Redaktionen
Ny CEPOS-analyse sætter fokus på effektiv drift før kommunalvalget
En ny analyse fra tænketanken CEPOS vurderer, at Danmarks 98 kommuner samlet kunne have sparet ca. 32,8 mia. kr. i 2024 ved at drive driften lige så effektivt som landets mest udgiftseffektive kommune.
For Tønder Kommune peger analysen på et kommunepotentiale på 4.151 kr. pr. indbygger svarende til omkring 152 mio. kr. om året. Det svarer ifølge beregningen til cirka 5 procent af kommunens nettodriftsudgifter og en mulig nedsættelse af udskrivningsprocenten på omtrent 2,3 procentpoint.
For en typisk arbejderfamilie i Tønder svarer det til en skattebesparelse på cirka 12.093 kr. årligt, hvis kommunen præsterede samme effektivitet som den mest udgiftseffektive kommune.
Sådan måler CEPOS kommunepotentialet
Analysen bygger på begrebet “kommunepotentiale”, hvor hver kommunes faktiske udgifter sammenholdes med et beregnet udgiftsbehov. Udgiftsbehovet er de forventede udgifter for en kommune, når der tages højde for befolkningssammensætningen – blandt andet antal skolebørn, plejekrævende ældre, førtidspensionister og sygedagpengemodtagere.
Udgiftsbehovet beregnes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Forskellen mellem faktiske udgifter og udgiftsbehov, målt op mod landets mest udgiftseffektive kommune, bliver til et besparelsespotentiale i kroner pr. indbygger, i alt og som andel af nettodriftsudgifterne. I 2024 er Vejle igen den kommune, der ifølge analysen driver driften mest udgiftseffektivt.
CEPOS’ vurdering: Effektiv drift uden at svække velfærden
I pressemeddelelsen siger CEPOS’ forskningschef Karsten Bo Larsen: “Vores analyse viser, at der i langt de fleste kommuner er et betydeligt potentiale for at omprioritere og effektivisere, uden at bunden går ud af den lokale velfærd. Det er ellers en helt anden historie, man hører fra mange kommuner i øjeblikket.” Han understreger samtidig, at spørgsmålet bør fylde i den lokale valgkamp: “Den enkelte kommunes effektivitet har direkte betydning for, hvor meget borgerne betaler i skat – og dermed for deres privatøkonomi.
Derfor burde det være et hovedtema i kommunalvalget, hvor effektivt den lokale kommune egentlig drives.” Om kommunernes prioriteringer siger han også: “Det er naturligvis også det nemmeste for kommunerne, hvis de kan få regeringen til at give dem endnu flere af skatteydernes penge. Det er derimod langt vanskeligere at løse den primære kommunalpolitiske kerneopgave: at prioritere og drive kommunen effektivt.”
Tønder i tal: Potentiale og skatteeffekt
Tønder placerer sig i gruppen af kommuner, der kan hente en besparelse omkring fem procent af nettodriftsudgifterne, hvis kommunen matcher Vejles udgiftseffektivitet. Oversat til husholdningsøkonomi angiver CEPOS en mulig skattelettelse på cirka 12.093 kr. for en typisk arbejderfamilie.
CEPOS understreger, at potentialet ikke er et sparekatalog med konkrete nedskæringer på specifikke velfærdsområder, men en beregning af forskellen mellem Tønders aktuelle udgiftsniveau og et tænkt niveau, hvis kommunen havde samme udgiftseffektivitet som den bedste kommune, når der er taget højde for demografiske forhold.
Historisk perspektiv: Store forskelle mellem kommuner
CEPOS peger på, at forskelle i udgiftseffektivitet har eksisteret længe. Siden 2011 har den mest udgiftseffektive kommune ligget markant under landsgennemsnittet, og de mindst effektive kommuner har i perioden kunnet spare mellem 14 og 19 procent af deres udgifter ved at drive driften som den mest effektive. Det svarer ifølge analysen til, at skatteprocenten i de mindst effektive kommuner er 6,6 til 8,6 procentpoint højere end nødvendigt, eller at en typisk arbejderfamilie betaler mellem 35.000 og 46.000 kr. mere i skat end nødvendigt.
Hvad betyder det for Tønder frem mod kommunalvalget?
For TønderNYTs læsere er de centrale spørgsmål, der rejser sig af analysen, hvor og hvordan en fem procents effektivisering kan realiseres uden at forringe serviceniveauet for borgerne. CEPOS peger generelt på, at effektiviseringer handler om prioriteringer, styring og organisering – ikke nødvendigvis og ikke alene om nedskæringer.
I praksis vil det være op til de lokale politikere og forvaltningen at konkretisere, om potentialet kan findes gennem bedre indkøb, smartere organisering, digitalisering, styrket ledelse, færre tomme kvadratmeter, lavere sygefravær, benchmarking mod de bedste og lignende tiltag.
Lokalt perspektiv: Debat, gennemsigtighed og dokumentation
Frem mod kommunalvalget lægger analysen op til en konkret og gennemsigtig diskussion om økonomistyring og serviceniveau. For borgerne er det relevant at få svar på, hvad Tønder Kommune konkret vil gøre for at øge udgiftseffektiviteten, hvordan gevinsterne i givet fald vil komme borgerne til gode – eksempelvis gennem lavere skat eller højere kvalitet
– og hvordan kommunen vil sikre, at eventuelle effektiviseringer ikke går ud over de mest sårbare borgere. CEPOS’ tal sætter en målestok for, hvor meget der i princippet kan hentes, men det forudsætter politiske valg og en plan for at omsætte potentialet til varige forbedringer.
Kan Tønder levere den samme eller bedre service for færre penge?
CEPOS’ nye analyse placerer Tønder i midterfeltet af kommuner med et ganske håndgribeligt effektiviseringspotentiale på omkring 152 mio. kr. årligt, svarende til fem procent af nettodriftsudgifterne og en mulig nedsættelse af kommuneskatten på cirka 2,3 procentpoint.
Analysen bliver dermed et oplagt afsæt for en lokal valgkamp, hvor økonomi og velfærd kobles tæt: Hvordan kan Tønder levere den samme eller bedre service for færre penge, og hvordan skal en eventuel gevinst fordeles mellem skattelettelser og serviceforbedringer?
Som CEPOS’ forskningschef udtrykker det: “Den enkelte kommunes udgiftseffektivitet har stor betydning for, hvor meget borgerne betaler i skat og derfor også for deres privatøkonomi. Derfor burde der i den lokale kommunalpolitiske debat være langt mere fokus [på] kommunens effektivitet og beskatningsniveau.”
