Redaktionen
En ny landsdækkende analyse fra CEPOS viser store forskelle på, hvor godt skoler formår at løfte elevernes faglige niveau målt i forhold til deres socioøkonomiske baggrund.
I Tønder Kommune spænder resultaterne fra helt i top nationalt til tydelige forbedringsbehov.
Hvad måler CEPOS?
Undervisningseffekt (UE) er forskellen mellem elevernes faktiske karakterer og de karakterer, man statistisk kan forvente ud fra blandt andet forældres uddannelse og indkomst. En positiv undervisningseffekt betyder, at skolen løfter eleverne mere end forventet. En neutral effekt svarer til det forventede niveau, mens en negativ effekt er under det forventede.
Det siger CEPOS
“Undersøgelsen viser, hvor godt skolerne lykkes med at løfte eleverne fagligt ud over det resultat, som man skulle forvente ud fra deres baggrund. Det er en meget vigtig information for forældre, der ønsker at træffe et oplyst valg om deres børns skolegang,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS. Han fremhæver, at årets opgørelse er den mest præcise i flere år, fordi den igen kan bygge på tre sammenhængende skoleår efter covid-afbrydelser.
Ifølge Karsten Bo Larsen findes der ikke én bestemt skoleform, der er bedst for alle børn: “På toppen af listen finder vi både klassiske skoler med en traditionel tilgang, muslimske friskoler og friskoler, som er mere eksperimenterende. Det interessante er, at der ikke er ét bestemt værdigrundlag eller en særlig pædagogisk tilgang, som kendetegner de skoler, der gør det rigtig godt.”
Han peger samtidig på ledelse og lærerkompetencer som afgørende: “På de frie grundskoler bruger ledelsen mere tid på faglig ledelse – altså på at støtte lærerne i at skabe god undervisning. I folkeskolerne bruger ledelsen mere tid på administration og politiske krav. Det tyder på, at mere frihed til ledelse og undervisning kan styrke folkeskolens resultater.”
Om politiksporet siger han: “Regeringens kvalitetsprogram går i den rigtige retning, men der er behov for at gå endnu videre, hvis folkeskolerne for alvor skal have mulighed for at løfte eleverne bedre.”
Tønder: Skoler i top – og skoler med plads til forbedring
- Stærke resultater
- Distriktsskolen (folkeskole): UE 0,7 – rang 26 i landet. Meget højt fagligt løft.
- Rejsby Europæiske Efterskole: UE 0,6 – rang 49. Meget højt fagligt løft.
- Marieskolen (friskole): UE 0,5 – rang 92. Tydeligt positivt løft.
- Over forventning
- Jejsing Friskole: UE 0,3 – rang 230.
- Løgumkloster Efterskole: UE 0,3 – rang 230.
- Skærbæk Distriktsskole: UE 0,2 – rang 336.
- Sønderjyllands Gymnasium, Grundskole og Kostskole: UE 0,2 – rang 336.
- Skærbæk Realskole: UE 0,1 – rang 455.
- Ludwig-Andresen-Schule: UE 0,0 – rang 606 (som forventet).
- Under forventning
- Agerskov Kristne Friskole: UE -0,1 – rang 753.
- Branderup Friskole: UE -0,1 – rang 753.
- Agerskov Ungdomsskole (efterskole): UE -0,1 – rang 753.
- Sportsefterskolen SINE: UE -0,2 – rang 919.
- Højer Design Efterskole: UE -0,2 – rang 919.
- Toftlund Skole: UE -0,2 – rang 919.
- Højer Efterskole: UE -0,3 – rang 1052.
- Tønder Distriktsskole – Overbygningsskolen: UE -0,3 – rang 1052.
Hvad betyder resultaterne for forældre?
Forældre kan med fordel bruge undervisningseffekten som et ekstra pejlemærke, når de vurderer skoler, men den bør ikke stå alene. Den kan kombineres med indtryk fra skolebesøg, viden om elevernes trivsel og skolens pædagogiske profil. Det er oplagt at spørge den enkelte skole, hvordan de arbejder med faglig progression, hvordan feedback til eleverne tilrettelægges, og hvordan lærerne bliver støttet og udviklet i deres undervisning.
Hvad kan kommunen og skolerne gøre?
Et naturligt næste skridt er at lade de stærkest præsterende skoler dele deres konkrete metoder og erfaringer med de skoler, der har en negativ undervisningseffekt. Kommunen kan arbejde på at skærme skoleledelserne for unødvendigt bureaukrati, så der frigøres tid til faglig ledelse tæt på undervisningen. Samtidig kan der målrettes støtte, faglig sparring og efteruddannelse dér, hvor behovet er størst, så flere elever løftes ud over det forventede niveau.
Opgørelsen bygger på tre sammenhængende skoleår
Årets opgørelse bygger på tre sammenhængende skoleår og justerer for elevernes baggrund for at beregne undervisningseffekten. Resultater kan variere fra år til år, og derfor giver det mest mening at følge udviklingen over tid. Undervisningseffekten er en statistisk model, der siger noget væsentligt om skolernes evne til at løfte eleverne, men den kan ikke fange alle forhold som motivation, skolevalg og lokale forhold.
CEPOS-analysen placerer Tønder-skolerne bredt i det nationale felt med både topplaceringer og klare forbedringsområder. Distriktsskolen, Rejsby Europæiske Efterskole og Marieskolen skiller sig positivt ud, mens andre skoler har potentiale for faglige forbedringer. Hvis de bedste erfaringer deles, og ledelser og lærere får mest mulig tid til undervisning og faglig udvikling, er der gode muligheder for, at flere elever i Tønder kan løftes længere uanset deres baggrund.
