
TØNDER – Kontrollen med danske grisestalde halter alvorligt, og det kan have store konsekvenser for dyrevelfærden. Det fastslår Statsrevisorerne i en ny beretning, som blev behandlet den 27. april 2026.
Beretningen retter en markant kritik mod både Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Ministeriet for Grøn Trepart. Ifølge Statsrevisorerne er der væsentlige svagheder i både planlægningen og gennemførelsen af kontrollen, som betyder, at dårlig dyrevelfærd risikerer ikke at blive opdaget eller stoppet i tide.
“Der er i alt ca. 3.000 griseproducenter i Danmark, som Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVST) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skal føre kontrol med. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) under Ministeriet for Grøn Trepart skal føre kontrol med ca. 2.000 af griseproducenterne, der modtager landbrugsstøtte fra EU.”
Høj dødelighed vækker bekymring
Et af de mest opsigtsvækkende forhold er den fortsat høje dødelighed blandt grise. Omkring hver fjerde pattegris dør kort efter fødslen – svarende til cirka 10 millioner om året. Samtidig ligger dødeligheden blandt søer på 17 procent.
Udviklingen går den forkerte vej. I starten af 1990’erne lå dødeligheden blandt pattegrise på omkring 17 procent.
Ifølge gældende politiske aftaler er en så høj dødelighed et tegn på mistrivsel.
“Ifølge Veterinærforlig II er en unaturlig høj dødelighed for grise et tegn på ringe velfærd og mistrivsel i grisestalde.”
Samtidig får langt størstedelen af grisene stadig klippet halerne, selv om det har været forbudt som rutine i EU i over 30 år.
Producenter kan undgå kontrol
Statsrevisorerne peger på flere systematiske problemer i kontrollen. Blandt andet bliver de mest risikofyldte producenter ikke nødvendigvis udvalgt til kontrol.
Derudover kan nogle landmænd omgå systemet ved at opdele deres produktion i flere enheder eller bruge forskellige CVR-numre. På den måde kan de slippe for skærpede sanktioner – selv hvis de tidligere har overtrådt reglerne.
En stikprøve viser, at 21 ud af 100 producenter har modtaget landbrugsstøtte via et andet CVR-nummer end det, hvor grisene er registreret. Dermed falder de uden for en del af kontrollen.
Mildere sanktioner end forventet
Kritikken går også på, at myndighederne ofte nøjes med meget milde reaktioner, når reglerne brydes.
I mange tilfælde får producenter blot en vejledning eller en indskærpelse – den mildeste form for sanktion. Politianmeldelser forekommer kun i få procent af sagerne.
Ser man nærmere på tallene, bliver billedet endnu tydeligere: Fødevarestyrelsen har i 31 procent af de tilfælde, hvor reglerne er overtrådt, valgt kun at vejlede landmanden uden at give nogen egentlig sanktion. I yderligere 65 procent af sagerne er der givet en indskærpelse, som reelt er en påtale uden større konsekvenser. Kun i ganske få tilfælde – omkring 4 procent – ender sagerne med en politianmeldelse.
Et lignende mønster gør sig gældende hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Her er der i 22 procent af overtrædelserne givet en advarsel, mens støtten i 74 procent af tilfældene er blevet reduceret. Men i langt de fleste tilfælde er det sket med de laveste satser, hvilket betyder, at den økonomiske konsekvens for producenterne er begrænset.
Det bemærkelsesværdige er, at ingen producenter er blevet helt udelukket fra at modtage landbrugsstøtte – selv ikke ved gentagne overtrædelser.
Samtidig peger Statsrevisorerne på, at systemet i praksis ikke sikrer skærpede sanktioner ved gentagelser. Reglerne lægger ellers op til, at overtrædelser inden for to år skal føre til strengere reaktioner. Men i praksis vender kontrollen sjældent tilbage til samme besætning inden for den periode – ofte går der tre år eller mere.
Det betyder, at producenter, der gentagne gange bryder reglerne, i mange tilfælde mødes med samme milde reaktion hver gang.
Mangelfuld vejledning og kontrol
Statsrevisorerne fremhæver også, at myndighedernes egne retningslinjer er utilstrækkelige. Der mangler blandt andet klare instrukser om kontrol med avlsmetoder og andre centrale forhold i produktionen.
På visse områder arbejder administrationen direkte imod intentionen i reglerne – blandt andet når det gælder udfasning af halekupering.
Dobbelt kontrol – men uden effekt
To ud af tre producenter bliver i dag kontrolleret af to forskellige styrelser under to ministerier. Alligevel udnyttes oplysningerne ikke effektivt på tværs.
For eksempel skærper den ene myndighed ikke sine sanktioner, selv om den anden allerede har konstateret problemer.
Opfordring til ændringer
På baggrund af kritikken anbefaler Statsrevisorerne, at kontrollen gentænkes.
“Statsrevisorerne anbefaler, at de to ministerier analyserer, om der kan skabes en mere effektiv og sammenhængende kontrol, hvor dobbeltkontrol undgås. Det kan fx være ved at samle kontrollen hos én myndighed.”
Målet er en mere målrettet og effektiv indsats, hvor problemer opdages tidligere – og hvor reglerne i højere grad håndhæves.
Indtil da tegner beretningen et billede af et kontrolsystem med alvorlige huller, hvor både dyr og regler risikerer at blive taberne.






