

Lang ventetid, lav elpris og lokale krav bremser den grønne omstilling og nye virksomheder, som har behov for masser af strøm.
Selvom både politikere og borgere ofte taler varmt om den grønne omstilling, står udbygningen af vedvarende energi – vindmøller og solceller – stort set stille mange steder i Danmark. Flere forhold spænder ben for, at nye anlæg kan komme op at stå.
Manglende kapacitet på elnettet
En af de helt store udfordringer er kapaciteten på elnettet. Mange projekter må vente i årevis, før de kan kobles på elnettet.
Hos Energinet, som administrerer det nationale elnet, kan ventetiden i værste fald være op til fire år blot på at få svar om et anlæg kan få tilladelse til at blive tilsluttet. Dertil skal lægges op til 2 år før en egentlig tilslutning kan ske.
Samtidig skal der ved ansøgningen betales et stort depositum – ofte i den store millionklasse – for overhovedet at komme i betragtning. Det betyder, at mange mindre aktører ganske enkelt ikke har økonomien til at starte et VE-projekt, selv hvis de har både jord og planer klar.
Hvis VE-udvikleren så opgiver undervejs, mens sagen er under behandling i Energinet, bliver det ikke hele depositumet som udbetales.
Økonomien hænger ikke sammen
En anden væsentlig årsag er økonomien. Prisen på strøm – afregningsprisen pr. kWh – er så lav, at det i mange tilfælde ikke kan betale sig at investere i et nyt anlæg.
For de aktører, der skal låne til finansieringen, er det næsten umuligt at skabe en fornuftig forrentning.
Der findes eksempler på store solcelleanlæg, hvor gælden løber op i mange millioner kroner. I ét tilfælde havde et anlæg en gæld på omkring 20millioner kroner, og ejerne forsøgte at sælge anlægget for blot 100.000 kroner – alene for at slippe for gælden.
Med de lave elpriser er der simpelthen ikke indtægter nok til at betale af på anlæggene. Derfor er det i praksis kun investorer med kontante midler, der kan få projekterne til at løbe rundt.
Negative elpriser rammer producenterne
Flere elselskaber har desuden peget på, at negative elpriser – altså når det koster penge at levere strøm til nettet – er blevet mere almindelige. Det kan være en fordel for forbrugerne, men det rammer producenterne hårdt.
Når priserne går i minus, betyder det tab for ejerne af solcelle- og vindmølleanlæg, og det gør det endnu sværere at tiltrække investorer og långivere.
Lokale krav presser økonomien yderligere
Ud over de nationale udfordringer stiller flere kommuner også særlige krav til projekterne – og det gælder blandt andet Tønder Kommune.
Her kræves det, at Tønder Vedvarende Energi A/S skal have mulighed for at købe op til 40 procent af anlægget til kostpris.
Det betyder, at private udviklere mister en væsentlig del af deres potentielle indtjening, fordi en stor andel skal sælges uden avance.
Samtidig skal der ved godkendelse af projekter indbetales et beløb til Den Grønne Fond, som skal sikre lokal merværdi og støtte projekter i nærområdet.
Men også denne betaling gør det dyrere at etablere VE-anlæg – og dermed sværere at få økonomien til at hænge sammen.
Når der både skal betales til Den Grønne Fond, reserveres andele til kostpris, og samtidig afregnes el til historisk lave priser, bliver det for mange udviklere en økonomisk kabale, der ganske enkelt ikke går op.
Projekterne er klar – men pengene mangler
Rundt om i landet, også i Tønder Kommune, ligger der allerede flere godkendte VE-projekter, som kommunerne har givet grønt lys til.
Men finansieringen halter, og de høje tilslutningsafgifter til Energinet gør det vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen.
Resultatet er, at mange af de planlagte anlæg aldrig bliver sat op – trods tilladelser og lokal politisk opbakning.
Mellemhandlere skummer fløden
Et tredje forhold er de mellemhandlere, som sidder mellem producenter og aftagere af strøm. Mange af dem er placeret i Aarhus-området, hvor store energiselskaber og rådgivningsfirmaer har deres hovedkontorer.
Ifølge tal fra Green Power Denmark, som TønderNYT tidligere har omtalt, modtog Aarhus Kommune 797 millioner kroner i indkomstskat fra ansatte i energisektoren.
Det viser, at store dele af værdiskabelsen i energibranchen ender i de store byer – mens de lokale kommuner, hvor anlæggene rent faktisk står, får meget lidt ud af det økonomisk.
Grønne ambitioner – men sorte realiteter
Drømmen om en hurtig grøn omstilling møder i praksis en række barrierer.
Manglende netkapacitet, lave elpriser, høje tilslutningsgebyrer, lokale krav og en tung finansieringsstruktur betyder, at mange projekter ender i skrivebordsskuffen.
Så mens debatten om klima og energi fortsætter, står vindmøllerne og solcellerne på pause – og det grønne Danmark på standby.







