Redaktionen
Unge fra familier med lav indkomst skal have lettere ved at tage et år på efterskole eller fri fagskole. Det er regeringen sammen med SF og Dansk Folkeparti nu blevet enige om i en ny delaftale, der indfører stipendier, når epx-reformen træder i kraft i 2030.
Et efterskoleophold kan være et vendepunkt for mange unge – men prisen har i årevis gjort det svært for nogle familier at være med. Det vil en ny politisk aftale nu ændre på.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti indgået en delaftale, som skal give unge fra lavindkomstfamilier bedre økonomiske muligheder for at komme på efterskole eller en fri fagskole, når den kommende epx-uddannelse indfases i 2030.
Stipendier til både efterskoler og frie fagskoler
Aftalen indebærer, at der fra 2030 oprettes cirka 1.300 stipendier om året til efterskoleophold og yderligere 50 stipendier årligt til ophold på frie fagskoler.
Stipendierne kan søges af både elever i 8.-9. klasse samt elever i 10. skoleår og 10. klassetrin.
Målgruppen er unge fra hjem, hvor husstandsindkomsten højst er 380.000 kroner, og hvor eleven i forvejen er berettiget til statslig elevstøtte. Støtten udgør:
- 30.000 kroner til efterskoleophold
- 45.000 kroner til ophold på fri fagskole
Herefter vil den gennemsnitlige egenbetaling ifølge aftalen lande på omkring 30.000 kroner pr. skoleår, men den endelige pris vil fortsat afhænge af, hvad den enkelte skole tilbyder.
Hvis der kommer flere ansøgere end stipendier, fordeles støtten via lodtrækning.
Tesfaye: Eleverne skal afspejle samfundet
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fremhæver efterskoler og frie fagskoler som en stor succes – og argumenterer for, at økonomien ikke bør være det, der sorterer unge fra.
– Efterskoler og frie fagskoler er en kæmpesucces. De giver unge et år, de aldrig glemmer. Den mulighed skal flere unge have. Særligt dem fra familier med lave husstandsindkomster. Det gavner alle unge at møde hinanden på tværs af samfundslag, siger ministeren.
145 millioner kroner årligt, når ordningen er fuldt indfaset
Stipendierne lægges oven i de eksisterende tilskudsordninger, der allerede i dag kan reducere egenbetalingen. Når ordningerne er fuldt indfaset, vurderes de statslige merudgifter til i alt 145 millioner kroner om året.
Aftalen bygger videre på epx-aftalen fra februar 2025, hvor der allerede blev afsat penge til delvis at dække udgifter for unge fra hjem med relativt lav indkomst.
Flere ændringer i året efter 9. klasse
Delaftalen rummer også andre elementer. Blandt andet får unge, der ikke består folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse, eller som falder fra et uddannelsestilbud i året efter 9. klasse, et retskrav på optagelse på FGU.
Samtidig bliver det muligt for efterskoler og frie fagskoler at tilbyde et fagligt 10. skoleår med undervisning i dansk, matematik og engelsk og mulighed for prøver. Prøverne vil dog ikke give direkte adgang til ungdomsuddannelser.
Efterskoler og frie fagskoler kan fortsat også tilbyde et mere frit tilrettelagt 10. klassetrin, som i dag er baseret på skolernes formål om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
Særligt hensyn til ø-kommuner
Aftalepartierne peger desuden på, at der skal tages særlige hensyn til elever fra Læsø, Samsø og Ærø, hvor afstanden til ungdomsuddannelser på fastlandet kan tvinge unge til at flytte hjemmefra meget tidligt.
SF fremhæver netop, at ordningen både skal sikre nye muligheder og mere fleksibilitet – uanset om tilbuddet er efterskole eller FGU – mens Dansk Folkeparti betegner aftalen som realiseringen af et ønske om at give flere lavindkomstfamilier adgang til efterskole.
Fakta: Epx træder i kraft i 2030
Epx er en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, som efter planen åbner i 2030. Den bliver toårig med mulighed for et ekstra overbygningsår og skal ifølge den politiske aftale sikre uddannelsesmuligheder tættere på, hvor unge bor – og med et stærkere ungdomsmiljø.
