Redaktionen
Når Økonomiudvalget torsdag mødes i Tønder Kommune, bliver et emne med stor lokal betydning taget op til debat. Politikerne skal tage stilling til, om der skal ske en større omlægning af rammerne for fremtidige valg, så antallet af valgsteder i kommunen bliver reduceret.
Hvis forslaget bliver sendt videre og senere vedtaget, kan det betyde, at vælgere i flere mindre lokalsamfund næste gang skal sætte kurs mod et andet og større valgsted for at afgive deres stemme. Konkret lægges der op til, at seks nuværende afstemningssteder forsvinder, så Tønder Kommune går fra 22 til 16 valgsteder.
Det er en ændring, som både handler om logistik, bemanding, digitalisering og adgangsforhold – men som samtidig også rammer noget meget lokalt og nært: nemlig borgernes vante sted at stemme.
Seks valgsteder er i spil
Det er især disse seks afstemningssteder, der indgår i forslaget om ændringer:
- Branderup foreslås flyttet til Agerskov
- Visby foreslås flyttet til Bredebro
- Sdr. Sejerslev foreslås flyttet til Højer
- Vodder foreslås flyttet til Brøns
- Døstrup foreslås flyttet til Skærbæk
- Nørre Løgum foreslås flyttet til Løgumkloster
Ifølge materialet til sagen er der tale om afstande fra 1,5 kilometer til 8,1 kilometer mellem de nuværende og de foreslåede valgsteder. Den korteste flytning vil være fra Nørre Løgum til Løgumkloster, mens Vodder til Brøns er blandt de længste i oplægget.
Baggrunden: Færre, større og mere robuste valgsteder
Baggrunden for forslaget er, at valgbestyrelsen i forbindelse med både kommunalvalget i 2025 og det nyligt afholdte folketingsvalg i 2026 har opfordret forvaltningen til at se nærmere på antallet af afstemningssteder.
Siden kommunesammenlægningen i 2007 har Tønder Kommune haft 22 valgsteder. Men nu vurderer forvaltningen, at tiden kan være inde til at justere strukturen.
I sagsfremstillingen hedder det, at:
“Den primære begrundelse for omstrukturering af valgdistrikterne er, at den demografiske udvikling i kommunen gør det hensigtsmæssigt at afvikle valgene mere effektivt ved at samle vælgere på færre, men større, afstemningssteder.”
Med andre ord er vurderingen, at udviklingen i befolkningstal og bosætning gør det mere praktisk at samle flere vælgere samme sted i stedet for at holde fast i mange små enheder.
Bemanding er blevet en udfordring
Et centralt argument i sagen handler om bemanding. Hvert valgsted skal uanset størrelse bemandes med mindst fem valgstyrere og en tilforordnet vælger – og derudover skal der være en administrativ valgsekretær samt tællere.
Det betyder, at selv små valgsteder kræver en relativt stor bemanding. Ifølge kommunen har det ved de seneste valg været svært for de lokale partiforeninger at skaffe nok folk til alle 22 steder.
Hvis flere valgdistrikter bliver lagt sammen, vil der stadig være behov for personale på de større valgsteder, men samlet set forventes behovet at falde.
Digitale valglister ændrer kravene
Et andet vigtigt forhold er, at Tønder Kommune siden kommunalvalget i 2025 har brugt digitale valglister på alle afstemningssteder. Det har gjort selve ekspeditionen hurtigere ved stemmebordene, men det har også skabt nye krav.
Når valgene bliver mere digitale, skal valgstyrere og medarbejdere i højere grad kunne håndtere IT, og kommunen skal samtidig kunne stille den nødvendige tekniske support til rådighed på valgdagen. Det er ifølge forvaltningen vanskeligt med det nuværende antal medarbejdere og det nuværende antal fysiske valgsteder.
Dermed handler sagen ikke kun om geografi, men også om, hvordan moderne valg skal afvikles sikkert og stabilt.
Tilgængelighed og beredskab spiller også ind
Kommunen peger desuden på, at der i dag stilles større krav til både sikkerhed, beredskab og handicaptilgængelighed end tidligere. Det gælder både adgangsforhold, hjælpemidler og muligheden for at finde egnede backup-lokationer, hvis et valgsted pludselig ikke kan bruges.
Her oplever forvaltningen, at det er vanskeligt at finde egnede lokaler i alle 22 valgdistrikter. Nogle steder er udvalget af fysiske lokationer meget begrænset, og det kan gøre det svært at leve op til de krav, der stilles til et moderne valgsted.
Et konkret eksempel er Sdr. Sejerslev, hvor det tidligere afstemningssted i forsamlingshuset ifølge sagen lige nu er under konkursbehandling. Derfor er det usikkert, om valget fortsat kan afholdes der fremover.
Et gammelt emne er tilbage på bordet
Det er ikke første gang, Tønder Kommune diskuterer en reduktion i antallet af valgsteder. Allerede i 2014 behandlede Økonomiudvalget et forslag om at lægge flere afstemningssteder sammen, blandt andet i Sdr. Sejerslev, Visby, Branderup og Nørre Løgum.
Dengang blev forslaget sendt i høring, men efter de indkomne svar blev det vurderet, at der ikke var flertal for større ændringer – bortset fra spørgsmålet om Sdr. Sejerslev. Derfor blev sagen dengang ikke forfulgt videre.
Nu er den imidlertid tilbage, og denne gang sker det på baggrund af både nye erfaringer fra de seneste valg og ændrede krav til afviklingen.
Store forskelle i antal vælgere
En del af baggrunden for forslaget er også forskellen i størrelsen på valgstederne. I flere af de steder, der nu foreslås nedlagt eller sammenlagt, er antallet af stemmeberettigede forholdsvis lavt.
Branderup havde eksempelvis 392 stemmeberettigede ved kommunalvalget og 336 ved folketingsvalget. Visby lå på 411 og 358. Sdr. Sejerslev havde 458 og 346. Vodder 463 og 383. Døstrup 498 og 391. Nørre Løgum skiller sig ud med over 1.000 stemmeberettigede ved kommunalvalget, men foreslås alligevel flyttet til Løgumkloster på grund af den meget korte afstand mellem de to steder.
Sammenlignet med andre sønderjyske kommuner har Tønder i dag relativt mange valgsteder i forhold til antallet af vælgere. Ved kommunalvalget i 2025 havde Tønder Kommune i gennemsnit 1.318 stemmeberettigede pr. afstemningssted. Til sammenligning lå Aabenraa på 2.605, Sønderborg på 3.524 og Haderslev på 2.023.
Kommunen peger på erfaringer fra andre steder
I sagsmaterialet bliver det også nævnt, at der på landsplan er sket en reduktion i antallet af valgsteder. Fra kommunalvalget i 2021 til kommunalvalget i 2025 blev antallet af afstemningssteder reduceret med 69 på landsplan, samtidig med at stemmeprocenten steg fra 67,2 til 69,2 procent.
Haderslev Kommune nævnes som et eksempel på en kommune, der har reduceret antallet af valgsteder markant – fra 34 til 22, svarende til en nedgang på 35 procent.
Det er med til at understøtte argumentet om, at færre valgsteder ikke nødvendigvis fører til lavere valgdeltagelse.
Forslag om pop-up brevstemning
Forvaltningen lægger samtidig vægt på, at en reduktion i antallet af valgsteder ikke kan stå alene. Hvis vælgere skal rejse længere på selve valgdagen, skal der ifølge oplægget tænkes i andre løsninger, som kan gøre demokratiet mere tilgængeligt.
Derfor foreslås det blandt andet, at der efter behov kan oprettes pop-up brevstemmesteder i de områder, som ikke længere har deres eget valgsted. Inspirationen kommer blandt andet fra Haderslev Kommune.
Samtidig lægges der op til, at mulighederne for brevstemning skal gøres mere synlige, og at åbningstiderne på brevstemmesteder kan tilpasses, så de bliver lettere tilgængelige for borgerne.
Forslaget sendes i høring
Torsdag skal Økonomiudvalget ikke tage den endelige beslutning, men derimod træffe en principbeslutning om, hvorvidt forslaget skal sendes videre i høring.
Hvis udvalget siger ja, bliver materialet sendt til de lokale partiforeninger, Handicaprådet, 60+ Seniorrådet og de berørte lokalråd. Først derefter kommer sagen tilbage til politisk behandling og senere til Kommunalbestyrelsen.
Det betyder, at der stadig er mulighed for debat og indsigelser, inden der træffes en endelig afgørelse.
Et spørgsmål om mere end praktik
Selv om sagen på papiret handler om struktur, ressourcer og afvikling, rører den også ved noget mere principielt. For mange borgere er det lokale valgsted mere end bare et sted, hvor man sætter sit kryds. Det er også en del af det lokale fællesskab og en synlig del af demokratiet i nærområdet.
Derfor vil forslaget uden tvivl vække debat i de byer og lokalsamfund, hvor valgstedet nu er i spil. Nogle vil se det som en nødvendig modernisering. Andre vil frygte, at afstanden til demokratiet – både konkret og symbolsk – bliver lidt større.
