Redaktionen
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at de temperaturdata, der indsamles på lange grisetransporter, er så uensartede, at de kun i begrænset omfang kan bruges til at vurdere grisenes velfærd. For 101 ud af 124 transporter manglede der helt oplysninger om, hvor sensorerne var placeret.
Når en grisetransport varer mere end otte timer, skal køretøjet ifølge EU-reglerne være udstyret med sensorer, som registrerer temperaturen undervejs. Myndighederne kan efterfølgende kræve målingerne udleveret. Der findes derfor allerede store mængder temperaturdata fra lange grisetransporter i Danmark og resten af EU.
Det var udgangspunktet, da forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet undersøgte, om de data, der allerede indsamles, kan bruges til at sammenligne forhold på tværs af transporter, lande og år – og måske endda til at sige noget om grisenes velfærd.
Svaret er, at der skal ske betydelige forbedringer, før data kan indgå i et fælles europæisk system til overvågning af dyrevelfærd.
»Da man allerede har et lovgivningsmæssigt grundlag for at indsamle temperaturer fra lange transporter, så det umiddelbart ud til at være en oplagt datakilde. Men materialet viste sig at være langt mindre standardiseret, end vi havde forventet,« siger Mogens A. Krogh, lektor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab og leder af undersøgelsen.
180 filer i mere end 40 udformninger
EksportKontrolCentret i Vejen gav forskerne adgang til 180 temperaturfiler fra 124 lange grisetransporter gennemført i fem udvalgte uger i 2023. Ugerne omfattede både varme og kolde perioder, hvor myndighedernes risikovurdering ofte betyder, at transportører bliver bedt om at indsende data.
Materialet viste sig at variere markant. Filerne havde mere end 40 forskellige kombinationer af indhold og udformning. Nogle indeholdt detaljerede temperaturkurver, mens andre mindede mere om kasseboner fra et supermarked med rækker af tal og meget få forklaringer. Registreringerne var skrevet på seks forskellige sprog og indeholdt data fra mellem én og seks sensorer pr. køretøj.
Også intervallet mellem målingerne varierede. Nogle sensorer registrerede temperaturen med få minutters mellemrum, mens der i andre køretøjer kunne gå væsentligt længere tid – eller helt mangle registreringer i flere timer.
Filerne blev desuden modtaget som pdf-dokumenter i mange forskellige udformninger frem for som strukturerede, maskinlæsbare datasæt. Derfor kunne oplysningerne ikke umiddelbart samles og analyseres på tværs.
»Det var overraskende at se, hvor forskelligt materialet så ud. Når data ikke bliver afleveret i et fælles format og med de samme grundoplysninger, er det meget vanskeligt at bruge dem til systematisk overvågning eller forskning,« siger Mogens A. Krogh.
Ingen ved, hvor sensoren sidder
Et af de største problemer var manglen på oplysninger om, hvor temperatursensorerne var placeret i køretøjerne.
For 101 af de 124 transporter var der ingen information om sensorernes placering. I de øvrige filer var placeringen kun beskrevet overordnet med betegnelser som »øverst«, »nederst«, »foran« eller »bagest«.
Det gør en væsentlig forskel, fordi temperaturen ikke er den samme overalt i et køretøj med flere etager og flere hundrede grise. Tidligere forskning fra Aarhus Universitet har vist, at en sensor placeret i eller på køretøjets ydervæg især om vinteren kan registrere en betydeligt lavere temperatur end den, grisene oplever i køretøjet.
»Man kan altid følge ændringer i målinger fra en sensor over tid, men hvis man ikke ved, hvor sensoren sidder, er det svært at vide, om der er tale om for eksempel minimums- eller maksimale temperaturer i køretøjet. Det gør det svært både at sammenligne målinger fra forskellige transporter og også at vurdere, hvilken temperatur grisene faktisk har været udsat for,« siger Mette S. Herskin, professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab.
Et termometer måler ikke dyrevelfærd
Selv hvis filerne var ensartede og indeholdt præcise oplysninger om sensorernes placering, ville temperaturdata alene primært kunne bruges til at kontrollere, om en given temperaturgrænse er overholdt. De vil kun give begrænset viden om velfærden hos dyrene i et givet køretøj.
»Temperaturmålinger kan fortælle os, om der er en risiko for varme- eller kuldestress, og i ekstreme tilfælde kan de afgjort være informative. Men de måler ikke dyrevelfærd direkte. Hvis vi vil vide, hvordan dyrene faktisk er påvirket, er vi nødt til også at se på dyrene,« siger Mette S. Herskin.
En mere direkte vurdering af, om dyrene har været udsat for eksempelvis varmestress, kræver dyrebaserede indikatorer. Det kan være observationer af, om grisene puster eller viser andre tegn på varmebelastning. Den slags observationer er imidlertid vanskelige at foretage under transport.
Fra europæisk ambition til dansk virkelighed
Undersøgelsen er en del af European Partnership on Animal Health and Welfare, EUP AH&W. Det syvårige europæiske partnerskab skal styrke forskningen i husdyrsundhed og dyrevelfærd og skabe bedre muligheder for at følge udviklingen på tværs af EU.
En af ambitionerne er at etablere en europæisk platform, hvor eksisterende data om blandt andet dyrenes liv i stalden, under transport og ved slagtning kan samles og anvendes af forskere, myndigheder og andre samfundsaktører. Det kræver dog, at data fra forskellige lande og systemer er tilstrækkeligt ensartede til, at de kan sammenlignes.
»Tanken om en fælles platform er grundlæggende god. Den kan give et mere løbende og systematisk billede af dyrevelfærden i Europa. Men det kræver indikatorer, som er konsistente på tværs af landegrænser,« siger Mogens A. Krogh, der leder Aarhus Universitets arbejde i platformsprojektet.
Forskerne peger på, at fælles minimumskrav til data på tværs af EU-landene vil kunne forbedre temperaturdataenes anvendelighed. Kravene kan blandt andet omfatte sensorernes antal og placering, intervallet mellem målingerne og oplysninger om brugen af naturlig og mekanisk ventilation. Hvis data samtidig afleveres i et standardiseret, læsbart format, bliver det lettere at sammenligne og analysere dem på tværs.
Anmeldelse satte fokus på transport fra Skærbæk
Debatten om de lange grisetransporter er ikke ny. I oktober 2025 oplyste Dyrenes Beskyttelse, at organisationen havde politianmeldt en organisator af svinetransporter for at give falske oplysninger til de danske myndigheder.
Ifølge organisationen skete det for at kunne sende levende grise ud på ulovligt lange og varme transporter, som ellers ikke ville kunne være godkendt. Sagen drejede sig om 500 grise, som den 11. august 2025 blev sendt afsted fra et sted i Sønderjylland med en oplyst destination i Sydtyrol i Italien.
Dyrenes Beskyttelse fulgte efter transporten og oplyste, at grisene kun fik et kort ophold i den sydtyrolske stald, inden de blev læsset om og kørt videre i ni timer gennem Italien. På den del af turen var udetemperaturen ifølge organisationen næsten uden undtagelse langt over 30 grader, og grisene endte med at være på farten i 11 timer mere end de tilladte 24 timer.
»Vi fulgte efter én transport og kan dokumentere, at organisator ikke oplyste Fødevarestyrelsen, hvordan turen reelt forløb. Men praksis i kontrollen gør det muligt for alle organisatorer at gøre noget lignende, og det er grisene, der betaler prisen,« sagde Mia Bonnichsen, dyrlæge og fødevare- og landbrugspolitisk konsulent i Dyrenes Beskyttelse.
Organisationen overdrog sin dokumentation til Syd- og Sønderjyllands Politi og vurderede, at der var tale om brud på både straffeloven og EU-lovgivningen om transport af dyr. Det fremgår ikke af det foreliggende materiale, hvad anmeldelsen siden har ført til, og transportorganisatorens svar på beskyldningerne fremgår heller ikke.
Dyrenes Beskyttelse har gennem flere år set med alvor på forholdene på de lange svinetransporter, ikke mindst når sommerens varme presser grisene. Organisationen har gentagne gange peget på transporter, hvor grisene efter dens vurdering er blevet kørt i temperaturer over den lovmæssige grænse, og har kritiseret, at kontrollen ikke fanger det.
To spor, samme udfordring
Forskernes undersøgelse handler om datakvalitet og siger ikke noget om den konkrete sag fra Sønderjylland. Forskerne har heller ikke undersøgt, hvordan myndighederne efterfølgende behandlede oplysningerne eller reagerede på eventuelle overskridelser.
Alligevel peger de to spor i samme retning: Kontrollen med de lange grisetransporter hviler på oplysninger, som enten er for uensartede at bruge systematisk – eller i værste fald ikke er korrekte.
»Undersøgelsen viser, hvad der sker, når ambitionerne i et stort europæisk samarbejde som EUP AH&W møder de data, der findes i praksis. Data bliver allerede indsamlet, men der er et betydeligt arbejde foran os, hvis de skal kunne bruges til fælles overvågning af dyrevelfærd i Europa. Det handler både om at standardisere indsamlingen og om at gøre det klart, hvad temperaturdata faktisk kan fortælle om dyrenes velfærd, og hvad de ikke kan,« siger Mogens A. Krogh.
Undersøgelsen er udført af Mette S. Herskin, Elisabeth Toft-Petersen og Mogens A. Krogh fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet. Den er medfinansieret af EU’s Horizon Europe-program gennem European Partnership on Animal Health and Welfare og er udgivet i Frontiers in Animal Science.
