Redaktionen
Tønder Kommunes forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider på dele af to arealer ved Agerskov er blevet ophævet. Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer, at kommunen ikke havde dokumenteret et tilstrækkeligt konkret behov for indgrebet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Tønder Kommunes afgørelse fra 9. juli 2025 om at forbyde erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for et boringsnært beskyttelsesområde ved Agerskov.
Forbuddet omfattede dele af to matrikler i nærheden af boringer, som tilhører Agerskov Vandværk. Vandværket leverer ifølge kommunens oplysninger drikkevand til omkring 850 ejendomme, herunder otte større virksomheder.
Afgørelsen blev truffet, efter at det ikke lykkedes Agerskov Vandværk og ejeren af arealerne at indgå en frivillig aftale på rimelige vilkår. Tønder Kommune valgte derfor at benytte miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om påbud eller forbud mod pesticidanvendelse i boringsnære beskyttelsesområder.
I forbindelse med kommunens afgørelse blev der også truffet beslutning om en erstatning på 240.000 kroner for de værdiforringelser og ulemper, som restriktionen kunne medføre.
Ejeren klagede over manglende dokumentation
Ejendommens ejer klagede den 5. august 2025 over kommunens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren var repræsenteret af en advokat og fremsendte senere supplerende bemærkninger til sagen.
Et centralt punkt i klagen var, at kommunen efter ejerens opfattelse ikke havde påvist en konkret risiko for, at pesticider fra arealerne kunne påvirke drikkevandet i de pågældende boringer.
Klageren gjorde blandt andet gældende, at der ikke var fundet pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i boringerne. Der blev også henvist til, at boringerne ifølge klagen var beskyttet af lerlag, og at området ligger på et højdedrag, hvor vandets naturlige bevægelse efter ejerens opfattelse mindsker risikoen for, at overfladevand trænger ned til boringerne.
Ejeren mente derfor, at kommunens beslutning i høj grad byggede på generelle antagelser om mulig sprækkedannelse i lerlagene og ikke på en konkret sammenhæng mellem dyrkningen af arealerne og kvaliteten af grundvandet.
Kommunen pegede på sårbart grundvand
Tønder Kommune fastholdt i sagen, at der var behov for at beskytte drikkevandet. Kommunen henviste blandt andet til boringernes betydning for den lokale vandforsyning, den relativt korte transporttid for grundvandet og de geologiske forhold omkring boringerne.
Kommunens vurdering var, at der kunne ske grundvandsdannelse inden for boringernes nærområde. Samtidig vurderede kommunen, at drikkevandsmagasinet ikke havde en tilstrækkelig naturlig beskyttelse.
Kommunen lagde blandt andet vægt på, at der samlet var observeret omkring 30 meter moræneler over drikkevandsmagasinet ved boringerne. Ifølge kommunens vurdering bestod lerlagene dog af lag med varierende tykkelse og var ikke nødvendigvis sammenhængende. Sprækker i moræneleret kunne derfor efter kommunens opfattelse muligvis føre forurenende stoffer hurtigere ned mod grundvandsmagasinet.
Tønder Kommune fremhævede desuden, at indvindingen fra boringerne kan sænke grundvandsspejlet omkring dem. Det kan ifølge kommunens vurdering medføre øget grundvandsdannelse og hurtigere transport af eventuelle forurenende stoffer.
Kommunen oplyste samtidig, at der var konstateret forhøjede nitratværdier i drikkevandet fra flere boringer i nærområdet ved Agerskov Vandværk. Det gjaldt blandt andet to andre boringer, som blev nævnt i kommunens bemærkninger til klagesagen.
Klagenævnet opstiller tre krav
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer i afgørelsen, at et pesticidforbud ikke alene kan begrundes med, at et areal ligger inden for et boringsnært beskyttelsesområde.
Der skal ifølge nævnet være et konkret behov for en beskyttelsesindsats mod risikoen for forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Nævnet understreger samtidig, at selv en begrænset risiko efter omstændighederne kan være tilstrækkelig. Det er ikke nødvendigt, at kommunen kan foretage helt detaljerede tekniske beregninger i alle tilfælde.
Kommunen skal dog have inddraget de konkrete geologiske og hydrologiske forhold i vurderingen. I praksis betyder det, at tre forhold skal være opfyldt, før kommunen kan udstede et forbud.
Der skal for det første være grundvandsdannelse inden for det boringsnære beskyttelsesområde. For det andet skal der være en nedadrettet bevægelse af grundvandet. For det tredje skal vandets strømningsretning vise, at det vand, der siver ned inden for området, faktisk bevæger sig hen mod den konkrete boring og dens filter.
Grundvandsoplandet ligger omkring 500 meter væk
I den konkrete sag tog klagenævnet blandt andet udgangspunkt i bilag 11 E til grundvandsmodellen for Bevtoft-Hovslund-kortlægningsområdet.
Af materialet fremgår det, at det nærmeste grundvandsdannende opland til de to boringer ligger omkring 500 meter fra de boringsnære beskyttelsesområder, som forbuddet omfattede. Samtidig er sandsynligheden for, at det grundvandsdannende opland findes på størstedelen af det pågældende område, angivet til at være mindre end 20 procent.
Klagenævnet vurderer på den baggrund, at det grundvandsdannende opland og de arealer, som pesticidforbuddet omfattede, ikke falder sammen.
Det betyder ifølge nævnets vurdering, at det ikke er sandsynligt, at pesticider, der anvendes på overfladen inden for de pågældende områder, vil kunne trænge ned og ende i filtrene i Agerskov Vandværks boringer.
Kommunens afgørelse havde ikke tilstrækkeligt grundlag
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger konkluderer Miljø- og Fødevareklagenævnet, at kravet om grundvandsdannelse inden for de berørte beskyttelsesområder ikke er opfyldt.
Nævnet har i vurderingen også taget hensyn til de geologiske og hydrologiske forhold, herunder tykkelsen og kompleksiteten af lerlagene. Disse forhold ændrer imidlertid ikke nævnets konklusion om, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå en konkret risiko for, at pesticider fra arealerne kan forurene boringerne.
Afgørelsen betyder dermed ikke, at klagenævnet generelt afviser behovet for at beskytte drikkevandsressourcer mod pesticider. Den betyder, at beskyttelsesbehovet i denne konkrete sag ikke var dokumenteret på en måde, der kunne begrunde et forbud efter miljøbeskyttelsesloven.
Klagenævnet tog alene stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der var et tilstrækkeligt konkret behov for en indsats mod pesticider i de pågældende boringsnære beskyttelsesområder. Nævnet behandlede ikke alle øvrige klagepunkter, som ejeren havde rejst.
Afgørelsen kan ikke ankes administrativt
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig inden for det administrative klagesystem. Det indbetalte klagegebyr skal tilbagebetales.
En eventuel retssag om afgørelsen skal ifølge nævnets afgørelse anlægges inden seks måneder. Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1.
