Ny EU-lov kræver digital ID-app i alle medlemslande

Danmark fremsætter lovforslag om digital identitetstegnebog

Et nyt lovforslag skal bane vejen for en kommende digital ID-app, som bliver en del af en fælles europæisk indsats for at gøre det muligt for borgere at identificere sig digitalt på tværs af EU.

Den nye app skal blandt andet kunne bruges som legitimationsbevis, til alderskontrol ved køb af alkohol – og på sigt som adgang til sociale medier.

Lovforslaget blev fremsat af digitaliseringsminister Caroline Stage onsdag, og ifølge Digitaliseringsministeriet er målet at styrke både sikkerhed og privatlivsbeskyttelse.

Digital tegnebog for hele EU

EU vedtog allerede i april 2024 en forordning, der forpligter alle medlemslande til at udvikle en digital identitetstegnebog. Danmark følger nu op med en national løsning, der skal være klar i foråret 2026.

Appen vil fungere som en form for digital tegnebog, hvor borgere kan samle forskellige digitale beviser – fx legitimation, kørekort, aldersbevis eller billetter. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen udvikles den efter princippet om privacy-by-design, så brugeren selv har kontrol over sine data.

Ministeren: “Et mere sikkert alderstjek”

Digitaliseringsminister Caroline Stage siger, at formålet er at give borgerne bedre muligheder for at beskytte deres privatliv:

”I dag når du viser et ID for at bekræfte din alder, står der en lang række andre private oplysninger om dig, som ikke er nødvendige at oplyse. Derfor er det helt oplagt, at vi får en mulighed for at bruge et aldersbevis, som blot bekræfter, at du er over en vis alder,” udtaler ministeren.

Appen skal desuden kunne bruges til at overholde den nye aldersgrænse for sociale medier, som regeringen foreslog tidligere i oktober. Her vil børn som udgangspunkt først kunne oprette profiler som 15-årige, mens 13- og 14-årige kan få adgang med forældres samtykke.

Kritik: Digital overvågning forklædt som bekvemmelighed

Selv om appen officielt beskrives som frivillig og med fokus på privatliv, møder den allerede kritik. Flere eksperter og borgerrettighedsgrupper frygter, at appen i praksis vil føre til øget digital overvågning og mindre anonymitet i hverdagen.

Kritikere peger på, at digitale ID-systemer potentielt kan bruges til at spore borgeres bevægelser og adfærd på tværs af lande og platforme – især hvis appen kobles sammen med eksisterende løsninger som MitID eller betalingssystemer.

Allerede ved FN’s konference i Rio de Janeiro i 1992 – også kendt som Rio-topmødet – blev der i internationale kredse drøftet, hvordan global digitalisering kunne skabe mulighed for at registrere og overvåge mennesker.

Frivillig brug – i første omgang

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen bliver appen frivillig at bruge. Men mange spørger, hvor frivillig den reelt vil være, hvis både posthuse, butikker og sociale medier fremover kræver digital ID-verifikation for at levere deres ydelser.

Appen forventes at blive rullet ud i Danmark i løbet af 2026, og det ventes, at løsningen senere kan bruges på tværs af EU’s grænser.

Fakta: Den digitale ID-app