Redaktionen
Mens unge vest for Storebælt oftere får erfaring fra det tekniske erhvervsliv efter skoletid, er mulighederne mærkbart færre i Hovedstaden og på Sjælland. En ny undersøgelse peger på store regionale forskelle — men også på virksomheder, der gerne vil åbne døren for flere unge.
For mange unge er fritidsjobbet den første oplevelse af en arbejdsplads, hurtige mødetider og ansvar uden for skolen. Men chancen for at få den erfaring i det tekniske erhvervsliv er langt fra ens over hele landet.
En ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ viser, at næsten hver fjerde virksomhed vest for Storebælt har unge ansat i fritidsjob. I Region Sjælland og Hovedstaden er det derimod blot omtrent hver syvende virksomhed, der har unge med på arbejdspladsen efter skoletid.
På landsplan har 19 procent af TEKNIQs medlemsvirksomheder unge ansat i fritidsjob. Tallene dækker dermed over en markant geografisk skævhed, hvor unge i den østlige del af landet har færre muligheder for at få et tidligt indblik i de tekniske fag.
Fritidsjob kan føre til en læreplads
Ifølge TEKNIQ kan et job ved siden af skolen få betydning langt ud over den første lønseddel. I 2025 svarede 48 procent af de virksomheder, der havde unge ansat i fritidsarbejde, at ansættelsen senere havde ført til en lærepladsaftale.
Det betyder, at fritidsjobbet i mange tilfælde bliver en praktisk introduktion til både faget, kollegaer og arbejdslivet. For virksomhederne kan det samtidig være en mulighed for at møde potentielle lærlinge, før de unge træffer deres uddannelsesvalg.
TEKNIQs underdirektør Maria Schougaard Berntsen peger i organisationens pressemeddelelse på, at forskellene mellem landsdelene er bekymrede.
”Det er tankevækkende, at geografien spiller så stor en rolle for, om unge får mulighed for at snuse til arbejdslivet. Vi vil gerne have hele landet med, for et fritidsjob giver et ansvar, konkrete færdigheder og et indblik i en verden, de måske ikke møder i klasseværelset,” siger hun.
Virksomheder ser fortsat muligheder
Undersøgelsen viser også, at der er plads til flere unge i virksomhederne. Blandt de virksomheder, der ikke i øjeblikket har unge ansat, svarer 25 procent, at de gerne vil ansætte unge. Yderligere 19 procent er i tvivl.
Det peger på, at manglen på fritidssjob ikke skyldes manglende interesse fra erhvervslivet. I stedet kan udfordringen være at få kontakt mellem de unge og virksomhederne lokalt — og at indrette arbejdstider og opgaver, så de passer til en hverdag med skole.
For mange virksomheder er netop arbejdstiden den mest konkrete hindring. En af de adspurgte virksomheder forklarer det sådan: ”Fordi de går i skole til kl. 15 og vi lukker ned kl. 16, derfor.”
Nye regler kan give flere åbninger
I virksomheder med værksteder eller produktion har sikkerhedsregler tidligere været en væsentlig begrænsning, særligt når unge skulle arbejde i nærheden af maskiner. Men regelændringer, som trådte i kraft i december 2025, har ændret vilkårene.
Reglerne om farlig nærhed til maskiner er ophævet, ligesom en tidligere forbudsliste er fjernet. I stedet skal arbejdsgivere foretage en konkret vurdering af, om opgaven kan udføre forsvarligt af den unge. Ifølge TEKNIQ kan det mindske nogle af de barrierer, som produktions- og værkstedsvirksomheder tidligere har peget på.
Flere unge søger erfaring ved siden af skolen
Samtidig er flere af de yngste begyndt at få erfaring med arbejdsmarkedet. Andelen af 13- og 14-årige lønmodtagere er ifølge TEKNIQs analyse steget fra 14 til 18 procent over de seneste fem år.
De yngste arbejder dog især i handel, restauration og andre servicefag, hvor vagter lettere kan placeres efter skoletid. I den tekniske fag er de unge fortsat en tidlig lille gruppe. Det fremhæver, at der fortsat er et potentiale for at gøre fag som byggeri, installation, industri og produktion mere synlig og tilgængelig for unge.
Mange virksomheder har allerede kontakt til folkeskolen gennem andre ordninger. 68 procent af TEKNIQs medlemsvirksomheder oplyser, at de har haft en elev i erhvervspraktik inden for det seneste år, mens 13 procent har en juniormesterlærling. Blandt virksomheder, der kender ordningen, svarer 38 procent desuden, at de gerne vil tage en juniormesterlærling ind.
