidig blive en del af et stærkt hold hos Advodan Sønderjylland. Vi ønsker at være en synlig og nærværende samarbejdspartner, som både virksomheder og private føler sig trygge ved at henvende sig til. Derfor glæder jeg mig også til at byde klienter og samarbejdspartnere velkommen i de nye lokaler, siger hun.

Sammen med advokatsekretær Sandra Cordes skal hun være med til at etablere og udvikle kontoret, der bliver Advodans fjerde afdeling i Sønderjylland.

Styrker den sønderjyske tilstedeværelse

Advodan Sønderjylland har i forvejen kontorer i Tønder, Toftlund og Aabenraa og beskæftiger mere end 20 medarbejdere. Med åbningen i Sønderborg får både virksomheder og private i den østlige del af landsdelen lettere adgang til virksomhedens juridiske rådgivning.

Kontoret kommer blandt andet til at rådgive inden for erhvervsret, selskabsret, ejendomshandler, ansættelsesret, familie- og arveret, personskadesager og strafferet.

Direktør Stefan Østerby-Jørgensen ser den lokale forankring som en vigtig del af virksomhedens fremtid.

– Vi tror på, at god juridisk rådgivning bygger på nærhed, tillid og stærke relationer. Derfor er vi både glade og taknemmelige for den positive modtagelse, vi allerede har oplevet i Sønderborg. Nu glæder vi os til for alvor at blive en aktiv del af lokalsamfundet, siger han.

Den nye afdeling markerer endnu et skridt i Advodan Sønderjyllands vækst i regionen og følger den udvidelse, som virksomheden tidligere har varslet.

  • Related Posts

    Moderskibet bringer Radio Mars-ånden tilbage til Tønder Festival

    Når Tønder Festival torsdag eftermiddag åbner dørene til Front Porch-scenen, bliver det med et gensyn med en kendt stemme fra den danske musikradio. Klokken 16.00 går Alex Nyborg Madsen på…

    FC Sydvest 05 jagter den fjerde sejr i træk

    Tønderklubben har fået en drømmestart på sæsonen og tager imod Rødekro IF i BankParken fredag aften med kampstart kl 19.00 FC Sydvest 05 har indledt sæsonen på overbevisende vis. Efter…

    Fik du læst disse artikler?

    Moderskibet bringer Radio Mars-ånden tilbage til Tønder Festival

    Moderskibet bringer Radio Mars-ånden tilbage til Tønder Festival

    FC Sydvest 05 jagter den fjerde sejr i træk

    FC Sydvest 05 jagter den fjerde sejr i træk

    Millionansøgning om museum sendt til hjørnespark efter økonomiudvalget sender Zeppelin-planer til politisk styregruppe

    Millionansøgning om museum sendt til hjørnespark efter økonomiudvalget sender Zeppelin-planer til politisk styregruppe

    Masker i Marsken søger flere kommunale kroner

    Masker i Marsken søger flere kommunale kroner

    Rømø Motor Festival beder publikum om hjælp til at sikre fremtiden

    Rømø Motor Festival beder publikum om hjælp til at sikre fremtiden

    Kan TM Tønder bryde favoritternes stime? Ligagiganter venter i pokalgyser

    Kan TM Tønder bryde favoritternes stime? Ligagiganter venter i pokalgyser
    Skip to content