Redaktionen
Tønder, den 9. juni 2025 – En ny, opsigtsvækkende rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) afslører, at Danmarks samfundsøkonomi belastes med svimlende 50 milliarder kroner årligt på grund af arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme. Konsekvenserne spænder fra forstuvet håndled og rygproblemer til alvorlige diagnoser som lungekræft og psykiske sygdomme. Men trods de massive omkostninger afviser økonomiminister Stephenie Lohse, efter Grundlovsmødet i Møgeltønder i sidste uge, at Regeringen vil tage nationalt ansvar for at forbedre revalidering og genoptræning.
Økonomiministerens kommentarer til TønderNYT var kontante: “Det er ikke vores bord.” Ifølge Stephenie Lohse er det kommunernes ansvar at varetage revalidering og genoptræning, selvom der foreligger behandlingskoncepter, der potentielt kan spare samfundet for 25 milliarder kroner årligt alene på social- og sundhedssektoren.
RevaFlex: et uudnyttet potentiale til milliardbesparelser og jobskabelse
Søren Malchow, en af hovedudviklerne bag konceptet RevaFlex, peger på det store, uudnyttede potentiale. Han fortæller, at RevaFlex er en gennemprøvet metode, der via superviseringer har vist op til cirka 75% regenerering af funktionsevnetabet hos skaderamte. Ifølge Malchow vil en national implementering af et sådant koncept kunne bringe op mod 100.000 skaderamte tilbage til arbejdsmarkedet. En markant kontrast til ministerens udmelding.
NFA-rapporten: et første indblik i de samlede samfundsøkonomiske omkostninger
NFA’s rapport, der er det første estimat over danske omkostninger ved dårligt arbejdsmiljø, dykker ned i både de direkte og indirekte omkostninger. Professor Kristian Schultz Hansen fra NFA’s forskningsafdeling Arbejdsmiljøøkonomi, som står bag rapporten sammen med et team af forskere, udtaler: “Vores forskning giver et indblik i de samlede samfundsøkonomiske omkostninger, når medarbejdere rammes af en ulykke eller sygdom på grund af arbejdet. Resultaterne giver en idé om potentialet ved at skabe forbedringer af arbejdsmiljøet i Danmark.”
Analysen er baseret på officielle data fra 2019 for anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme og inkluderer estimater for sygdomme som kræft. Omkostningerne omfatter direkte udgifter til sundhedsvæsenet og indirekte omkostninger fra nedsat produktivitet og tabt evne til at klare daglige gøremål. Dertil kommer tab af livskvalitet. “Hvis en medarbejder rammes af sygdom, kan det – særligt hvis der er tale om en kronisk sygdom – få langvarige konsekvenser for produktionen, livskvaliteten og evnen til at klare daglige gøremål,” forklarer Kristian Schultz Hansen.
Sygdomme udgør halvdelen af tilfældene – tabt arbejde koster mest
I den undersøgte periode i 2019 anslås det, at der var 42.635 arbejdsrelaterede ulykker (hvoraf 36 var dødsulykker) og 43.245 arbejdsrelaterede sygdomstilfælde (hvoraf 1.733 førte til dødsfald). De mest almindelige sygdomme var smerter i muskler og led, psykiske lidelser samt kræft- og lungesygdomme. Kristian Schultz Hansen eksemplificerer: “Arbejdsrelaterede sygdomme kan for eksempel være smerter i ryggen efter mange års fysisk arbejde, stress som følge af højt arbejdspres eller lungekræft efter at være udsat for farlige stoffer.”
Når de økonomiske konsekvenser analyseres, står det klart, at indirekte omkostninger – primært nedsat produktivitet i både arbejds- og privatliv – udgør den største byrde på omkring 28 milliarder kroner. Tabt livskvalitet bidrager med knap 18 milliarder kroner, mens direkte sundhedsudgifter udgør lidt over 3 milliarder kroner. “Det er især tabt produktion, der trækker ned, når vi ser på de forskellige parametre,” understreger Kristian Schultz Hansen.
Dansk samfund byrde relativt lav, men potentiale for forbedring
Sammenlignet med andre EU-lande er de samfundsmæssige omkostninger i Danmark (2,1% af BNP) relativt lave. Men forskerne bag rapporten understreger, at beregningerne er baseret på antagelser og kan påvirkes af forskellige faktorer. Joachim Lynggaard Boll, forsknings- og analysechef, påpeger: “Usikkerhederne kan påvirke resultatet både positivt og negativt, og vores resultat er dermed et solidt bud på, hvad omkostningerne ved et dårligt arbejdsmiljø er i Danmark.” Han opfordrer til yderligere forskning for at forfine metoderne og datagrundlaget.
Rapporten medtager udelukkende arbejdsskader og erhvervssygdomme, hvilket betyder, at andre arbejdsmiljøproblemer som lav trivsel, høj personaleomsætning og konflikter – og de deraf afledte omkostninger – ikke er medregnet. Dette indikerer, at de faktiske omkostninger kan være endnu højere. NFA tilbyder en række værktøjer og viden om forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer inden for blandt andet psykisk, ergonomisk og kemisk arbejdsmiljø samt sikkerhed og ulykker.
