Dansk Folkeparti vil oprette særligt grænsepoliti

Dansk Folkepartis folketingsgruppe er i disse dage samlet til sommergruppemøde i Hjerting ved Esbjerg. På et pressemøde mandag fremlagde Peter Kofoed partiets ønske om at etablere et selvstændigt dansk grænsepoliti.

Forslaget kommer på baggrund af DF’s kritik af kontrollen ved EU’s ydre grænser. I et videoklip på sin Facebook-profil siger Peter Kofoed, at EU gennem de seneste 25 år ikke har formået at sikre en tilstrækkelig grænsekontrol.

Over for TV SYD har han uddybet, at en ny enhed skal sammensættes af dele af politiet, Toldstyrelsen og Danmarks Fængsler. Tanken er, at enheden skal have grænsebevogtning som sit særlige arbejdsområde.

DFU-profil retter kritik mod borgmesteren

Udmeldingen har fået Mads-Magnus Dam, formand for Dansk Folkepartis Ungdom og medlem af Tønder Kommunalbestyrelse, til at kritisere borgmester Jørgen Popp Petersen.

Ifølge Mads-Magnus Dam har borgmesteren givet udtryk for, at han ikke deler Dansk Folkepartis bekymring over migrationen til Europa. Det undrer DFU-formanden, særligt fordi Tønder Kommune ligger ved grænsen til Tyskland.

“Jeg forstår ærligt talt ikke, hvordan man som borgmester i Danmarks største grænsekommune kan se udviklingen i Europa uden at blive bekymret,” siger Mads-Magnus Dam.

Han mener, at grænsekontrol skal have højere prioritet end den frie bevægelighed i Europa. Efter hans vurdering kan åbne grænser kun fungere, hvis myndighederne har kontrol med, hvem der rejser ind i EU og krydser de nationale grænser.

“Schengen er ikke et mål i sig selv. Tryghed, sikkerhed og kontrollen med, hvem der kommer til vores kontinent, er vigtigere,” siger han.

Ønsker samarbejde med Tyskland

Mads-Magnus Dam understreger, at han ønsker et tæt samarbejde med Tyskland og de øvrige nabolande. Han mener dog ikke, at åbne grænser må prioriteres over hensynet til danskernes sikkerhed og muligheden for at fastholde det danske samfund, som det kendes i dag.

Han kalder det “hovedløst”, hvis borgmesteren slet ikke ser migrationen som en bekymring.

  • Related Posts

    300 frivillige samles i aften i Marskhallen for at blive fejret

    TØNDER: I dag fredag den 25. september er frivillige fra Tønder Kommune inviteret til Frivillig Fredag i Marskhallen i Højer. Der er plads til 300 gæster, som kan se frem…

    Nu efterlyses en lokal ildsjæl, som kan blive modtageren af årets Handicappris

    TØNDER: Rundt omkring i hele Tønder Kommune findes der borgere, foreninger og arbejdspladser, som hver dag yder en ekstraordinær indsats for at skabe ligeværdige vilkår og stærke fællesskaber for mennesker…

    Fik du læst disse artikler?

    300 frivillige samles i aften i Marskhallen for at blive fejret

    300 frivillige samles i aften i Marskhallen for at blive fejret

    To sønderjyske kommuner blandt dem med lavest andel pædagoger alene på stuen

    To sønderjyske kommuner blandt dem med lavest andel pædagoger alene på stuen

    Nu efterlyses en lokal ildsjæl, som kan blive modtageren af årets Handicappris

    Nu efterlyses en lokal ildsjæl, som kan blive modtageren af årets Handicappris

    Socialdemokratisk profil takker definitivt af: Harald Christensen forlader lokalpolitik

    Socialdemokratisk profil takker definitivt af: Harald Christensen forlader lokalpolitik

    Grønt lys til kæmpe solcellepark ved Bredebro efter hed politisk debat

    Grønt lys til kæmpe solcellepark ved Bredebro efter hed politisk debat

    Foredrag og ekstraordinær generalforsamling: Diabetesforeningen inviterer indenfor og søger nye bestyrelsesmedlemmer

    Foredrag og ekstraordinær generalforsamling: Diabetesforeningen inviterer indenfor og søger nye bestyrelsesmedlemmer
    Skip to content