Redaktionen
Nyt nationalt forskningssamarbejde på tværs af seks universiteter skal undersøge de langsigtede konsekvenser af PFAS, tungmetaller og andre skadelige stoffer i vores natur og hverdag.
Overskrifter om PFAS i drikkevandet, pesticidrester i grundvandet og ophobning af mikroplast i fødekæden dukker jævnligt op i mediebilledet. Selvom analysemetoderne i dag er mere avancerede end nogensinde før, er der fortsat store huller i den faglige viden om, hvordan den samlede påvirkning fra de mange kemikalier skader mennesker, dyr og planter på langt sigt.
For at løfte den opgave har tolv forskere fra seks danske universiteter etableret et nyt fagligt partnerskab. Samarbejdet skal sikre en mere koordineret og dybdegående forskningsindsats på tværs af landets stærkeste naturvidenskabelige miljøer.
Skal afdække konsekvenser og dæmme op for frygt
Ifølge forskerne handler udfordringen i dag ikke kun om at opdage kemikalierne, men om at vurdere den reelle risiko, stofferne udgør for folkesundheden og miljøet.
”Vi er blevet langt dygtigere til at screene for miljøfarlige stoffer, hvilket betyder, at vi finder flere stoffer, men også at vi kan måle stofferne i langt lavere koncentrationer. Her spiller forskningen en vigtig rolle, både når det gælder om at holde fast i fakta, så vi ikke alle sammen bliver skræmt fra vid og sans, og når det gælder om at undersøge de ukendte konsekvenser, stofferne kan have for vores sundhed og natur,” siger lektor Pedro Carvalho fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.
De miljøfarlige forbindelser omfatter en bred vifte af problematiske stoffer, herunder tungmetaller, medicinrester, opløsningsmidler og svært nedbrydelige fluorstoffer. Netop fordi mange af stofferne nedbrydes ekstremt langsomt i naturen, risikerer de over tid at koncentrere sig i både grundvand, jordbund og levende organismer.
Bred konference skal samle myndigheder og erhvervsliv
Som det første konkrete skridt inviterer det nye forskernetværk til en landsdækkende konference under navnet Environmental Pollutants 2026, der løber af stablen i København den 28. september. Formålet er at bringe universitetsverdenen tættere sammen med offentlige myndigheder og erhvervslivet for at drøfte fælles løsninger og handleplaner.
”Det er ikke et øjeblik for tidligt, at vi samler kræfterne om de miljøfarlige stoffer. De påvirker os på mange forskellige måder og ved at samle viden fra de mange forskellige aktører kan vi bedre ruste os til at håndtere de store udfordringer, de miljøfremmede stoffer repræsenterer både nu og i fremtiden,” påpeger lektor Peter Roslev fra Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.
Artiklen bygger på oplysninger og faglige vurderinger offentliggjort af Aarhus Universitet Technical Sciences.
