Redaktionen
Blot få minutter før statsministeren trykkede på valgknappen, nåede et flertal i Folketinget at stemme den meget omtalte fødevarecheck igennem. Mens modtagerne kan se frem til ekstra penge på kontoen, raser debatten om, hvorvidt timingen er en tilfældighed eller et strategisk træk for at købe vælgergunst.
Det var en af de sidste handlinger i folketingssalen før valgkampens start: Vedtagelsen af en økonomisk håndsrækning til over to millioner danskere. Pensionister, børnefamilier, studerende og lærlinge kan nu se frem til at modtage et skattefrit engangsbeløb, der skal lette presset fra de fortsat høje priser i supermarkederne.
Hvem får hvad – og hvornår?
Udbetalingerne falder i to bølger hen over foråret:
- I maj: Folkepensionister (uden stor formue) og modtagere af offentlige ydelser modtager 2.500 kr. Studerende, lærlinge og elever får 1.000 kr.
- I juni: Børnefamilier med jævne indkomster får udbetalt op til 5.000 kr.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek glæder sig over, at hjælpen nu er på vej til dem, der har svært ved at få enderne til at mødes. Også SF og Enhedslisten, der er med i aftalen, betragter checken som et vigtigt redskab til at mindske uligheden og hjælpe samfundets svageste.
Kritik: En “stor slikkepind” til vælgerne
Men ikke alle deler begejstringen. Vedtagelsen så tæt på valgets udskrivelse har fået kritikere til at kalde fødevarechecken for en “stor politisk slikkepind”. Anklagen lyder, at regeringen og støttepartierne bruger statskassen til at uddele gaver i håb om at sikre sig stemmer i den kommende valgkamp.
Samtidig lyder der kritik af selve modellen. Modstandere af aftalen mener, at pengene bliver smurt alt for tyndt ud på alt for mange mennesker. Ved at give et relativt lille beløb til over to millioner borgere, frygter nogle, at effekten for den enkelte bliver minimal, mens den samlede regning for staten bliver enorm.
Første skridt mod billigere mad?
For Enhedslisten er fødevarechecken dog kun begyndelsen. Partiet ser det som et første skridt mod en mere permanent løsning, herunder en mulig afskaffelse af momsen på frugt, grønt og andre basale fødevarer.
Uanset de politiske motiver er faktum nu, at loven er vedtaget. For de mange danskere, der kæmper med madbudgettet, betyder det, at hjælpen er juridisk sikret – uanset hvordan magtbalancen ser ud efter det kommende valg.
