Redaktionen
Presset på dansk kystfiskeri tager til, og det er nu ikke længere kun rejefiskerne ved Vadehavet, der kæmper for deres erhverv og retten til at fiske. Nu er turen også kommet til ålefiskerne, som må se deres livsværk voldsomt begrænset. Et flertal i Folketinget har besluttet, at danske erhvervsfiskere maksimalt må lande 40 tons ål i 2026 – en historisk lav kvote og en dramatisk reduktion i forhold til tidligere; til sammenligning blev der landet 470 tons så sent som i 2009.
Bag beslutningen står regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Aftalen er en direkte opfølgning på den store fiskeriaftale fra 2025, hvor målet var at sikre ålens overlevelse og samtidig efterleve EU-krav om indsamling af data. For at give bestanden yderligere ilt prioriteres der fem millioner kroner til udsætning af ål i 2027. Desuden vil politikerne undersøge muligheden for at restaurere vandløb og forbedre ålens naturlige levesteder.
Kritisk trussel kræver handling
Ålen er i dag opført som en rødlistet art, hvilket betyder, at den er i alvorlig fare for at uddø helt. Denne virkelighed har været den drivende kraft bag de nye restriktioner, selvom det rammer et århundredegammelt erhverv hårdt.
– Ålen er kritisk truet, og det kræver, at vi politisk gør en indsats for at beskytte den. Vi er landet på et kompromis, der sikrer solide data om ålen samtidig med, at vi laver en markant reduktion i fiskeriet her og nu, udtaler miljøminister Maria Reumert Gjerding.
Hun peger desuden på, at man arbejder på at omstille erhvervet til et såkaldt monitoreringsfiskeri. Her er tanken, at fiskerne kan opretholde en indtægt ved at fange ål til videnskabelige formål, hvorefter fiskene genudsættes.
Færre fiskere får tilladelse
Den nye kvote på 40 tons bliver fordelt som individuelle kvoter til de fiskere, der er mest afhængige af ålefiskeriet. Det betyder dog også, at adgangen til at fiske ål bliver strammet væsentligt. Som udgangspunkt vil fiskere, der i gennemsnit har landet mindre end 150 kg om året i perioden 2021-2025, ikke få tildelt en kvote.
Samtidig indføres der et totalforbud mod rekreativt ålefiskeri. Hvor det tidligere kun var forbudt for lyst- og fritidsfiskere at fange ål i saltvand, udvides forbuddet nu til også at gælde i ferskvand. Dette forventes at træde i kraft fra august 2026. Ved at begrænse antallet af fiskere og den samlede mængde, håber myndighederne også at kunne styrke kontrollen med fiskeriet og sikre, at reglerne bliver overholdt.
Fremtidens fiskeri i støbeskeen
Selvom restriktionerne er hårde, understreger det politiske flertal, at man fortsat ønsker at bevare det skånsomme erhvervsfiskeri, der benytter ruser og bundgarn, som ikke skader havbunden. Der er derfor igangsat et arbejde med en helhedsplan, der skal sikre en bæredygtig ålebestand, som på sigt igen kan danne grundlag for erhvervsmæssig udnyttelse.
For de fiskere, der rammes økonomisk af de nye regler og EU’s tvungne lukkeperioder, er der afsat midler til en støtteordning, der skal dække det forventede indkomsttab i 2026. Fra 2027 vil man desuden undersøge muligheden for kompensation til de fiskere, der helt ønsker at forlade erhvervet.
