Redaktionen
Den grønne omstilling må ikke ske på bekostning af et helt lokalområde
Den grønne omstilling er blevet en af vor tids største politiske dagsordener. Den påvirker energipolitik, transport, boligpolitik, industri og i stigende grad også dansk landbrug.
Men jo større og mere gennemgribende forandringer politikerne på Christiansborg beslutter, desto større er også behovet for at stille de kritiske spørgsmål.
For hvad sker der med et område som Tønder Kommune, hvis de politiske beslutninger, der træffes på Christiansborg og i Bruxelles, ændrer grundlaget for et af kommunens vigtigste erhverv?
Det er et spørgsmål, der fortjener langt mere opmærksomhed.
Dobbeltmoralen i debatten om VE-projekter og landbrug
Samtidig afslører debatten et markant og problematisk modsætningsforhold.
På den ene side hyldes den grønne omstilling, og der stilles beredvilligt op til flere og større vedvarende energiprojekter (VE) med solceller og vindmøller. Men når regeringen og aftaleparterne så strammer grebet om landbruget – officielt med det formål at redde havmiljøet og vandmiljøet omkring os – lyder der højlydte protester over, at erhvervet lægges i graven.
Her klinger kritikken hurtigt af dobbeltmoral. Man kan ikke på den ene side omfavne og promovere den grønne VE-omstilling, hvor en del landmænd tjener gode penge på at lægge jord til solcelleparker og møller, for så i næste nu at råbe vagt i gevær, når den selvsamme grønne dagsorden rammer fødevareproduktionen via skærpede gødningskrav, braklægning og udtagning af produktionsjord. Hvis man vil den grønne retning, må man også turde forholde sig ærligt til hele regningen – uden at skifte holdning alt efter, hvor tilskuddene eller restriktionerne lander.
Landbruget er langt mere end landmanden
Når der tales om reduktion af landbrugsproduktion, handler debatten ofte om hektarer, ton CO₂ og klimamål.
Men bag tallene findes et helt erhvervssystem.
Landbruget er ikke kun den enkelte landmand og traktoren på marken. Det er også arbejdspladser hos maskinhandlere, smede, mekanikere, chauffører, entreprenører og håndværkere. Det er foderstoffer, transport, biogas, mejerier, slagterier og en lang række andre virksomheder.
Derfor er det ikke nok at diskutere, hvor mange hektarer der skal tages ud af drift, eller hvor meget husdyrproduktionen skal reduceres.
Der må også stilles et andet spørgsmål: Hvad bliver konsekvenserne for de arbejdspladser og virksomheder, der lever af – eller sammen med – landbruget?
Hvad sker der, hvis produktionen falder?
Der er i den lokale debat blevet rejst bekymring for konsekvenserne af en betydelig reduktion af landbrugsproduktionen.
Hvis dyrkningen af melkartofler reduceres eller på sigt ophører, rammer det direkte ned i et af lokalområdets mest vitale produktionsanlæg: kartoffelmelsfabrikken i Toftlund. Her er der gennem de seneste år investeret mange millioner kroner i udbygning og modernisering, og fabrikken udgør en af de helt store og afgørende arbejdspladser i byen med omkring 50 ansatte. Dertil skal lægges en lang række vognmænd og chauffører, der i kampagnen uafbrudt fragter tonsvis af kartofler fra markerne til fabrikken.
Hvis kartoffelmelsfabrikken mister sit råvaregrundlag, vil det være en katastrofe for et lokalsamfund som Toftlund by, hvis så mange ansatte og tilknyttede vognmænd pludselig står uden arbejde og indtægt.
Det samme gælder mælkeproduktionen. Hvis færre landmænd vælger eller har mulighed for at fortsætte med malkekvæg, vil det alt andet lige kunne betyde mindre råvaregrundlag for mejerierne. Færre kvæg betyder samtidig færre dyr til slagterierne.
Hvis svineproduktionen reduceres, vil der tilsvarende være færre svin til de danske slagterier. Hvad betyder det eksempelvis for arbejdspladserne ved slagteriet i Skærbæk og de virksomheder, der er afhængige af produktionen?
Følgevirkningerne skal også regnes med
Når husdyrholdet reduceres, ændrer det ikke kun forholdene på den enkelte landbrugsbedrift.
Mindre husdyrhold kan betyde mindre husdyrgødning og dermed ændrede forudsætninger for den del af biogasproduktionen, der er baseret på husdyrgødning.
Færre dyr betyder også et mindre behov for foder. Det kan få betydning for foderstofvirksomheder, herunder lokale virksomheder i og omkring Skærbæk. Det kan påvirke transporten, maskinforretninger, værksteder og en lang række andre følgeerhverv.
Hvis landbrugsarealer samtidig tages ud af produktion, vil det kunne påvirke den samlede produktion af blandt andet korn, raps og halm.
Det betyder ikke nødvendigvis, at alle konsekvenserne bliver, som nogle frygter, men det betyder, at konsekvenserne skal undersøges grundigt, før beslutningerne er så langt fremme, at der ikke længere er mulighed for at rette op.
Filantropiske fonde forvrider billedet for de unge
Samtidig ser vi en voksende tendens til, at store internationale og filantropiske fonde – herunder initiativer som Bloomberg Youth Climate Action Fund – går ind med massive bevillinger og sætter et markant aftryk på dagsordenen.
Når eksterne fonde pumper millioner ind i målrettede ungdomsinitiativer, er de med til at forskyde klimaretningen og debattens fokus. Problemet opstår, når de unge påvirkes ensidigt uden at få den reelle, helhedsorienterede sammenhæng med: Hvad er op, og hvad er ned i virkelighedens produktionsdanmark? Hvor kommer arbejdspladserne, maden og skatteindtægterne fra, når regnestykket skal gå op i praksis?
Klimabevidsthed blandt unge er positivt, men når filantropiske midler skaber en forenklet virkelighedsfjern fortælling, risikerer vi at overse de komplekse lokale sammenhænge, som samfund som Tønder er bygget på.
Hvor bliver arbejdspladserne af?
Landbruget er ikke bare landmanden på traktoren. Det er også chaufføren, håndværkeren, smeden, mekanikeren, maskinhandleren, foderstofvirksomheden, biogasproducenten, transportvirksomheden, slagteriet og mejeriet.
Hvad sker der med alle disse arbejdspladser, når grundlaget for produktionen reduceres? Det spørgsmål kan ikke blot besvares med henvisning til, at der kommer en grøn omstilling. For hvilke nye arbejdspladser kommer i stedet, og hvor kommer de til at ligge?
Tønder Kommune kan ikke undvære arbejdspladser
Hvis et område mister arbejdspladser, risikerer det også at miste borgere. Når borgere flytter, påvirker det skoler, butikker, foreninger og det økonomiske grundlag for den kommunale service.
Det er en udvikling, som bør tages alvorligt i Tønder Kommune. Derfor bør politikerne på Christiansborg ikke alene se på nationale klimamål og samlede danske CO₂-regnskaber. De bør også se på, hvad deres beslutninger konkret betyder for de områder, hvor produktionen og arbejdspladserne befinder sig.
For hvad sker der, hvis vi reducerer et af de erhverv, der skaber grundlaget for en stor del af aktiviteten i kommunen – uden at have en troværdig plan for, hvad der skal komme i stedet?
Hvem har ansvaret for den samlede analyse?
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke alene, om Danmark skal reducere sin klimabelastning. Det afgørende spørgsmål er også, hvordan det skal ske, og hvem der har ansvaret for at se på de samlede konsekvenser for kommuner som Tønder.
Der mangler en samlet analyse af konsekvenserne for arbejdspladser, følgeerhverv, virksomheder, kommunens skattegrundlag, bosætning, lokale servicefunktioner, uddannelsesmuligheder og lokalsamfund. Det er spørgsmål, der bør besvares, før konsekvenserne rammer.
Christiansborg må tage ansvaret
TønderNYT mener ikke, at kritik af konkrete klimaregler eller landbrugspolitiske tiltag er det samme som at være imod klimaindsats. Tværtimod.
Jo større beslutninger politikerne på Christiansborg træffer, jo større krav bør der stilles til dokumentation, åbenhed og konsekvensberegninger. Den grønne omstilling må ikke reduceres til regneark, nationale målsætninger og flotte politiske overskrifter.
Der skal også være svar til de mennesker, der risikerer at miste deres arbejdsplads, til virksomhederne og til de lokalsamfund, der risikerer at miste deres økonomiske grundlag.
En grøn omstilling kræver også en plan
Danmark kan ikke føre en ansvarlig klimapolitik ved alene at se på, hvad der skal lukkes ned, reduceres eller omlægges. Der skal også ses på, hvad der skal bygges op.
Hvis landbrugsproduktionen og de tilhørende følgeerhverv i et område reduceres betydeligt, må politikerne på Christiansborg kunne svare på, hvor de nye arbejdspladser skal komme fra. Hvilke virksomheder skal erstatte dem, der mister deres eksistensgrundlag? Hvilke arbejdspladser skal sikre, at unge og familier fortsat vælger at bo i Tønder Kommune? Og hvordan skal kommunens økonomi hænge sammen, hvis skattegrundlaget svækkes?
Den grønne omstilling må ikke blive en proces, hvor konsekvenserne for landdistrikterne først opdages, når arbejdspladserne allerede er forsvundet. Hvis Tønder Kommune skal være en levende kommune også i fremtiden, kræver det en klar plan for arbejdspladserne, erhvervslivet og bosætningen.
Det er den debat, politikerne på Christiansborg skylder borgerne i Tønder Kommune at tage – før konsekvenserne bliver uoprettelige.
