Redaktionen
Sagen om det truede rejefiskeri ved Rømø er ikke længere kun en lokal konflikt i Vadehavet. I de seneste uger er sagen for alvor rykket ind på Christiansborg, hvor flere folketingspolitikere nu kræver svar fra regeringen om grundlaget for det forbud, der i praksis har lukket store dele af fiskeriet vest for Rømø.
Samtidig er frustrationen blandt fiskerne og deres familier voksende. De oplever, at et erhverv, som har eksisteret i generationer uden kendte problemer med miner eller ammunition, nu risikerer at blive afviklet på baggrund af en gammel bekendtgørelse.
Karina Adsbøl var den eneste folketingspolitiker på dæmningen
Da flere hundrede mennesker fredag samledes på Rømødæmningen for at vise deres støtte til rejefiskerne, var der kun ét folketingsmedlem blandt deltagerne, efter de oplysninger som TønderNYT har modtaget. Dog var Rune Bønnelykke (DF) med til møde på Rømø havn fredag formiddag.
Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne havde taget turen til Rømø for personligt at bakke op om fiskerne og deres familier.
Samtidig er det også Karina Adsbøl, som har været blandt de mest aktive politikere i sagen på Christiansborg.
Hun har stillet flere §20-spørgsmål til ministeren og ønsker blandt andet svar på, hvorfor et fiskeri, der har eksisteret i årtier, pludselig bliver stoppet med henvisning til miner fra Anden Verdenskrig.
Et af hendes spørgsmål lyder direkte, om ministeren mener, at rejefiskeriet på Rømø skal ophøre, når Danmark officielt blev erklæret minefrit i 2012.
Hun har også bedt ministeren redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at sikre, at fiskeriet kan genoptages.
Moderaterne vil have forklaring på forbuddet
Også Moderaternes Charlotte Bagge Hansen har engageret sig i sagen.
I et opslag på sociale medier lægger hun ikke skjul på sin undren over forløbet. “Et par søndagstanker om hesterejer og naziminer. Hvis du synes, det allerede lyder skørt, så har du helt ret,” skriver hun.
Hun fortæller, at hun har kontaktet ministre i regeringen for at få klarlagt baggrunden for forbuddet. “Jeg synes altså, det udefra ligner en gammel bekendtgørelse, nogen har støvet af for at få forbudt noget fiskeri, de ikke kan lide. Men fiskerne har altså været i gang i 60 år uden nogen som helst problemer.”
Hun understreger samtidig, at hvis der ikke findes et sagligt grundlag for forbuddet, bør fiskeriet genoptages.
Debatten har samtidig fået flere lokale borgere til at stille spørgsmål ved myndighedernes håndtering af den påståede minefare.
Britta Hellesøe, hvis søn er blandt rejefiskerne på Rømø, undrer sig over, at fiskerne er blevet afskåret fra at arbejde i området, mens tusindvis af turister fortsat færdes på strandene inden for det samme område.
I en kommentar til Charlotte Bagge Hansens opslag skriver hun: “Kære Charlotte. Fantastisk, at du vil kæmpe, og komme et lille unikt erhverv til hjælp. TAK for det.”
Hun peger samtidig på noget, som mange lokale ifølge hende har svært ved at forstå. “En lille detalje vi lokale undrer os meget over. Det af Beredskabsstyrelsen fremsendte kort og tilhørende koordinater over det nedlukkede mineområde tilsiger, at Lakolk Strand og dele af Sønderstrand også burde være nedlukket.”
Ifølge Britta Hellesøe har tusindvis af besøgende fortsat haft adgang til strandene, selv om fiskerne er blevet mødt med et forbud.
“Men her færdes over tre uger efter forbud mod fiskeriet stadig tusindvis af mennesker. Ingen skiltning om minefare.” og fortsætter med at fortælle, at lokale borgere for mere end to uger siden gjorde Friluftsrådet opmærksom på problemstillingen.
“Trods det, at vi for over to uger siden har gjort Friluftsrådet opmærksom på minefaren ifølge Beredskabsstyrelsen, hænger Blå Flag stadig på strandene som et tegn på, at det er et godt og sikkert sted at være.”
Netop dette spørgsmål går igen blandt mange af fiskernes støtter: Hvis området vurderes så farligt, at et erhverv med årtiers aktivitet må stoppe øjeblikkeligt, hvorfor er der så fortsat fri adgang for turister, strandgæster, ryttere, kitebuggy-kørere og de mange sommerhusgæster, som hver dag besøger strandene på Rømø?
Spørgsmålet er endnu ikke blevet besvaret af de ansvarlige myndigheder, men det er med til at øge presset på regeringen og Beredskabsstyrelsen for at fremlægge den dokumentation, der ligger til grund for beslutningen om at lukke fiskeriet.
Venstre-politiker går offentligt ind i sagen
Venstres folketingsmedlem Anni Matthiesen har også offentligt erklæret sin støtte til fiskerne.
I forbindelse med demonstrationen på Rømødæmningen sendte hun en hilsen til deltagerne via sociale medier.
- “Rejefiskeriet har altså en meget stor betydning for disse mennesker og for Rømø Havn, ja for hele Rømø og dermed jo for Tønder Kommune,” skrev hun.
Hun peger på, at omkring otte kuttere med tilhørende besætninger og følgeerhverv er direkte afhængige af fiskeriet.
Anni Matthiesen stiller samtidig spørgsmål ved, at en bekendtgørelse, som har eksisteret i mange år uden at blive håndhævet, nu pludselig bruges som grundlag for at stoppe fiskeriet.
- “Bekendtgørelsen taler om faren for at miner og bomber fra anden verdenskrig og at de kan eksplodere og skade fiskerne. Det er dog aldrig sket. Og Danmark blev i øvrigt erklæret minefrit område i 2012.”
Hun retter desuden en skarp kritik mod Danmarks Naturfredningsforening, som har været med til at bringe bekendtgørelsen frem i debatten.
Selvom Anni Matthiesen har markeret sig offentligt i sagen, viser en gennemgang af Folketingets hjemmeside, at hun endnu ikke har stillet spørgsmål til ministeren om sagen.
Dansk Folkeparti kræver dokumentation
Dansk Folkepartis Rune Bønnelykke har ligeledes engageret sig i sagen.
Han har stillet spørgsmål til ministeren om den dokumentation, der ligger til grund for lukningen af fiskeområderne ved Rømø.
Blandt andet ønsker han oplyst, hvornår områderne sidst er blevet undersøgt, af hvilke myndigheder og med hvilke resultater.
Samtidig spørger han, om ministeren vil tage initiativ til nye undersøgelser, hvis der ikke kan fremlægges nyere dokumentation for en reel risiko.
Besøg på Rømø Havn gjorde indtryk
Dansk Folkepartis Rune Bønnelykke har ikke kun rejst sagen i Folketinget. Han har også været på Rømø Havn for personligt at møde fiskerne og høre om konsekvenserne af det pludselige stop for fiskeriet.
Besøget gjorde ifølge politikeren et stort indtryk. “Jeg mødte unge fiskere, som netop har underskrevet købsbeviset på deres drømmekutter. De har investeret deres opsparing, taget en stor risiko og satset på en fremtid i fiskeriet. Nu står de i en situation, hvor de ikke engang ved, om de kan komme ud at fiske,” skriver han.
Ifølge Rune Bønnelykke rammer konsekvenserne langt bredere end de fiskere, der sejler ud fra havnen.
Han fortæller, at han også talte med den lokale forarbejdningsvirksomhed, som allerede mærker følgerne af den manglende adgang til råvarer. “Når fiskerne ikke kan lande deres fangster, rammer det ikke kun dem på havet, men også arbejdspladserne på land. Det er hele lokalsamfundet, der mærker konsekvenserne.”
Politikeren peger samtidig på, at mange lokale har svært ved at forstå proportionaliteten mellem risikoen og konsekvenserne. “Mange oplever, at situationen er opstået på baggrund af en vurdering fra ministeren samt fra Beredskabsstyrelsen, som virker ude af proportioner med virkeligheden. Konsekvenserne er enorme, mens grundlaget for beslutningerne fortsat diskuteres.”
Rune Bønnelykke kobler desuden sagen sammen med regeringens løfter om at styrke landdistrikterne. “Under valgkampen lovede regeringen at holde hånden under landdistrikterne. Men hvad er det værd, hvis man samtidig træffer beslutninger, der lukker fiskeri ned, presser små havne, truer lokale virksomheder og skaber usikkerhed for familier, der lever af erhvervet?”
Han mener, at sagen fra Rømø er blevet et eksempel på den frustration, mange oplever i yderområderne “Rømø Havn er langt fra det eneste sted, der mærker presset. Listen over udfordringer for landdistrikterne er lang, og mange føler sig svigtet. Derfor er det svært ikke at stille spørgsmålet: Er det her ikke et løftebrud?”
Afslutningsvis efterlyser han en løsning baseret på dokumentation og sund fornuft.”Vi har brug for løsninger, der bygger på fakta, sund fornuft og respekt for de mennesker, der hver dag skaber arbejdspladser og liv i vores kystsamfund. Hvis vi mener det alvorligt, når vi taler om at udvikle og bevare landdistrikterne, så skal vi også handle derefter.”
Danmarksdemokraterne: Et helt erhverv er truet
Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne har sammen med Karina Adsbøl rejst sagen over for ministeren. “Vi skal have det her ændret. Virker lidt til blot at være endnu en skjult måde at genere fiskeriet på,” har han udtalt.
Partiet ønsker blandt andet svar på, om ministeren finder det rimeligt, at et helt erhverv risikerer at blive afviklet på baggrund af regler, der bygger på risikoen for miner og ammunition fra Anden Verdenskrig.
Fiskerne afviser kritikken af deres fiskeri
Samtidig fortsætter diskussionen om selve fiskerimetoden.
Redaktøren på TønderNYT har talt med Frederik Schramm, søn af fiskeriforeningens formand Pau Schramm.
Ifølge Frederik Schramm er der blevet tegnet et misvisende billede af fiskeriet ved Rømø.
Han fortæller blandt andet, at Danmarks Naturfredningsforening har anvendt billeder og beskrivelser af svenske rejekuttere, som er betydeligt større end de fartøjer, der bruges ved Rømø.
Han peger også på, at fiskerne gennem generationer har arbejdet målrettet med at gøre fiskeriet mere skånsomt.
Allerede i begyndelsen af 1970’erne var Pau Schramms far og bedstefar med til at udvikle et fiskeri baseret på mindre fartøjer og mere skånsomme metoder. De nuværende kuttere er resultatet af denne udvikling.
Ifølge Frederik Schramm er der også stor forskel på de redskaber, som omtales i debatten, og dem der faktisk anvendes ved Rømø. Fiskerne benytter net, hvor småfisk og uønsket bifangst i vid udstrækning slipper ud igen, før de ender i fangstposen.
Derudover foregår fiskeriet med korte træk på omkring 15 minutter ad gangen, hvor fartøjerne driver med strømmen. Fiskerne mener derfor ikke, at metoden skader havbunden på den måde, som nogle kritikere hævder.
Fiskeriet er desuden MSC-certificeret og lever op til en række krav om bæredygtighed og skånsom fangst.
Ingen spørgsmål fra rød blok
Et bemærkelsesværdigt træk ved sagen er, at samtlige spørgsmål i Folketinget indtil videre kommer fra partier i blå blok.
Der er endnu ikke registreret spørgsmål fra folketingsmedlemmer i rød blok om rejefiskeriets fremtid ved Rømø.
Mens fiskerne fortsat ligger stille i havn, vokser presset derfor på regeringen for at fremlægge dokumentation for beslutningen og forklare, hvorfor et fiskeri, der har eksisteret i generationer uden kendte problemer med miner, nu er blevet stoppet.
For fiskerne på Rømø handler sagen ikke blot om hesterejer. Den handler om arbejdspladser, familier, kulturhistorie og fremtiden for et af Vadehavsområdets mest traditionsrige erhverv.
