Politiet er torsdag aften til stede både på Skibbrogade og på Nørreport i Aabenraa. På Skibbrogade undersøger Syd- og Sønderjyllands Politi et dødsfald, men der er ifølge politiet ingen umiddelbare tegn på en strafbar handling.
Det oplyser politikredsen i en myndighedsmeddelelse udsendt torsdag den 22. oktober klokken 20.05.
Undersøger omstændighederne omkring dødsfald
Politiet oplyser, at det er omstændighederne omkring dødsfaldet, der gør, at betjente er til stede på Skibbrogade.
»Der er intet i de indledende undersøgelser, som indikerer, at der er begået en strafbar handling,« skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.
De pårørende er underrettet.
Ingen forbindelse til Nørreport
Politiet understreger, at dødsfaldet ikke har nogen relation til politiets samtidige tilstedeværelse på Nørreport i Aabenraa.
Myndighedsmeddelelsen indeholder ikke yderligere oplysninger om, hvad politiets opgave på Nørreport drejer sig om.
På Nørreport har Politiet anholdt to personer her til aften. Det skete fredeligt, oplyser Politiet torsdag aften, og tilføjer at de vil være til stede i adskillige timer endnu i forbindelse med undersøgelser på stedet. Der er fortsat ingen fare for borgerne.
Vi opdaterer, når vi kan fortælle yderligere







