Redaktionen
DANMARK: Der bliver hældt flere skattekroner i sygehusvæsenet, men ifølge en ny analyse fra CEPOS får borgerne gradvist mindre behandling for pengene. Tanken er enkel – og bekymrende: Når produktiviteten falder, betyder det, at hospitalerne samlet set gennemfører færre undersøgelser og behandlinger for de samme ressourcer.
Analysen ser på udviklingen fra 2019 til 2024 og konkluderer, at produktiviteten i perioden er faldet markant.
Fald på cirka 1 procent om året
CEPOS’ gennemgang viser, at hospitalernes aktivitet pr. krone – det, man typisk kalder produktivitet – er gået tilbage med omkring 1 procent om året siden 2019. Til sammenligning fremhæves det, at produktiviteten i årene 2004-2018 i gennemsnit steg med 2,2 procent om året.
“Der er kommet flere penge til hospitalerne gennem årene. Men de senere år er der kommet mindre behandling ud af pengene. Det betyder i praksis, at færre patienter bliver behandlet for de samme ressourcer,” siger CEPOS’ forskningschef Karsten Bo Larsen.
CEPOS: “Svarende til 10.000 kræftpatienter”
CEPOS omsætter tabet i produktivitet til et konkret regnestykke: Hvis produktiviteten blot var blevet holdt på niveauet fra 2019, kunne hospitalerne i 2024 ifølge analysen have leveret behandlinger for mindst 4 milliarder kroner mere – eksempelvis operationer, scanninger og kræftforløb.
Det svarer, vurderer CEPOS, til kapacitet i størrelsesordenen omkring 10.000 kræftpatienter.
Regionerne præsterer meget forskelligt
Analysen peger samtidig på store regionale forskelle. I 2024 lå Region Midtjylland med den højeste produktivitet, mens Region Sjælland lå lavest.
Hvis alle regioner havde haft samme produktivitet som Region Midtjylland, kunne der ifølge CEPOS samlet være leveret behandlinger og undersøgelser for knap 6 milliarder kroner mere i 2024. CEPOS sammenligner dette med mulighed for behandling af cirka 15.000 kræftpatienter – eller et råderum svarende til omtrent 4.700 ekstra læger.
“Forskellene mellem regionerne viser, at det kan lade sig gøre at levere mere aktivitet for de samme ressourcer,” siger Karsten Bo Larsen.
Manglende måling kan have flyttet fokus
CEPOS peger på, at noget af forklaringen kan ligge i styringen. Frem til 2019 offentliggjorde Indenrigs- og Sundhedsministeriet årligt opgørelser over hospitalernes produktivitet – men den praksis ophørte i 2019.
Ifølge CEPOS kan det have svækket incitamentet til at holde skarpt øje med, hvor meget der faktisk bliver leveret for pengene.
“Tidligere var der et tydeligt incitament til at øge produktiviteten, fordi den blev målt og fulgt tæt. Da man stoppede med at opgøre den systematisk, forsvandt noget af fokus,” lyder vurderingen fra CEPOS’ forskningschef.
CEPOS fremhæver samtidig, at analysen ikke viser en sammenhæng mellem højere produktivitet og lavere kvalitet målt ved genindlæggelser.
CEPOS’ forslag: Mål – og offentliggør – igen
Konklusionen fra tænketanken er, at der er et stort potentiale for at få mere sundhed ud af de midler, der allerede bliver brugt. Et af de konkrete forslag er derfor at genindføre en systematisk opgørelse og offentliggørelse af produktiviteten.
“Hvis vi vil have mest muligt behandling for skatteborgernes penge, bør man igen begynde at måle og offentliggøre hospitalernes produktivitet. Det vil skabe større fokus på effektiv drift og i sidste ende komme patienterne til gode,” siger Karsten Bo Larsen.
Kilde: CEPOS’ analyse/arbejdspapir om udvikling i aktivitet og ressourceforbrug på de offentlige sygehuse (2019-2024).
