Redaktionen
AABENRAA: Bedre Psykiatri Aabenraa / Tønder holdt onsdag generalforsamling i Nygadehuset i Aabenraa. 54 medlemmer og interesserede var mødt op, og efter de formelle punkter blev aftenen rundet af med et foredrag af Julius Mygind, som med en personlig fortælling satte fokus på unge, pres og rusmidler.
Først generalforsamling – så en fortælling, der trak salen med
Generalforsamlingen blev afviklet som optakt til foredraget, og her havde deltagerne mulighed for at høre om foreningens arbejde og komme med input. Derefter overtog Julius Mygind scenen og fortalte om sin opvækst, sin skolegang og en periode i livet, hvor han gradvist gled ind i et misbrug.
Præstationsangst i skolen og følelsen af krav udefra
Et gennemgående tema i oplægget var skoleårene – og den uro, han bar med sig i hverdagen. Mygind fortalte, at han i skolen oplevede en form for præsentationsangst og et pres for at levere, som han havde svært ved at leve op til. Ifølge ham handlede det ikke kun om forventninger fra andre, men også om de krav, han selv lagde på sig.
Han kom også ind på en ordblindetest, hvor han – som han beskrev det – ligger i “gul zone”.
Kendt fra den ene dag til den anden – og så kom forventningerne
I foredraget beskrev Julius Mygind et skifte i skolelivet, hvor han efter en episode, hvor han “smider tøjet”, pludselig blev kendt på skolen. Det ændrede hans rolle i fællesskabet. Han fortalte, at han gik fra at være “den sjove” til at opleve, at der kom forventninger om, at han skulle kunne levere og leve op til et bestemt billede.
“Bare én gang” – men det stoppede ikke dér
Mygind fortalte også, at han selv i starten tænkte, at han sagtens kunne klare at tage stoffer én enkelt gang. Men det blev ikke ved det. Ifølge hans fortælling fortsatte han med at tage stoffer i flere år, og undervejs begyndte det at påvirke både hverdagen og relationerne omkring ham.
Han beskrev, hvordan venskaber gled ud, og hvordan aftaler med venner ikke længere blev til noget, fordi misbruget fyldte mere og mere.
På et tidspunkt, fortalte han, blev det så mørkt, at han en aften overvejede selvmord ved at hoppe ud foran et tog.
“Rusmidlerne gav mig en pause”
I sin forklaring på, hvad rusmidlerne kom til at betyde for ham, sagde Julius Mygind blandt andet:
“Julius fortæller, at rusmidlerne gav mig en pause fra det sociale pres, jeg oplevede, at omverden lagde over mig samt fra det pres, jeg lagde over mig selv. Særligt ønskede jeg at passe ind, hvilket resulterede i følelsen af aldrig at være god nok, pæn nok, dygtig nok eller sjov nok. Hashen og stofferne blev min flugt fra livet og resulterede i depression, social isolation og angst”
Forældrene betalte privat psykolog: “På rette spor igen”
Et vigtigt vendepunkt kom, da hans forældre ifølge hans egen fortælling betalte for hjælp hos en privat psykolog. Mygind fortalte, at det blev afgørende for, at han fik arbejdet sig ud af misbruget og tilbage i et mere stabilt liv – og at processen tog tid.
Spørgsmål fra salen – også om familien
Efter oplægget var der mange spørgsmål fra de fremmødte. Samtalen kom flere gange tæt på, og der blev også spurgt ind til hans familie og hans kendte forældre. Ifølge arrangørerne var det tydeligt, at foredraget ramte noget hos publikum.
Et foredrag med en tydelig adresse til både voksne og unge
Mygind gjorde det klart, at hans fortælling ikke kun handler om ham selv, men også om hvordan voksne kan støtte unge i at sige nej – og hvordan unge kan blive mere bevidste om konsekvenserne af deres valg. Det formulerede han sådan:
“I min meget ærlige fortælling sætter jeg med dette foredrag fokuspå, hvordan vi som voksne kan hjælpe de unge med at vælge rusmidlerne fra i en verden, hvor konfrontationen med hash og kokain er alle vegne. Jeg henvender mig også direkte til de unge, og provokerer dem til aktivt at tage stilling til, hvilke konsekvenser de valg, som de træffer i dag, kan have for resten af deres liv”
Han pegede samtidig på, at foredraget også kan give forældre et bedre indblik i deres barns verden og de mekanismer, der kan være på spil, når pres og usikkerhed vokser.
