Lokal borgmesterkandidat fik besøg fra Folketinget

Stærk støtte fra Christiansborg til Liberal Alliances spidskandidat i Tønder

Der var prominent besøg i Tønder, da Liberal Alliances sønderjyske folketingsmedlem Carl Andersen lagde vejen forbi for at hjælpe partiets lokale spids og borgmesterkandidat Jens Laurits Sørensen i valgkampen. Besøget kommer blot få dage efter, at partileder Alex Vanopslagh offentligt har bakket op om Sørensen – en opbakning, der vækker glæde i den lokale LA-lejr.

LA: Forbindelse til Christiansborg er en styrke for Tønder

Ifølge Jens Laurits Sørensen falder støtten fra Christiansborg på et vigtigt tidspunkt: ”I den seneste uge har Slesvigsk Parti og Venstre kørt en indbyrdes diskussion om vigtigheden af at være repræsenteret i Folketinget. Det er en reel diskussion, da der på Christiansborg træffes mange store beslutninger, som har direkte indflydelse på Tønder Kommunes muligheder og udvikling. Det så vi senest, da vi desværre blev forbigået, da de statslige industriparker blev udpeget,” siger han.

Jens Laurids Sørensen understreger, at Liberal Alliance Tønder er stolte af deres stærke forbindelser til både Carl Andersen og partiformand Alex Vanopslagh:

”Efter kommunalvalget vil vi udnytte vores direkte adgang til Christiansborg for at skabe en stærk udvikling i Tønder Kommune.”

Fra debat på gymnasiet til julebyen

Inden besøget i julebyen deltog Carl Andersen i en debat på Tønder Gymnasium, hvor temaet var demokrati og folkestyre. Her havde han mulighed for at diskutere politik med de unge før turen gik videre til byens juleaktiviteter.

”Det er vigtigt for mig at møde op og støtte de lokale byrådskandidater. Politik er en holdsport, og som et folketingsmedlem, der virkelig holder af Tønder, er det en fornøjelse at møde de lokale,” siger Carl Andersen.

LA på vej til to mandater i byrådet

Ifølge den nyeste meningsmåling står Liberal Alliance til at sikre sig to mandater i Tønder Byråd – noget der vil give partiet mulighed for at bringe de tætte relationer til Christiansborg i spil lokalt.

Med besøget fra Carl Andersen fortsætter Liberal Alliance dermed sin markante tilstedeværelse i valgkampen frem mod kommunalvalget.

  • Related Posts

    Torsdag på Skibbroen: Bamse, OS3 og fest til langt efter midnat

    Indeholder beskrivelse af aktiviteter fra annoncør – men er redaktionelt bearbejdet En dag, der begynder med gratis livemusik og slutter med ADHD + DJ Torsdagens program på Skibbroen spænder bredt.…

    Kendt lokalfødt kunstner arbejder på festivalen

    Kristian Vodder vender tilbage med lærred og pensler ved togvognen Publikum kan også i år møde den alsidige kunstner Kristian Vodder i fuld sving på festivalpladsen, ligesom man kunne møde…

    Fik du læst disse artikler?

    Torsdag på Skibbroen: Bamse, OS3 og fest til langt efter midnat

    Torsdag på Skibbroen: Bamse, OS3 og fest til langt efter midnat

    Kendt lokalfødt kunstner arbejder på festivalen

    Kendt lokalfødt kunstner arbejder på festivalen

    Tønders kulturarv flytter ind på festivalpladsen

    Tønders kulturarv flytter ind på festivalpladsen

    Skibbroen modtager klage før festivalstart

    Skibbroen modtager klage før festivalstart

    Tønder Festival slår dørene op: Folkekær åbning og internationalt format fra første færd

    Tønder Festival slår dørene op: Folkekær åbning og internationalt format fra første færd

    Skibbroen åbner festivalugen med Tom Donavan og fest langt ud på natten

    Skibbroen åbner festivalugen med Tom Donavan og fest langt ud på natten
    Skip to content