Redaktionen
Kampen om rejefiskeriet i Vadehavet er i færd med at udvikle sig til en principiel sag om retssikkerhed og respekt for lokalsamfundet. I Tønder Erhvervsråd ser man med voksende bekymring på, hvordan et traditionsrigt erhverv risikerer at blive kvalt i restriktioner, uden at de menneskelige og økonomiske konsekvenser bliver vurderet seriøst.
Sagen handler om de begrænsninger, fiskerne på Rømø møder på grund af sikkerhedshensyn og naturbeskyttelse. Selvom erhvervsrådet anerkender, at både natur og sikkerhed skal prioriteres højt, advares der kraftigt mod at træffe vidtrækkende beslutninger på et uoplyst eller forældet grundlag. Det er ikke rimeligt at forvente, at fiskere med millioner investeret i fartøjer og udstyr blot kan afvikle deres livsværk fra den ene dag til den anden.
En ulige kamp mod systemet
Ifølge Tønder Erhvervsråd opleves den nuværende proces som værende ude af balance. Når små lokale virksomheder står over for store organisationer og myndigheder med omfattende juridiske og kommunikative kræfter, risikerer dialogen at blive ensidig. Der efterlyses derfor en langt mere gennemsigtig proces, hvor fiskerne føler sig hørt og respekteret.
Det er afgørende, at man går ind ad fordøren og tager samtalen med dem, det hele drejer sig om, før myndighedsapparatet ruller. Fiskerne efterspørger hverken særbehandling eller straffritagelse, men derimod en fair chance for at få efterprøvet, om de nuværende restriktioner overhovedet er proportionelle med virkeligheden på havbunden.
Identitet og kultur kan ikke måles i tal
Erhvervsdirektør i Tønder Erhvervsråd, Peter Engel-Andreasen, peger på, at man begår en fejl, hvis man alene måler rejefiskeriets værdi på antallet af ansatte. Han drager en sammenligning med restaurationsbranchen i storbyerne for at illustrere forskellen. Hvis en restaurant lukker i en større by, finder personalet hurtigt nyt arbejde, og lokalerne overtages af et nyt koncept. Sådan fungerer det ikke på Rømø Havn.
“Rejefiskerne på Rømø beder ikke om særbehandling. De beder om en fair behandling, klare svar og en reel vurdering af, om de restriktioner, der nu håndhæves, fortsat er nødvendige og rimelige,” siger Peter Engel-Andreasen i den udsendte pressemeddelelse fra Tønder Erhvervsråd
Når et skib bindes til kajen permanent, forsvinder der ikke bare en arbejdsplads. Der forsvinder generationers opsamlet viden, maritime følgeerhverv og en væsentlig del af Rømøs unikke identitet og havnestemning, som også er fundamentet for øens turisme.
Behov for “voksne i rummet”
Erhvervsrådet understreger, at den offentlige debat ikke må ende som en konkurrence i, hvem der har de skarpeste medierådgivere eller flest jurister på lønningslisten. En fisker skal vurderes på den virkelighed, han står i, og ikke på sin evne til at formulere sig i et tv-studie over for professionelle stemmer.
Der efterlyses nu en saglig og respektfuld dialog, hvor naturhensyn og erhvervsliv ikke pr. automatik gøres til hinandens fjender. For når alt kommer til alt, er rejefiskeriet på Rømø ikke blot en parentes i dansk erhvervsliv – det er en uundværlig del af øens historie og økonomiske fundament, som samfundet ikke har råd til at lade forsvinde i en tåge af uklare regler.
