Redaktionen
Michael Christensen fra Øster Åbølling mener, at planerne om vindmøller, solceller og batterianlæg i området bør vurderes samlet. Han efterlyser samtidig bedre beskyttelse af naboernes boliger og større åbenhed om de økonomiske aftaler.
Hvor mange energianlæg kan et lokalsamfund rumme, før hensynet til den grønne omstilling kommer på kollisionskurs med hensynet til naboerne?
Det spørgsmål stiller Michael Christensen, der bor i Øster Åbølling og er en af tovholderne i borgergruppen for Spandet Mark. Han har sammen med sin familie udsigt til at bo mellem flere af de energiprojekter, der planlægges på begge sider af grænsen mellem Tønder og Esbjerg kommuner.
Han understreger, at han ikke er modstander af den grønne omstilling. Hans bekymring handler derimod om projekternes samlede omfang og om, hvordan konsekvenser og økonomiske gevinster bliver fordelt.
– For det her drejer sig ikke kun om penge. Det handler om mennesker, skriver han i et opslag til lokalsamfundet.
Vil blive boende med sin familie
Michael Christensen fortæller, at han er blevet tilbudt en salgsoption og værditabserstatning for sin ejendom. Han siger dog nej til at sælge og ønsker i stedet en garanti for, at han kan få erstattet et eventuelt værditab, når han engang selv ønsker at flytte.
– Det eneste, jeg ønsker, er at kunne beholde mit hus sammen med min kone og mine børn, skriver han.
Han peger på, at det kan være svært at finde en tilsvarende bolig andre steder, når man kommer fra et område med lave boligpriser. Derfor mener han, at et tilbud om at købe en ejendom her og nu ikke nødvendigvis løser naboernes problemer.
Michael Christensen mener desuden, at de vilkår, der er tilbudt borgere på Esbjerg-siden, er bedre end dem, nogle borgere ved Haved og Rejsby har fået. De konkrete aftaler er ikke gennemgået i forbindelse med denne artikel.
Efterlyser samlet vurdering af projekter
Ifølge Michael Christensen er der behov for at se på de planlagte energianlæg som en helhed frem for alene at behandle dem som adskilte projekter.
Han henviser til et kort, som borgergrupperne for Lundsmark og Spandet Mark har udarbejdet og lagt frem. Kortet skal efter hans opfattelse vise, hvordan beboere kan blive påvirket af anlæg på begge sider af kommunegrænsen.
Han fremhæver blandt andet Energipark Haved i Tønder Kommune samt projekterne ved Lundsmark, Spandet Mark og Rejsby Hede.
I sit opslag oplyser han, at der i de fire nævnte projekter indgår henholdsvis 16, otte, ti og fem vindmøller. Han henviser også til solceller og batterilagring som dele af planerne.
Michael Christensen anfører desuden, at 31 ejendomme ved Haved, otte ved Lundsmark og 12 ved Spandet Mark kan blive nedlagt i forbindelse med projekterne. Tallene og projekternes aktuelle status er ikke selvstændigt efterprøvet til denne artikel.
Bekymret for støj fra flere sider
En af Michael Christensens største bekymringer er, hvordan den samlede støj fra vindmøller bliver vurderet, når projekterne ligger i hver sin kommune og behandles på forskellige tidspunkter.
Han frygter, at beboere kan ende med at være omgivet af møller fra flere projekter, uden at den samlede belastning bliver tydelig nok i beslutningsgrundlaget.
Han mener derfor, at både Tønder og Esbjerg kommuner har et ansvar for at se på konsekvenserne for de borgere, der bor tæt på kommunegrænsen.
Hvordan de konkrete projekter skal indgå i støjberegningerne, og hvordan kommunerne koordinerer deres sagsbehandling, er ikke afklaret i materialet fra Michael Christensen.
Kritik af fordelingen af lokale gevinster
Michael Christensen anerkender, at økonomiske bidrag fra energiprojekter kan gøre en forskel i lokalsamfundene. Han mener dog, at fælles tilskud til eksempelvis lokale faciliteter ikke nødvendigvis hjælper de naboer, der frygter værditab på deres bolig.
Han stiller også spørgsmål ved fordelingen af de gevinster, som er beskrevet i RVB’s opstilling over lokal merværdi.
Blandt andet peger han på en forventet besparelse på 600.000 kroner årligt i forbindelse med Rejsby Kraftvarmeværk. Ifølge hans opslag vil en sådan varmeaftale kun komme de tilsluttede forbrugere til gode og ikke alle borgere i de berørte sogne.
Han ønsker samtidig mere klarhed om vilkårene for en omtalt nabobonus, en fondsmølle og andre lokale bidrag. Herunder efterlyser han oplysninger om beskatning, styring af midlerne og forskellen på frivillige aftaler og lovbestemte ordninger.
Oplysningerne om aftalernes indhold og skattemæssige behandling kræver nærmere dokumentation. Michael Christensen rejser desuden spørgsmål om fondens konstruktion og forholdet til tidligere afgørelser på området, men der er ikke fremlagt grundlag for at fastslå, at den påtænkte fond er ulovlig.
Vil have åbenhed om lodsejeraftaler
Michael Christensen fortæller, at borgergruppen er i besiddelse af dokumenter fra et kommende projekt i nærområdet. Ifølge ham viser de, at der kan være store økonomiske beløb på spil i aftaler med lodsejere.
Han fremhæver selv, at dokumenterne ikke nødvendigvis viser, hvilke aftaler andre lodsejere eller personer med tilknytning til RVB har fået tilbudt.
Hans overordnede ønske er større åbenhed om, hvem der får økonomisk gavn af projekterne, og hvordan naboernes vilkår står i forhold til lodsejernes.
Dokumenterne er ikke gennemgået til denne artikel, og de konkrete aftaler og beløb kan derfor ikke bekræftes her.
Datacenterplaner vækker også bekymring
Michael Christensen peger også på, at datacentre kan blive en del af udviklingen i tilknytning til energiproduktion.
SønderjyllandNYT beskrev i juli 2025 et samarbejde mellem Eurowind Energy og it-selskabet Edora om et datacenter i en jysk energipark. På daværende tidspunkt ønskede Eurowind hverken at be- eller afkræfte, om placeringen ville blive ved Rejsby.
Michael Christensen frygter, at datacentre og tilhørende køleanlæg kan øge den samlede påvirkning af området. Den konkrete placering og eventuelle lokale konsekvenser er ikke fastslået i den tidligere artikel.
Frygter tung trafik under byggeriet
Anlægsfasen er et andet punkt, som bekymrer Michael Christensen. Han peger på, at opførelsen af vindmøllefundamenter kan føre til mange tunge transporter på mindre lokale veje.
I sit opslag opstiller han et regneeksempel med beton til fundamenterne. Hvor mange transporter de konkrete projekter vil kræve, og hvilken betydning de vil få for vejnettet, afhænger dog af de endelige anlægsplaner og er ikke dokumenteret i opslaget.
Opfordrer borgerne til at deltage i høringen
Michael Christensen opfordrer borgere i Rejsby, Vodder, Brøns, Roager og Spandet til at sætte sig ind i planerne og tage stilling til, hvordan de mener, området bør udvikle sig.
Han oplyser, at Energipark Haved er i offentlig høring, og at fristen for høringssvar er 3. december. Forsvaret har bedt om en måned i yderligere udsættelse, da der er nogle aspekter de gerne vil have belyst, men indtil videre er der ikke sket yderligere udsættelse af høringsfristen.
– Nogen er for, og nogen er imod, og det er helt fint. Men uanset hvad, så skylder vi hinanden, at tingene foregår på en ordentlig og retfærdig måde til gavn for dig, mig og din nabo, skriver han.
