Redaktionen
Planklagenævnet underkender Tønder Kommunes lokalplan efter en klage fra Visby Maskinstation, som pegede på både manglende støjdokumentation, vådt lavbundsareal og risiko for flere nabogener
Planerne om et nyt boligområde midt i Visby er sat på pause. Planklagenævnet har i går torsdag den 11. juni 2026 ophævet Tønder Kommunes lokalplan nr. 156-130, og dermed gælder planen ikke længere.
Baggrunden er, at kommunen ifølge nævnet ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt – særligt når det gælder støjforholdene omkring nabovirksomheden Visby Maskinstation. I afgørelsen peger Planklagenævnet på, at der på baggrund af sagens oplysninger er ”væsentlig tvivl” om, hvorvidt de vejledende støjgrænser kan overholdes, når der etableres boliger tæt på en virksomhed med støjende aktiviteter.
Boligplan på 13 hektar skulle give flere bosætningsmuligheder
Lokalplanen omfattede et areal på omkring 13 hektar centralt i Visby. Formålet var at skabe mulighed for både åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse, så kommunen kunne tilbyde et bredere udbud af boliger. Samtidig lagde planen op til at overføre området fra landzone til byzone.
Men netop zoneændringen og boligerne tættere på eksisterende erhverv blev et af stridspunkterne i sagen.
Forberedelse og rengøring giver støj tidligt og sent på maskinstation, der er nabo til nyt boligområde
Visby Maskinstation, der har ligget på adressen i mere end 50 år, indgav en omfattende klage over planerne. I bemærkninger dateret 26. maj 2026 beskriver maskinstationen, hvordan arbejdet på pladsen kan give gener, som ikke kan “køres væk”, selv om virksomheden også er udekørende.
Der bliver blandt andet peget på, at der før udekørsel foregår klargøring af maskiner hjemme på arealet, og at det kan indebære brug af højtryksrensere, trykluftværktøj, hammer samt af- og påmontering af udstyr. Derudover kan der være opstart af maskiner ved fulde omdrejninger.
Ifølge bemærkningerne sker klargøringen ofte ”meget tidligt om morgenen”, og når maskinerne vender hjem, vil der typisk også være rengøring med højtryksrenser og trykluft samt afmontering og andre arbejdsprocesser. Maskinstationen peger samtidig på, at der i perioder kan opstå lugtgener “efter gyllekørsel”, og at støv kan blæse videre med vinden.
Skovbælte ville blive reducereet fra 35 meter til 10 meter
Et andet centralt punkt i klagen handler om afskærmningen mellem maskinstationen og det planlagte boligområde.
I dag ligger der ifølge maskinstationen et skovareal mellem virksomheden og marken, hvor planområdet er placeret, og en del af træerne står inden for det område, der var udlagt til boliger. Skovarealet beskrives som omkring 35 meter bredt og som en effektiv adskillelse og dæmpning af støj, lugt og støv.
Med lokalplanens udformning ville skovbæltet ifølge klagen blive reduceret til 10 meter, og de nærmeste boliger ville komme til at ligge omkring 50 meter fra værkstedet og den åbne plads. I bemærkningerne bliver konsekvensen beskrevet kontant: Når en stor del af de træer, der i dag dæmper påvirkningerne, fjernes, vil beboere i de nye huse “tydeligt blive berørt” af virksomhedens aktiviteter.
“Uforholdsmæssigt dyrt” at byggemodne som følge af vandlidende lavbund i området
Klagen rejser også tvivl om, hvor egnet området i det hele taget er til boligbyggeri.
Området beskrives som lavt og “meget vandlidende”, og ifølge bemærkningerne står det delvist under vand om vinteren. Maskinstationen anfører, at byggemodning og boligbyggeri derfor kan blive “uforholdsmæssigt dyrt”, blandt andet på grund af skærpede krav til håndtering og udledning af regn- og overfladevand.
I bemærkningerne sættes det i kontrast til tidens fokus på bæredygtighed og ressourcebesparelse, som ifølge afsenderen gør projektet uhensigtsmæssigt netop her.
Kritik af at fælde bynær skov, da det koster på Co2 fangst og biodiversitet
Ud over de mere tekniske og naborelaterede forhold rummer klagen også et natur- og klimaperspektiv.
Anja og Arne Kruhl fra Visby Maskinstation peger i bemærkningerne på, at nedhugning af store træer og den delvise ødelæggelse af skovområdet strider mod “planer om biodiversitet, CO-2 fangst, bynær natur, m.m.” De argumenterer for, at det i en tid med ambitioner om at plante millioner af træer “overhovedet ingen mening” giver at fjerne et eksisterende skovområde, som allerede optager CO2.
Derudover fremhæves skovens betydning som bynær natur for Visbys indbyggere med mulighed for naturoplevelser med planter, fugle, dyr og insekter.
Støjkrav fra 1988 og skærpede vilkår ved byzone
I sagsforløbet kom også maskinstationens miljøgodkendelse fra 7. juni 1988 i spil. Dengang blev området vurderet som “blandet bolig og erhverv”, og der blev fastsat støjgrænser for virksomheden.
Tønder Kommune har i processen erkendt, at en overførsel fra landzone til byzone vil skærpe støjkravene med 10 dB. Kommunen vurderede, at et 10 meter beplantningsbælte og mulighed for støjskærm var tilstrækkeligt.
Men Planklagenævnet konkluderer, at kommunen ikke kan nøjes med antagelser. I afgørelsen lægger nævnet vægt på, at der ikke er lavet nødvendige konkrete beregninger eller målinger, og at sagen derfor ikke er oplyst tilstrækkeligt før vedtagelsen. Det omtales som en væsentlig retlig mangel, og det er grunden til, at lokalplanen nu er ophævet.
Op til Tønder kommune om de skal tilbage på tegnebrættet og lave ny lokalplan?
Afgørelsen lukker ikke nødvendigvis døren for boliger i Visby, men den tvinger kommunen tilbage til tegnebrættet. Hvis Tønder Kommune vil genoptage projektet, kræver det et nyt og bedre dokumenteret grundlag, hvor støjbelastningen beregnes konkret, og hvor der tages stilling til, hvordan fremtidige beboere reelt kan beskyttes mod gener fra en eksisterende virksomhed.
Samtidig rejser sagen et bredere spørgsmål, som flere lokalsamfund kender: Hvordan skaber man nye boliger og udvikling, uden at det udløser nabokonflikter, pres på naturen og dyre løsninger i områder, hvor både vand, støj og grønne bufferzoner spiller en afgørende rolle?
Lene Hansen
