Redaktionen
Antallet af danskere med type 2-diabetes stiger fortsat, men adgangen til et livsvigtigt hjælpemiddel er stærkt begrænset. I Tønder Kommune lever omkring 3.700 borgere med sygdommen, men for dem er moderne sensorteknologi i praksis en lukket land – selvom sundhedspersonalet anerkender værdien af den.
TØNDER: Danmark har sat en dyster rekord. Hele 348.500 voksne danskere lever nu med type 2-diabetes, og tallet er i kraftig vækst. Lokalt i Tønder mærkes tendensen tydeligt, da cirka 10 procent af befolkningen – svarende til omkring 3.700 borgere – kæmper med sygdommen.
Men trods sygdommens store udbredelse er adgangen til moderne behandlingsteknologi ekstremt skæv. En ny analyse fra Diabetesforeningen viser, at kun 1 procent af danskere med type 2-diabetes har adgang til en glukosesensor. I Tønder er virkeligheden ifølge lokale meldinger endnu mere modløs for de mange berørte.
Ved et arrangement i Medborgerhuset i Tønder torsdag, arrangeret af Diabetesforeningen Tønder, kom en tankevækkende sandhed for dagen. Her fortalte kommunens sundhedspersonale ifølge de fremmødte, at det i praksis er nærmest umuligt at få bevilliget en sensor i Tønder Kommune til borgere med type 2-diabetes. Dette på trods af, at personalet selv erkendte, at sensoren er et særdeles godt og vigtigt hjælpemiddel til at styre sygdommen.
Stor forskel på type 1 og type 2
Situationen i Tønder understreger en markant opdeling i sundhedsvæsenet. Mens personer med type 1-diabetes kan få bevilliget teknologien gennem regionen, er de 3.700 lokale med type 2-diabetes i praksis udelukket fra denne hjælp i det kommunale system.
Denne barriere skaber frustration, da teknologien ellers kan gøre en mærkbar forskel. Hvor traditionelle fingerprikmålinger kun giver små øjebliksbilleder af blodsukkeret, måler en sensor løbende døgnet rundt. Det giver brugeren mulighed for at se præcist, hvordan kroppen reagerer på mad, motion og søvn.
Diabetesforeningens administrerende direktør, Claus Richter, drager i en pressemeddelelse en sammenligning med trafikken:
“Forestil dig at køre gennem Europa uden kort eller GPS. Du ved nogenlunde, hvor du skal hen, men du navigerer lidt i blinde. Du opdager først, at du er kørt forkert, når du er langt ude af kurs. Sådan er det for mennesker med type 2-diabetes, som ikke har en sensor.”
En investering der betaler sig selv
Mange kommuner – herunder Tønder – ser ofte på bevillinger som en direkte udgift på det nuværende budget. Men Diabetesforeningens nye analyse viser, at det økonomiske regnestykke ser helt anderledes ud i et samfundsperspektiv.
Analysen viser, at type 2-diabetes koster det danske samfund mindst 11,3 milliarder kroner om året i form af behandlinger, indlæggelser, fravær og førtidspensioner. Ved at investere i sensorer til diabetikere kan man forebygge alvorlige følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, nyrerproblemer og amputationer.
Ifølge beregningerne vil en investering i sensorer på 118 millioner kroner give en samlet årlig gevinst på 135 millioner kroner. Det svarer til, at samfundet får 1,14 krone igen for hver krone, der investeres i sensorteknologi.
Forebyggelse som offensivt redskab
Hos Diabetesforeningen appellerer man nu til politikerne om at tænke langsigtet og bruge teknologien mere offensivt. Claus Richter påpeger, at forebyggelse ikke må ses som en passiv budgetpost:
“Hvis vi kun ser forebyggelse som en udgift, får vi ikke høstet de kæmpemæssige gevinster, der er i at sikre flere gode leveår til danskerne. Fx mindre pres på hospitalsgangene og flere år på arbejdsmarkedet. For ikke at tale om øget livskvalitet.”
I Tønder efterlader meldingen fra torsdagens møde dog de 3.700 berørte borgere i et vakuum. Selvom behovet er dokumenteret, og teknologien findes, strander hjælpen i det kommunale bevillingssystem.
Med 10 procent af kommunens befolkning i målgruppen står det klart, at udfordringen med type 2-diabetes er en af de største lokale sundhedsopgaver. Spørgsmålet er nu, om de økonomiske gevinster dokumenteret i analysen og det faglige ønske fra sundhedspersonalet vil føre til en ændring i praksis i Tønder Kommune.
Fakta: Tallene bag uligheden
- 3.700 borgere (ca. 10% af befolkningen) i Tønder Kommune har type 2-diabetes.
- Kun 1% af voksne med type 2-diabetes har i dag adgang til en sensor nationalt.
- 1,14 kr. er det samfundsøkonomiske afkast for hver investeret krone i sensorer.
- 11,3 mia. kr. koster type 2-diabetes årligt samfundet i merudgifter og tabt indtjening.
- 7,5 mmol/mol kan langtidsblodsukkeret i gennemsnit reduceres med ved brug af sensor hos dem, der ikke måler i dag.
Dette er en glukosesensor
En lille sensor, der sidder på armen og måler blodsukkerniveauet døgnet rundt. Resultaterne sendes direkte til brugerens mobiltelefon, som kan alarmere ved både for høje og for lave værdier. Sensoren skiftes typisk med 7 til 15 dages mellemrum.
