Redaktionen
Kort før statsministeren i dag udskrev folketingsvalg, nåede regeringen at sende et opsigtsvækkende signal på udlændingeområdet. Et nyt lovforslag skulle begrænse ukraineres ret til at få ophold i Danmark – men med valget i vente er planerne nu sat i bero.
Regeringen præsenterede i formiddag en plan om at justere den særlov, der siden krigens start i 2022 har givet ukrainere en hurtig vej til opholdstilladelse i Danmark. Forslaget lagde op til en markant kursændring, hvor det fremover skulle være sværere for visse grupper at søge tilflugt her i landet.
Ingen ændring for dem, der allerede er her
Det er dog vigtigt at understrege, at de foreslåede stramninger udelukkende var rettet mod fremtidige ansøgere. Regeringen slog fast, at ændringerne ikke vil få betydning for de ukrainere, der allerede har opnået opholdstilladelse efter særloven. De kan altså tage det helt roligt og fortsætte deres ophold i Danmark under de nuværende vilkår.
Ingen adgang for mænd i den militære alder
En af de mest centrale stramninger i forslaget var rettet mod ukrainske mænd i alderen 23 til 60 år. Regeringen ønskede at afskære mænd, der er omfattet af Ukraines regler for mobilisering, fra at få ophold i Danmark.
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund forklarede, at det både handlede om at imødekomme et ønske fra den ukrainske regering om at få deres mænd hjem til militærtjeneste, men også om at aflaste de danske kommuner, der er pressede på boligområdet.
Sikkerhed i vestlige regioner
Derudover lagde regeringen op til, at ukrainere fra 14 specifikke regioner i det vestlige og centrale Ukraine – herunder områder som Lviv og Kyiv-regionen (dog ikke selve Kyiv by) – ikke længere skulle kunne få ophold efter særloven. Vurderingen var, at disse områder er mindre berørt af krigshandlinger.
Valget spænder ben for loven
Selvom nyheden blev sendt ud i dag, betyder dagens udskrivelse af folketingsvalget, at lovforslaget ikke kan behandles i Folketinget som planlagt i april.
Det betyder i praksis, at stramningerne er lagt på is. Det bliver nu op til en kommende regering efter valget at beslutte, om forslaget skal støves af og genoptages, eller om de nuværende regler skal fortsætte uændret.
Krav om arbejdspligt
Udover opholdsreglerne indeholdt forslaget også et krav om, at ukrainere på kontanthjælp fremover skulle omfattes af den almindelige arbejdspligt på lige fod med andre borgere. Det skønnes, at omkring 12.000 ukrainere ville blive berørt af dette krav, hvis loven var blevet vedtaget.
Indtil en ny regering er på plads, fortsætter de nuværende regler for fordrevne ukrainere altså som hidtil.
