Redaktionen
Syddansk Erhvervsakademi slår dørene op for 600 nye studerende denne sommer. Selvom online-uddannelser og afdelingerne i Esbjerg og Tønder viser modstandskraft, vækker et markant dyk i Sønderborg bekymring hos ledelsen.
Mens sommervejret har ramt landet, har spændingen udløst sig for 600 ansøgere, der nu kan se frem til en studieplads hos Syddansk Erhvervsakademi (SEA). Det samlede tal markerer dog en mindre tilbagegang på fire procent sammenlignet med sidste års optag på 623 studerende. Bag tallene gemmer sig en kompleks virkelighed, hvor succeshistorier på nettet og stabilitet i vest kastes i skygge af en dyster udvikling i Sønderborg.
Fordelingen af de nye studerende viser, at 462 er kommet ind via Den Koordinerede Tilmelding (KOT), mens 138 har sikret sig en plads på en af akademiets top-up-uddannelser. Interessant nok er interessen for overbygningsuddannelserne rekordhøj med 261 ansøgninger, men alligevel ender det faktiske optag her tre procent under niveauet fra sidste år.
Rektor ved SEA, Henrik Larsen, maner dog til besindighed og påpeger, at man ikke kan vurdere sommerens optag uden at skele til vinterens resultater. Han forklarer, at et ekstraordinært stort optag i januar på 180 studerende, særligt på uddannelsen til bygningskonstruktør, naturligt smitter af på søgningen her i juli.
Succes på distancen og stabilitet i vest
Hvor de fysiske rammer i nogle byer bliver sværere at fylde, blomstrer de digitale studiemiljøer. SEA’s onlineuddannelser oplever en fremgang og runder nu 226 tilbudte pladser. Succesen skyldes blandt andet genopretningen af holdet for driftsteknolog offshore online samt en markant vækst på finansbachelor-uddannelsen, der er steget fra 60 til 70 pladser.
Også i Esbjerg og Tønder er der grund til tilfredshed. I Esbjerg holder man skruen lige i vandet med et lille plus, og i Tønder er man gået fra fem til otte optagne. Ifølge Henrik Larsen understreger dette behovet for fleksibilitet i uddannelsessystemet.
– Vi har et fornuftigt optag i Esbjerg og Tønder, og vores onlineuddannelser bidrager fortsat væsentligt til det samlede optag. Det viser, at fleksible uddannelsesmuligheder har stor betydning for de studerende, lyder det fra rektoren.
Alvorlig krise i Sønderborg
Kontrasten til succesen online findes i Sønderborg, hvor tallene er decideret nedslående. Her er de 113 studiepladser fra sidste år skåret ned til blot 82 – et fald på 27 procent. Værst ser det ud for de ordinære KOT-uddannelser, hvor næsten hver anden plads er forsvundet i forhold til året før. Den manglende søgning betyder blandt andet, at markedsføringsøkonom-uddannelsen slet ikke bliver oprettet i byen i år.
“Udviklingen i Sønderborg er alvorlig og giver anledning til stor bekymring. Vi skal nu analysere årsagerne grundigt og vurdere, hvad der skal til for at vende udviklingen. Det er afgørende, at der fortsat er attraktive videregående uddannelsesmuligheder i Sønderborg”, konstaterer Henrik Larsen.
Det er dog ikke kun lokale forhold, der spiller ind. Rektoren peger på, at vi ser ind i en tid med mindre ungdomsårgange og en gennemgribende uddannelsesreform, der allerede nu skaber usikkerhed. Når de nuværende top-up-uddannelser udfases fra 2028, søger de unge i højere grad mod de klassiske professionsbachelorer fra start. Samtidig vinder nye tekniske retninger indpas; eksempelvis har 23 ansøgere fået plads på den helt nye uddannelse i cybersikkerhed.
Et opråb til politikerne
Selvom cybersikkerhed og offshore-uddannelserne vinder frem, må SEA desværre konstatere, at flere tekniske flagskibe som energiteknolog og el-installatør ikke kan samle nok studerende til at starte hold denne sommer. Det er en udvikling, der bekymrer rektoren – ikke kun for akademiets skyld, men for hele regionens erhvervsliv.
Henrik Larsen afslutter med en direkte appel til de politiske beslutningstagere om ikke at lade de mindre årgange føre til centralisering i storbyerne “Syd- og Sønderjylland har brug for videregående uddannelser tæt på de unge og de virksomheder, der efterspørger deres kompetencer. Det kræver politiske rammer, som gør det muligt at opretholde stærke og fagligt bæredygtige uddannelsesmiljøer i hele landet.”
Lene Hansen
