Redaktionen
Det er ikke kun de voldsomste ulykker, der sætter sig i psyken hos redningsmandskabet. Hverdagens konstante strøm af mindre, triste hændelser kan i sidste ende gøre ambulanceansatte syge af posttraumatisk stress, dokumenterer ny fynsk forskning.
Arkivfoto anvendt
Svære trafikulykker, uhelbredeligt syge børn og pludselige dødsfald er en uundgåelig del af arbejdslivet, når man rykker ud med udrykning. Selvom ambulancepersonalet er uddannet til at tackle ekstreme situationer med professionel ro, har det psykiske arbejdsmiljø i årevis været under massivt pres.
Nu slår et nyt forskningsstudie fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital (OUH) fast, at det langtfra kun er de store, enkeltstående chok, der skaber varige mén. Den konstante ophobning af mindre voldsomme, men opslidende hændelser kan tilsammen udløse deciderede symptomer på PTSD.
Fagforbundet FOA kalder de nye resultater for en afgørende øjenåbner.
”Nu ligger der endelig forskning på noget, vi og de ansatte har peget på i mange år. Og det bør få alle advarselslamper til at blinke: Det er ikke kun voldsomme hændelser, der giver psykiske belastningsreaktioner og PTSD,” fortæller Thomas Brücker, formand for Service-, Kost-, Teknik- og Beredskabssektoren i FOA.
Et års systematisk kortlægning
Forskerne har gennem et helt år fulgt 251 ambulanceansatte tæt for at kortlægge sammenhængen mellem deres konkrete arbejdsopgaver og graden af traumesymptomer. Konklusionen viser et klart mønster: Når de mere trivielle, men følelsesmæssigt tunge opgaver hober sig op over tid, udgør den samlede sum en alvorlig sundhedsrisiko.
Det har ifølge Thomas Brücker hidtil været et overset problem i arbejdsmiljøet:
”Rigtig mange dagligdagshændelser hos ambulance- og brandfolk er lige så opslidende som de voldsomme. De har bare ikke tidligere udløst noget som helst – hverken erstatning eller forebyggende tiltag. Den dårlige nyhed er, at vores medlemmer udsættes for noget, der gør dem syge. Den gode nyhed er, at vi nu kan dokumentere, at vi kan gøre noget ved det.”
Konkrete faglige greb kan vende udviklingen
I undersøgelsen fremhæver forskerne, at der rent faktisk findes virksomme redskaber til at dæmme op for belastningsskaderne. Hvis arbejdspladserne indfører en mere struktureret opfølgning efter perioder med højt arbejdspres, sikrer reel restitution og etablerer en fast turnus mellem tunge og lettere kørsler, kan personalets mentale helbred beskyttes væsentligt.
Forskningen understreger desuden, at medarbejderne har gode forudsætninger for at hele over tid, såfremt de i perioder skånes for de mest voldsomme oplevelser.
FOA stiller derfor klare krav til arbejdsgiverne om at tage handsken op og omsætte forskningen til faste procedurer.
”Det her studie peger direkte på, at vi skal kigge på både de voldsomme enkeltstående hændelser og dagligdagshændelserne, når vi taler forebyggelse. Vi er nødt til at få arbejdsgiverne på banen og tilbyde årlige screeninger for psykiske belastningsreaktioner, løbende obligatorisk supervision og støtteordninger på arbejdspladsen,” mener Thomas Brücker.
Projektet på OUH er en del af en større indsats for at undersøge psykiske belastningsskader blandt beredskabs- og velfærdspersonale. Samme forskerhold undersøger i øjeblikket forholdene for politibetjente og socialrådgivere, ligesom en nylig bevilling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden baner vej for en tilsvarende undersøgelse af brandfolks arbejdsmiljø.
